onsdag den 1. september 2010

Uendelig provinsiel enfold.

I 1977 udkom en forlængst glemt dansk plade oppe i den mere indesneede del af Jylland, helt deroppe, hvor dødis-klumperne ligger sommeren over. Pladen hed "Provins Punk" og var med bandet "Slåbrock Band" og indeholdt humoristiske (relativt) og ganske muntre (mindre relativt) tekster i effektiv musikalsk "indbinding" De var en smule småsjofle men ikke mere end datidens danske politiske meningsdannende mening mente, at det var sjovt. Det var noget inden Muhammed-krisen, forstås, og derudover kan man vel rent principielt ikke diskriminere mod leverpostej-hårfarvede meennesker, vi har da aldrig selv bemærket det. Ganske mystisk i virkeligheden.

Nå, tekstforfatteren Kjeld Thorbjørn havde skrevet mundrette og muntre tekster om den nordjyske enfold og manglende tolerance og det var selvfølgelig skægt og da især hvis man ikke lige selv boede i Vendsyssel. Derudover var det nu ellers temmeligt uskyldigt. Alligevel blev en del folk sure, og på pladens cover citeres en (muligvis apokryf) kilde, en vis "A. Jørgensen, arbejdsleder, Nørre Halne" for disse mindeværdige ord:"Der må i et demokratisk samfund være metoder, hvormed den slags svineri kan standses" Det var der så heldigvis ikke, og det skulle vist blot altsammen tjene til at demonstrere den daværende egnsbetingede dum- og enfoldighed. Vi i storbyen (hvortil denne skribent dengang forlængst var flyttet fra en bestemt ikke mindre indesneet egn) grinede naturligvis af de her fjolser, som ikke havde fattet nogetsomhelst om demokrati og almindelig tolerance.

Og så er det, at tiderne skifter og fjolserne består, blot med modsat fortegn. For hvad er dog lige forskellen i dag forbindelse med det indvandrer-kritiske svenske parti Sveriges-Demokraterne og nutidens anderledes korrekte mening. Jamen OVERHOVEDET INGENTING, for nu er det åbenbart fuldstændigt acceptabelt både i Danmark og Sverige at forsøge at ihjel-tie eller bort-censurere denne uønskede barske virkelighed. Hvor den svenske udgave af "A. Jørgensen" stadigvæk naturligvis er lige grinagtig for den offentlige mening, hele scenariet er blot skiftet 180 grader. Nu påperaber man fra Tøger Seidenfaden og hans narcissistiske frænder sig den selvfølgelige ret til aktivt i såvel private som statslige medier til håndfast-aktivt at undertrykke helt accepterede demokratiske synspunkter. Fordi man som dengang i intolerancens højborg Vendsyssel synes, at det er noget forbandet svineri. At være helt anderledes end man selv er eller var.
Forskellen er vist bare den samme, dengang var det blot morsomt, det er det ikke i dag. Ikke spor! Det allermest paradoksale er selvfølgelig, at det var dem, der i deres egen ungdom så aktivt påkaldte (og fik som en selvfølgelighed) samfundets uendelige demokratiske tolerance, som i dag er dets værste fjender og undertrykkere. Så meget for nutidens menings-aristokrati og deres sande demokratiske sindelag..

Etiketter:

14 kommentarer:

Blogger Kristoffer sagde ...

Hej Poul,

Det er godt, at der så småt er kommet mere fokus på Danmarks potentielt (meget potentielt, hvis man kan sige det!) mest presserende sikkerhedspolitiske problem: Sverige. Igennem mange år har udviklingen i Sverige, både politisk og demografisk været ignoreret i danske medier, til trods for at væsentlighedskriteriet er opfyldt. Særligt fremvæksten af mellemøstlige parallelsamfund i flere af de større svenske byer, som f.eks. Malmø burde optage medierne langt mere end det gør. Sammenhængen mellem voldskriminalitet i statistikkerne og indvandringen til Sverige er en politisk bombe under det hegemoni den politisk korrekte klasse har nydt særligt i Sverige.
Det glæder mig til gengæld, at det udemokratiske svenske valgsystem er kommet i søgelyset. Mere af det, tak.

PS. Der kører en tråd på Nerds.dk om MC vs. MM pickupper. Jeg har bemærket at obskure og udgåede MM'ere pludselig er blevet interessante. Måske det var en lavt hængende frugt vores tugtmester kunne sætte tænderne i?

Mvh.
Kristoffer

1. september 2010 kl. 10.56  
Blogger Poul M sagde ...

Jeg må til det sidste sige, at jegselv har haft en Pickering XSV 3000 i ganske mange år og syntes dengang som nu at det var en mægtigt god pikup. Til prisen, som var 425,-. At sammenligne selv bedre MM-pickupper med en god og dyrere ganske vist MC er helt ude i hegnet efter min bedste vurdering.
Men i denne den bedste af alle pseudo-verdener er der jo ingen selvpromoverende identitet i at sige, at en skidedyr Ortofon er helt sindssygt skidegod. Men det ER den og LANGT bedre end tidligere tiders Shure V15 MR, Pickering XSV 3000/4000/5000 og Stanton 681/881. Eller alle de sindssyge decca´er som jeg har haft forfærdeligt mange af selv. Fordi jeg ikke dengang var nær så klog som jeg senere blev.
Det underlige dengang var så, at når jeg stolt poserede som en påfugle-hane og for sagesløse demonstrerede Decca´ens utrolige kvaliteter, så købte de altid noget helt andet selv. Det kan jeg sagtens forstå.
Hvorfor man snakker så meget om så ligegyldige ting i stedet for blot at købe en af efterhånden ganske mange glimrende MC-pickupper til ganske få tusinde kroner fatter jeg ikke. Der er gået lidt "head-fi" i det, hvor folk snakker op ad døre og ned af stolper om skide hovedtelefoner, som blot koster 1500,- Køb dem da for Helvede og sælg dem for det halve hvis man ikke synes om det i stedet for med en timeløn på en krone at forsøge at blive KLOGERE ved at spørge andre ligesiondede. Som allesammen spilder hinandens tid som osse her med MC/MM-diskussionen.
MC er helt vildt meget bedre og dyrere, hvor svært er det?

1. september 2010 kl. 12.08  
Blogger Thomas sagde ...

Måske er det bare mig, men jeg synes der er humoren til forskel i den sammenligning.

At "Slåbrok Band" i humoristisk stil tog gas på vendelboere er vel næppe sammenlignligt med når nationalistiske partier udtaler sig om indvandring?

Det er selvfølgelig muligt at jeg er den moderne pendant til "A. Jørgensen, arbejdsleder, Nørre Halne" og totalt har misforstået den kærligt mente humor Sveriges-Demokraterne og tilsvarende partier disker op med??

1. september 2010 kl. 12.46  
Blogger Poul M sagde ...

Se, dobbeltbundet humor kan vi ikke få for meget af og Slåbrock var fede. Og som sagt er det ikke engang givet, at A. Jørgensen eksisterede og det bliver det blot morsommere af.. Til gengæld er den svenske humoristiske udgave sådan lidt "rigeligt svensk" synes jeg..Lidt "contradictio in adjecto"

1. september 2010 kl. 13.00  
Blogger 27pH sagde ...

http://www.youtube.com/watch?v=XMe20kmfwcc

Meget rammende.

vH pH

1. september 2010 kl. 15.44  
Blogger Ida Rigmor sagde ...

hmm, der er da heller ingen tvivl i mit sind omkring hvorvidt min dyre ortofon mc er bedre end en de relativt billig mm som jeg roder rundt med ind i mellem. Men til prisen er de sgu meget gode. Og så er det relativt enkelt at skifte til en billigere mm pickup end det er at skifte eks. højttalere - i hvert fald for mig, der ikke har så forfærdeligt meget lagerplads at divertere med.

Jeg nærer ingen illusioner i forhold til at få en bedre lyd ud af de der mm'er end af min mc - men derfor er det sgu meget sjovt at rode rundt med alligevel. Måske ikke bedre, men i hvert fald anderledes. Og hvis jeg ikke ligehar råd til at købe en erstatning for min rohmann den dag den brænder ud, så er det meget godt med et billigt alternativ.

Og det er vel egentligt temmelig meget klogere end at fylde stuen op med monstrøs store øjebæer - sådan ser min kone i hvert fald på det, og når det kommer til æstetik, så er hun i hvert fald langt klogere end jeg.

PS: var loggget ind på mi datters email, som jeg lige har oprettet til hende - i virkeligheden er det mig der er Anders...

1. september 2010 kl. 15.57  
Blogger Poul M sagde ...

Nu behøver jeg ikke engang vende mig om for at se hvem der er klogest i huset her og jeg er ikke engang "runner up" og Jo, det er øjebæ i bunker hernede. Men den vigtige hifi-rigtige slags, der giver mandig identitet og så er den helt fin synes denne mand. Sikkert mest fordi jeg selv har købt dem...
Derudover er det bedste af det gamle ligeså godt som det bedste af i dag. Det gælder nu overhovedet ikke pickupper som så osse det eneste. Derfor er det da sjovt at rode med, der er blot ikke sket nogen særlig udvikling af MM i de seneste 40 år nok vel mest fordi der ikke er alverden at hente.

1. september 2010 kl. 16.38  
Blogger Kim sagde ...

Anders når din Rohmann "brænder ud" så sender du den til Expert Stylus & Cartridge Company i England (for nu at få hele navnet med) og lader dem gå den efter i sømmene plus en frisk nål på nålefanen (deres excellente Paratrace profil). Det har jeg selv gjort med min Jubilee så jeg tør godt anbefale det. Man skal være klar på lidt lang ventetid (jeg ventede 3 mdr. andre venter længere endnu). Det er et godt gammeldaws firma og deres håndværk er af bedste skuffe. Ingen grund til at pensionere din Rohmann. Det er ikke dyrere end en god MM eller billig MC. Mvh.

1. september 2010 kl. 17.50  
Blogger Ida Rigmor sagde ...

Nogen gang kan jeg da komme i tvivl om min kone nu virkelig er klogere end mig - især, når jeg ser på de 40 par sko der står ude i gangen, Kan ikke rigtigt se, at det adskiller sig væsentligt fra min sære trang til at slæbe gammelt ragelse inden for dørene.

Måske er skoene lidt pænere (i hvert fald når hun har dem på), men det er så vist også den eneste forskel. Jeg har ind i mellem tænkt på, at der måske ligger noget bag, at nogen har behov for at kompensere for et eller andet ved at slæbe store højttalere inden døre, mens jeg kan nøjes med noget væsentligt mindre (pickupper) - men selv om min kone ikke klager, så tror jeg nu ikke jeg adskiller mig så væsentligt meget fra gennemsnittet, når det kommer til størrelsen af mine attributter, så det er nok ikke DET, der er afgørende, når det kommer til stykket...

Hvad angår mulighederne for at udvikle på MM-designet, så er jeg nu ikke så sikker på, at der ikke stadig er noget at hente der kvalitetsmæssigt. Men da der ikke i dag er det store marked for billige masseproducerede kvalitetspickupper, så bliver der nok ikke lagt så mange kræfter i at videreudvikle på det koncept. Og så lå nogle af begrænsningerne i forhold til kvaliteten af lyden fra MC'er jo i, hvor gode og støjsvage riaa'en og mc-stepuppen var. Og på det område er der jo sket en del.

Nu har jeg ikke lagt øre til nogle af soundsmiths videreudviklinger af B&O's pickupper, men jeg tror nu at de er værd at lægge et øre til.

1. september 2010 kl. 17.53  
Blogger Poul M sagde ...

Hm. snak ikke for meget om støvler. Her i hytten har fruen også mindst 40 par jeg har blot endnu flere OG en urimelig masse store højttalere. Måske ikke for smart for mig selv at se ind i, hvad jeg kompenserer for men det må være noget enestående stort eller blot et traumatisk svigt i barndommen. Derfor er det nu fedt alligevel at lege med det gamle stads.
Derudover vil jeg tillade mig (uden at ane noget naturligvis) om et lille amerikansk firma kan lave noget væsentligt ved de B&O-pickupper, som dengang i 1970-erne blev frembragt af et håndplukket superteam af fremtrædende udviklere og (grund) videnskabsmænd in-house på B&O. Det var så også sidste gang hvor man kunne rekruttere toppen af poppen af de bedste ingeniører indenfor konsumelektronik. Ja, de fleste steder hos andre producenter var det allerede forlængst forbi og de kvikkeste var søgt til IBM m. m.
Det kan ikke udelukkes at denne Mr. Sound Smith er supermanden, som aldrig tog tilbage til Krypton, men jeg vil tillade mig at tvivle gevaldigt. Forunderligt nok var MMC 1 jo iøvrigt den eneste B&O-pickup, som (uhyre kortvarigt) blev en rigtig hifireference for det allerede dengang sørgeligt sejlende danske High Fidelity. DET forstod jeg aldrig selv noget af for en MMC 1 glemt på "repeat" i weekenden i den forretning jeg arbejdede i dengang var i praksis slidt op mandag morgen.
Problemet blev ikke mindre af, at man dengang først lukkede kl. 14 lørdag.

1. september 2010 kl. 18.36  
Blogger levesen sagde ...

Sandt for dyden mindes jeg at saglig Slåbrokband, som huserede imens jeg selv var dreng i Hjørring, var pioneer indenfor at kritisere menigmand - især enfoldige vendelboere - forklædt i sjove tekster. Hvem husker ikke den med "moar, hvorfor må jeg ikke få Beatles-hår"? Det var nyt at høre en karrikatur af en nordjyde blive udstillet og den gled kun ned pga den "overvældende" humor i den tyktflydende tekst.
Mener at den senere kendte guitarist Knud Møller toppede med at spille med en vis Hr. Madsen?
MM/MC ja jeg fatter heller ikke man seriøst kan diskutere om det ene er bedre end det andet. Måske for 10-15 år siden var der visse firmaer ( primært PRAT-funderede) som mente at en MM fra Linn eller Rega var "bedre" rytmisk den de finere MC ere for de var jo sådan hifi-agtige fik man at vide af den vidende forhandler...Så vi hørte troligt på MM i mange år, for hvem ved bedre end din lokale hifi-pusher?

1. september 2010 kl. 22.21  
Anonymous Anonym sagde ...

til Levesen,
det var da vist Ib Grønbæk der ikke måtte få Beatleshår, og det skal så komme fra en københavnersnude ;-)

2. september 2010 kl. 00.02  
Blogger anders sagde ...

Om sound Smith har superhelte-lignende egenskaber skal jeg ikke kunne sige, man kan bare konstatere, at det åbenbart er lykkedes ham ikke bare at lave en ny udgave af B&O's pickupper, men også at videreudvikle det.

Det interessante ved sound smith er, at de bygger videre på et MI-design og ikke på et MM-design. Som jeg forstår det, så arbejder de med at formindske den bevægelige masse betydeligt, hvilket skulle gøre det muligt at give pickupperne nogle af de samme egenskaber, som en god MC-pickup.

De har udviklet en pickup, som i langt højere grad er deres eget design - Sussurro hedder den. Og så har de også udviklet en strain gauge pickup. Den er jeg noget mere loren ved - de eksempler jeg har set og hørt om har været ret sarte.

Siden B&O udviklede deres pickupper er der sket en del hvad angår computer aided design. Om de har benyttet sig af det i ders udvikling hos sound smith, skal jeg ikke kunne sige: Men hvis jeg må drage en parallel til udviklingen inden for cykel-verden, så er der sket det, at kvaliteten af de billige komponentgrupper er blevet væsentligt forbedret de senere år, fordi produktionsteknikkerne i dag gør, at man eksempelvis nemmere kan fremstille billige, præcisionslejer, end man kunne for 30 år siden.

Ikke desto mindre er jeg også overbevist om at potentialet i forhold til at udvikle gode pickupper fremover nok er størst, hvis man benytter sig af et MC-design. Men det er altså ikke det samme som at man er nået så langt som man overhovedet kan med udviklingen af især MI-designs.

2. september 2010 kl. 07.57  
Blogger anders sagde ...

PS: Angående det der med pickupper og repeat-funktionen.

Engang som ung teenager havde jeg sådan en smart mitsubishi -i-én ting - det lignede en mellemting mellem et fladskærms-tv og en ghettoblaster; lodretstående pladespiller og "computer controlled auto repeat". En lørdag aften, da jeg skulle ud satte jeg den på repeat og glemte alt om den, til jeg kom hjem tidligt næste morgen. Repeat-funktionen gik så desværre i stykker. Det betød, at den kørte tangentialarmen hen i starten af pladen, satte nålen ned på pladen, og så cuede den så hen over hele pladesiden med nålen på pladen imes. Sjovt nok, så oplevede jeg at en hel nats "cueing" på den måde tilsyneladende havde gjort mere skade på pickuppen end på pladen. Pladen har jeg endnu, og den kan faktisk godt spilles, og efterhånden som kvaliteten af de pickupper jeg har haft inden for dørene er steget, så føles støjen på pladen sjovt nok mindre irriterende. Pickuppen - en billig konisk sag vil jeg tro - den var til gengæld færdig.

2. september 2010 kl. 08.05  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start