torsdag den 30. september 2010

Oversovning

I dag har vi sovet helt indtil kl. 6.00, og det giver problemer i denne ende. Det er ellers en dag af de afgjort interessante, hvor vi i orbindelse med udgivelsen af kulturredaktør Flemming Roses bog inklusive Muhammed-tegninger og alting jo sagtens kunne få underlige tanker. For eksempel er det svært ikke at mindes Brian af Nazareths fortvivlede udbrud i Monty Pythons udødelige film af delvist samme navn, mens han venter på korsfæstelsen. Som svar på en med-dømts advarsel om, at "You´re only making it worse!" svarer Brian "HOW COULD IT BE WORSE!" "Indeed" svarer vi herfra sammen med Flemming Rose, hvordan kan man formilde eller forværre eller for-nogetsomhelst en forlængst afsagt in-appellabel dødsdom, nej vel? Værre bliver det ligesom ikke, det skulle da være at læse chefredaktør Tøger Seidenfadens nyttigt-idiotiske kommentar. Ikke spor overraskende, men blot så meget mere forstemmende.

Ellers har en lokal kunstnergruppe med det ikke vanvittigt mundret-klingende navn "Surrend" skabt nogen furore med en vist tilstræbt morsom plakat, der forestiller det danske kongehus i explicitte gruppe-sexscener. Det kan man heldigvis gøre uden øjeblikkeligt standrets-afsagte dødstrusler uden at det måske ellers ligefrem kalder på den største anerkendelse for kunstnerisk ubestikkelighed. Indtil fornyligt ville det farligste vel være måske at blive bidt af kongefamiliens bidske løbsk-løbende gravhund, og faren er her drevet over, da den vist er blevet aflivet. Ikke ret farligt, forstås.
Nej, prøv I blot i den der latterlige kunstgruppering med det helt igennem stupide navn "Surrend" (verbet "surrender" hedder jo altså også "surrender i imperativ/da. bydemåde) at tegne en skægget mandsperson, der bag-boller en kamel. Prøv lige det, hvis I ellers tør.

Det gør I nu nok ikke, I forfærdeligt fritænkende og nyskabende lokale elite-kunstnere hellere skide i egen seng, det er altid det tryggeste. Og så skrige højt op over ikke at få den nødvendige eksponering på en plakat-udstilling i Den Gamle By. Ikke at den der zoofile tegning med den skæggede mand ikke kunne være enormt sjov, for det kunne den sagtens, ja, den findes formodentligt allerede.
Man skal bare ENDELIG huske at forsyne den lystne mand med en SÆRDELES TYDELIG traditionel jøde-kalot, så er der ingen problemer i den sag. Humorens verden er forunderlig, som man kan overbevise sig om ved at læse de gamle udgaver på dansk af den belgiske tegner og forfatter Hergé´s historier om alle tiders mest uforfærdede journalist/reporter Tintin. Oversættelser, som ALDRIG NOGENSINDE ville kunne nyudgives i Danmark i dag. For slet ikke at tale om at komme i frisindets og tolerancens selvbestaltede talerør, Politiken..
Det er måske den allerstørstre vits i disse tragikomiske tider.

Etiketter:

5 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Jamen så godmorgen da.

30. september 2010 kl. 13.33  
Blogger anders sagde ...

Personligt synes jeg at tegningerne og den kontekst de blev bragt i var både plat og unødvendigt stødende - aå rigtigt morsomt var det ikke. Og så var reaktionen forventelig, så med mindre hensigten var at gøre nogen til matyrer, så var det også ubegavet og dumt. Imidlertid vil jeg til enhver tid kæmpe for folks ret til også at sige dumme ting, så støtte til dem fra mig på den konto.

Rigtig sjovt var til gengæld Weekendavisens bagsideredaktions behandling af sagen i sin tid. Pointen var, at de bestræbte sig på at afbilde profeten, uden at afbilde ham - en meget raffineret kommentar til billedforbudet.

Et af billederne viste en stol og bar teksten "Dette er profeten", et andet viste et abstrakt motiv med teksten "Brølende profet ved skovsø" og ved siden af var der et billede af Mona Lisa med skæg - eller var billedet af Mona Lisa et helt tredie billede?

30. september 2010 kl. 15.29  
Blogger Torsten sagde ...

Tøger S. er, for at det ikke skal være løgn, en ren sinke ud i begrebet 'nyttig idiot', i forhold til en anden skribent tilknyttet Politiken, nemlig "Idehistorikeren" Rune E. Larsen.

For ham er alle mindretal diskriminerede og forfulgte, uanset hvor rabiate meninger de har. Selv Hells Angels har han forsvaret.
(Med venner som ham, hvem behøver så fjender).

Selv nå virkeligheden rammer 'idioterne' lige i synet, holder man fanen højt.
Det skete da en forfatter og venstrefløjsaktivist, i to omgange, blev overfaldet og udplyndret af 'kulturberigere'. De efterfølgende bebrejdelser blev rettet mod politi og hospital, ikke mod 'De flinke unge mennesker', som fjolset skrev i en kronik.

Til alt held anede 'De flinke...' ikke at offeret var bøsse, for så var han sikkert ikke sluppet så billigt.

30. september 2010 kl. 16.50  
Blogger stormhat sagde ...

Endnu engang tak for dine altid interessante og rammende betragtninger, Poul!
Jeg er helt enig i vurderingen af kunstnergruppen "Surrend" som udover at have et tåbeligt navn, også hvergang de ytrer sig i det offentlige rum, formår at forkludre og dermed umuliggør enhver fornuftig diskussion af de emner de tager op og må formodes at have en vis interesse i. Det med interessen tror jeg nu iøvrigt spiller en ret begrænset rolle i deres univers. snarere drejer det sig vel om endnu engang at få Danmarks samlede stand af halvstuderede kulturjournalister til med julelys i øjenene at forestille sig overskrifter og dagens artikel. Hvilket jo også siger ganske meget om denne stands indsigt og evner til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt.
Jeg ville ikke gå så langt at kalde dem kunstnere. De kommer vist også fra reklamebranchen og man må formode de søger andre græsgange pga. deres ret begrænsede evner til at kommunikere præcist og målrettet. Evner som burde sættes højt inden for den branche

1. oktober 2010 kl. 17.35  
Blogger anders sagde ...

"Torsten - det er ret tydeligt, at du ikke forstod hvad der rent faktisk stod i den kronik....

Du ved godt hvad et "stråmandsargument" er, ikke?

Besynderligt i øvrigt, at kritisere kunstergruppen Surrend for at de ikke laver en parodi på Muhammed - muligt du synes at deres kongehus-parodi ikke er sjov, men hvad har Muhammedsagen med det at gøre?

2. oktober 2010 kl. 15.22  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start