Multi-mange multikabler

I dag vil vores lille virksomhed ufortøvet give sig i kast med et herkulisk monteringsarbejde med anvendelse af kabler af absolut dyreste skuffe. Ja, vi taler om hundredevis af meter Mogami-kabel til priser op imod 15,- m., så det “summer” jo altsammen op til sidst, som bierne fra ældgamle tider har udtrykt det. Vistnok i unisont kor som det er biers lod. Hvilket som altid bringer det ældgamle spørgsmål på banen, om hvad der kom først, blomsterne eller de blomsterbestøvende bier, svære eksistentielle spørgsmål fra morgenstunden. Hvor selve eksistensen ikke er helt sikret, før morgenavisen er kommet og den første kop instant-kaffe fra Aldi er slubret.

Og nej, vi vil naturligvis ikke overhovedet berøre den manglende logik i, at forsludrede kroniske vrøvlehoveder på hifi-debatsiderne udtrykkeligt siger, at de ALDRIG vil anvende Mogami-kabler derhjemme. Hvis man som lægmand kan se logikken i, at alle studier antageligt i hele verden anvender de samme industri-standard Mogami-kabler i KILOMETERVIS (ikke tilsammen, hver for sig!) pu-bæh, og at det derfor er uomgængeligt nødvendigt efterfølgende at bruge skyhøjt prissatte eksotiske kabler for at afspille noget, som allerede forlængst er ødelagt, ja så bedes de forklare det for denne lidt “tungnemme” skribent” Logikken er vist nogenlunde den samme som at forsøge at udruge en omelet til en kylling.

I stedet vil vi glæde os over, at vi vistnok har fundet ud af at uploade billeder på vores egen side. Det vil sige, min kone, IT-eksperten, har naturligvis vidst det hele tiden, blot ikke denne skribent. Derfor skal vi advare om, at vi i de kommende dage og i forhåbentlig al fremtid vil vise lettere pornografiske billeder. Inden vores publikum bliver alt for forventningsfulde skal det med, at vi primært agter at portrættere afklædte hæjttalere fra den eneste rigtige guldalder. For alt, alt for forfærdeligt længe siden.

I går berørte vi ganske en kort en JBL-test, som vi virkeligt fik på hatten for fra en enkelt noget marginaliseret noget pudser-løjerlig inderligt “wannebe”-akademisk hifi-eksistens . Rent faktuelt (og dermed uhyre meget mere interessant) blev vi forsøgt “korrekset” en en meget vidende kollega, som mente, at fordi man ingen synlige skruer kunne se, så kunne højttaleren skilles ad alligevel. Dette er naturligvis muligt, men da den prisværdigt åbne og totalt testende JBL-fanatiker (jamen det kan man altså med nogen ret kalde ham) netop IKKE publicerede de ventede “nøgenbilleder” af indmaden, så tror vi ikke, det har været let. Alternativet, at han ikke har ønsket at vise billederne, fordi de nok næppe er synderligt imponerende, er ihvertfald værre.

Nå, det er altsammen ikke til at vide. Det eneste vi ved er, at en Kina-højttalerkasse i ægte finer i mellemstørrelse som her ikke koster mange klejner at lave, en god hundredelap er nok et godt gæt, og en kasse i plastic-“åndenød” garanteret noget mindre end allerede nærmest ingenting. Der er således god plads til ganske gode enheder indenfor den publicerede salgspris, så det er der vel så også. Eller også er der ikke, alles gæt er lige godt her. Vi ved godt, hvad vi tror, men vi ved også godt, at det ikke er noget, vi sikkert ved.

Bare fordi et firma igennem mere end 30 år har sparet hele de foregående årtiers prestige og akkumulerede status og indlysende kvalitet mere end tre-kvart ihjel, kan de naturligvis sagtens have “vendt kajakken” derude i Østen. Jamen, det kan de. Hvis man vil vide mere om nyere JBL, skal vi gerne henvise til hjemmesiden JBL Audio Heritage, der er en rigtig lækkerbidsken for reel informtion, tydeligvis en total mangelvare i disse tider. Blot mærkeligt, at nyere JBL fra en kant står opstaldet midlertidigt hvergang i er på genbrugspladsen. Lige inden de ryger ned i skakten. De har tydeligvis været en rigtigt dårlig investering i noget, som var engang, som eventyret lød.

Iøvrigt skal vi lige i forbindelse med gårsdagens tekst præcisere, at vi ikke mener, at skældsord råbt tilstrækkeligt højt nødvendigvis er nogen god “ouverture” til reel meningsudveksling. På den anden side er bunker af høfligheds-pålagte fraser og bunker af tabu-emner nu heller ikke ligefrem fremmende for forståelsen. Undertegnede har ganske svært ved at forstå, at det ikke også for som for voksne er tilladeligt IKKE at kunne lide en person. Det giver for mig ingen mening at forsøge at forstå det FULDSTÆNDIGT UFORSTÅELIGE og langt mindre at ACCEPTERE det.
Hvis man skulle have behov for lidt anskuelighedsundervisning i denne retning, så prøv at “skimme” lidt i de sidste sider af tråden om “ZenSati” på nerds.dk. Vi skal viderebringe en advarsel OG en opfordring: Først Advarslen-Lad være med at læse for meget, da udsættelse for dette terminale sludder som Monty Python-sketchen om “The World´s Deadliest Joke” kan være livsfarlig. Og så opfordringen: Hvis du har noget rigtigt godt gammelt JBL derhjemme, så læs endelig løs alt hvad hjertet begærer. Når så den permanente kvalme hurtigt derefter indfinder sig og ikke går væk igen, så ring blot til det nummer, der står på denne side, så skal vi nok tage os af dine fine GAMLE JBL.
Læs det nu!

22 meninger om “Multi-mange multikabler”

  1. Det er så fuldstændigt uforståeligt for mig at det skulle være umuligt, endsige bare besværligt, at synes dårligt om folk eller tale om tabuemner uden at bruge skældsord.

  2. Ganske sandt, det er heller ikke det jeg mener. Blot at man ikke nødvendigvis behøver lægge låg over alle menneskelige uenigheder og forskelligheder. Trods alt er den mest afgørende afstandstagen til en person i skolegården eller andre steder i livet, man ikke kan lide, vel at man INGENTING siger..? Det er så heller ikke acceptabelt på pigens skole naturligvis på samme måde som man også naturligvis ikke som pige i min egen datters nylige fortid kunne holde rene pigefødselsdage. Og naturligvis overhovedet ikke for de gode veninder uha da. Fin forberedelse til livet…

  3. Du Poul M skriver at man bruger hundredvis af meter af Mogani kabler i studioet.

    Og hvad så, du har tilsyneladende overhovedet ikke styr på det mest elementære inden for hi-fi/lyd, du plapre bare løs i et væk.

    Det er sådan at et stereoanlæg kan snildt være bedre end det svageste led (heldigvis), et lille paradoks kan man sige, og noget jeg ikke kan forklarer til bunds, men sådan er det, og det ville du vide hvis du havde eksperimenteret lidt med disse ting i stedet at bruge al din tid på at lufte dine kæpheste og svine folk til her i bloggen.

    Det betyder ikke at det ikke kan bliver bedre hvis der benyttes bedre kabler end Mogani kabler i studiet, det kan det, det er der masser eksempler på.

    Ps. du kan jo også hygge dig med at bruge den samme argumentation over for netledninger af eksotisk tilsnit*, der jo også tusindvis af meter af halv-dårlig plastik kabel til elværket, men igen, besynderligt nok virker den sidste meter alligevel, og bliver bestemmende for det samlede resultat. Kan endda høres i en blindtest

    *Det var et et gratis tips til lidt mere useriøst stof til din blog.

  4. Der er bare ikke noget sjovere end kabeldiskussioner. Det er som at høre astrologer eller homøpater argumentere for at det altså VIRKER, for de har selv engang oplevet det virkede. Det virker enestående fantastisk og stort set altid, lige indtil nogen prøver at gå det lidt efter. Og så er det altid KUN den konkrete astrolog eller homøpat der er det ene rådne æble der ødelægger det for de andre.

    Jeg kommer til at tænke på ham pseudo-superhelten der kan blive usynlig, så længe der ikke er nogen der kigger på ham.

  5. Den blindtest, Torben vil jeg da meget gerne se – den må være en meget godt gemt hemmelighed. En sådan test vil nemlig være lidt af en revolution. Kan du ikke henvise til en beskrivelse af den test?

    Men ja, det er da i sandhed et paradoks, det du forsøger at beskrive – og du kan da heller ikke forklare hvorfor, hvilket selvfølgelig skyldes, at der er tale om rent nonsens.

    Jeg synes nu mere at de minder lidt om Burt fra "Soap" – han mente at han kunne gøre sig usynlig, når han knipsede med fingrene. Alle andre kunne se ham, men det anfægtede ham ikke.

  6. Kan man godt bare skrive tak for underholdningen? Trofaste kommentatorer vil nok vide hvor undertegnede står.

    @Poul: hvis du kommer i overskud af 4435'ere så har jeg netop erhvervet mig en hobby/værkstedshule i kælderen hvor sådan en type voksen monitor med fremadrettet port fint kan fylde lidt.

    Mvh Christian

  7. Lige en til Torben: Den med betydningen af den sidste halve meter kvalitetsnetkabels vitale betydning hen til apparatet efter alle de mange (tusinvis af kilometer undertiden) af kabler/transformatorer/mekaniske samlinger, vekselstrømmen har undergået på vejen kunne jeg aldrig have udtrykt bedre. Mærkeligt at det lige her er det eneste "stærke led" som sætter den totale MANGEL PÅ BEGRÆNSNING i forhold til alle de svage. På samme måde som et godt stereoanlæg åbenbart kan forbedre på det oprindeligt indspillede, altid interessant som betragtning. Blot underligt at du konkluderer anderledes, menneskets evne til selvforblændelse på trods af al rimelighed og andre kedelige fakta er imponerende!

  8. Det må være meget anstrengende at skulle lytte meget koncentreret, i flere dage/uger/måneder, flere timer om dagen, for at kunne afgøre om ens dyre kabler virkelig er noget værd, for det første er skal tingene jo returneres inden 14 dage ved nethandel, og dernæst tvivler jeg meget på man kan lytte koncentreret i meget mere end et par timer af gangen.
    Jeg er nu også ligeglad, jeg hører bare musik, jeg sidder ikke klistret foran anlægget og lytter koncentreret, dem der har tid til at bruge 16 timer i døgnet på at lytte koncentreret både lyver og burde lette røven og få sig et arbejde istedet.

  9. Jeg synes egentlig, det mest forbløffende er den lydkvalitet, som det rent faktisk er muligt for diverse studier at opnå med disse enorme mængder af fuldstændigt håbløse kabler der anvendes. Med den "almindelige" kabelentusiasts øjne burde der faktisk slet ikke komme noget signal ud af et pladestudie med de længder af kabel det (altså signalet) sædvanligvis skal passere, inden det havner på den færdige plade…

  10. @Poul M Ja det er sandhed mærkeligt som du selv konkludere.
    Men er det nu så mærkeligt alligevel, prøver man at lege lidt med justeringen og dermed THD på en srpp kobling, vil man opdage at den kan være en gevinst for det samlede system eller lige det modsætte, jeg ved at afrulning af frekvens (THD og impuls gengivelse indirekte) og støj har samme funktion, der er også mønstrer vi finde mere naturlige end andre, det kan være skidt for øerne eller det stik modsatte.

    Vi ved også fra de glade modkoblings dage, at der skal ikke meget THD (3 harmoniske) til før vi knipper øjnene sammen, det er ikke kun mængden af disse fejlprodukter der har betydning men lige så meget strukturen som kan ændre det hele, fra skidt til godt.

    Jeg tror at i bedste fald så kan kabler osv tilfører en fejlstruktur der behager os, eller det stik modsatte og det er som sagt bla. Bestemt af støj THD og afrulning, og materiale vælg.

    Ved ikke om nogen her har hørt om Bob Cavers eksperiment, som i korte træk ud på at får en transistorforstærker til at spille som en sindsyg dyr rørforstærker, således at et hold prominente anmelde ikke kunne hører forskel, det lykkedes for Bob Caver, jeg mener det eksperiment blev dysset en del ned på grund af forskellige interesser, men jeg tror der ligger rigtig meget i det eksperiment.
    Bob Caver brugte så vidt jeg husker kun THD, afrulning, støj, og strømforsyning til justering for at ramme rørklangen, med en transistorslæde.
    I studier ved jeg også at de stadigvæk gør brug af rør mikrofoner og andet grej der skal sikre den rigtige struktur. Men rigtigt jeg finde det også mærkeligt. Og jeg har ikke nogen skudsikker forklaring, og alt jeg har skrevet her er hypoteser.

    Og meget af problemet tror jeg som du selv tit er inde på er at kabel og tweak branchen er befolket med tagtækkere og skolelære osv, ikke at der noget galt med det slet ikke, men det er nok ikke det bedste udgangspunkt for at undersøge disse ting til bunds, jeg har desværre ikke selv adgang til en instrumentpark der kan måle THD osv på kabler, ellers var jeg gået i gang, men jeg tror faktisk allerede der ligger meget information derude der bare skal samles, Bob Caver eksperimentet er en del af det.

  11. Det er mig en gåde, at ingen hifi fanatikere og hifi producenter, og hifi forhandlere ikke har fattet, at deres fanatiske holdninger og selvopfundne teorier, gør at man overhovedet ikke gider beskræftige sig med hifi, og så kan i stampe og råbe lige så højt i vil, sandheden er jo at alle de platslagere og fanatiske tumper gør, at folk altså ikke gider mere, faktisk er det jo da befriende at Poul rent faktisk sidder her og siger at vi bliver røvrendt af en masse platugler, og det er jo efterhånden blevet mere og mere tydeligt

  12. @Torben: Mener du seriøst at man kan iagttage harmonisk forvrængning forårsaget af audiokabler? *klør sig undrende i nakken*

  13. @Anders
    Den er ved at blive strikket sammen iøjebliket, men jeg kunne høre forskel denne aften på den del af testen, så jeg tror alle kunne, jeg er fortrøstningsfuld og rimelig sikker på resultatet. Og skal nok melde tilbage.

    Jeg har også for nogle år siden lavet to helt ens netkabler hvor den eneste forskel var at det ene havde sølv som leder det andet kobber, der blev jeg overasket, og bruger nu kun sølv, men det var ikke blindtest. Det bruger jeg aldrig selv, for så kan jeg ikke høre forskel på noget.

    @czn Ja det gør jeg specielt når de er aktive, du kan måle de data jeg nævner på alt. Men jeg tror ligeså meget på at det kan være afrulningen (som indirekte også er THD og puls gengivelse) eller støj der er den afgørende faktor.

  14. @Torben: Jeg vil til hver en tid sige at det er sikkert at antage at gængse signalkablers H(s) er så tæt på 1 at du ikke skal spekulere på den slags.

  15. "Jeg har også for nogle år siden lavet to helt ens netkabler hvor den eneste forskel var at det ene havde sølv som leder det andet kobber, der blev jeg overasket, og bruger nu kun sølv, men det var ikke blindtest. Det bruger jeg aldrig selv, for så kan jeg ikke høre forskel på noget."

    Det minder om den gamle joke med, at hvis man mister ørerne så kan man ikke se noget. Joken har den logiske pointe at uden ører til at holde hatten oppe, falder den ned i øjnene.

    Den nye joke er så åbenbart, at hvis man får bind for øjnene går det ud over hørelsen, men i modsætning til den gamle joke lader det ikke rigtigt til at der er en logisk pointe..

  16. Det menneskelige øre er meget komplekst – det er afhængigt af væskebalance, elektriske impulser, og de nerveimpulser man troede var elektriske er ved at blive påvist være lydbølger (i skrivende stund er banebrydende forskning ved at påvis dette på niels bohr instituttet), mekaniske funktioner med.
    Alle disse ting er afhængige af puls, blodtryk, hvilken medicin du tager, temperatur og hvornår på døgnet, saltbalance, kolesterol, alkohol m.m.
    Alle disse ting har sammen med din underbevidsthed lang overskyggende indflydelse på dit øre til at du nogen sinde i en blindtest vil kunne udelukke dem fra at være "toneangivende" for resultatet når vi tale om så små marginale som der kan være mellem kvalitetskabler
    Enten er det overtro eller også er det fornægtelse af at man har smidt en formue væk på noget der burde have kostet 1/100

  17. @Ruben og Thomas: Først til Rubens; yes, det er klart (?) det en dag må komme visse forskere til syne at mennesker som er sansene individer, kan få påvirket deres anser af ting som beøver eller forstærker deres sanser, så de så at sige fortyrres. Ikke et ord om salig Hr. Antisilver og Mr. Superetik:-)
    Thomas, my desar, sjældent ser jeg folk skyde sig selv i foden som du gør her. Det ville være en kanonjoke hvis det var det du ville 🙂
    Desværre er det jo ikke tilfældet, du er jo seriøs når du skriver her, så du kommer til at fremstå som absolut idiot når du BÅDE skriver at du ved hvad forskellene er på to kabler (sølv og kobber) og du ved hvornår du bruger det ene og det andet, for ellers kan du ikke høre forskel. Det er næsten for godt et bevis på at der ingen forskel er på noget i hifi-verdenen (taget over en meget bred kam), så jeg går grinende i seng nu, det her er sgu sjovt!

  18. Det var vist mig Thomas citerede, så det er mig der står som en komplet idiot, det har jeg ingen problemer med.

    Jeg tror der sker det når man ikke lytter blindt så forbinder man noget akustik hukommelse med et objekt, lidt som når man skal huske mange ting så kan man forbinde gul med appelsin osv. husketeknik.

    Denne mulighed forsvinder ved blindtest og erstattes af forvirring, og manglende evne til hele tiden udbygge lytteindtrykket med flere og flere nuancer som kobles sammen med objektet.

    Alene de fordele gør at jeg aldrig tager en beslutning blindt, og da jeg er diy mand har jeg ikke penge i klemme eller tykke forplader osv til at øge bias, (placebo).

    Jeg er kun interesseret i at finde den bedste løsning, og som jeg har nævnt før her i bloggen er resultaterne indiskutable, og Anders er stadigvæk velkommen til at checke ud hvordan tre midi hifi produkter, til ca. 13000 kr i alt for hele anlægget kan komme til spille. Når der er pisset på det ved nymåne osv.

    Hvad tror i endelig jeg har måttet sluge af kameler som uddannet elektroniktekniker, ikke så få kan jeg sige, men på den anden side giver en del af alt det voodoo også mening fordi jeg netop har en dybere indsigt i elektronik, i forhold til dem der ikke har og bare råbe om krystaller, religiøse tendenser osv.

  19. Levesen.
    Du er da også en sørgelig skæbne siden du føler et så indebrændt behov for at insinuere det ene og det andet om bestemte personer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *