torsdag den 16. september 2010

Billedproblemer

Vi bliver nødt til at udskyde de lovede uhyre interessante billeder af vores anacho-elektroniske aktiviteter en enkelt dags tid. De er interessante alene af det ganske nødvendige og endnu mere tilstrækkelige grund, at de beskriver vores egen fortræffelige aktivitet. Denne er altid som definition vanvittigt vigtig og universets uomgængelige omdrejningspunkt. Nå, men vi har altså spildt denne morgens relative kvalitetstid med at inde ud af ikke noget særligt.

Ellers skal vi henvise til gårsdagens betydelige skribentvirksomhed på denne side for dem, som ikke måtte have bemærket det. Lidt smigrende er det altid at blive bemærket selv om vi aldrig kunne drømme om at indrømme det i nogen form for offentlighed og da slet ikke denne!
Til gengæld er der så ikke rigtigt nogen, der bemærker stakkels Kim Olsens særdeles som forventet "jubel-positive" test af en kinesisk JBL til ganske mange kroner. Det er lidt synd, for Kim vil så gerne. Det er nu også lidt godt, fordi det giver absolut nul-mening for os at lade en inkarneret "mærke-fan" som Kim helt offentligt er teste sine yndlingsprodukter. I gamle dage havde "Ugens Rapport" nogen altid ganske saftige "tests" (i mangel af bedre ord) af lokale massageklinik-piger, og det var der da i det mindste mere " (mellem)kød" på.
Nu har denne skribent aldrig haft kørekort, og ved derfor ikke, om det vistnok stadigvæk ret respekterede tyske motor-magasin "Auto, Motor und Sport" lader formanden for Opel Kadett-klubben teste den nye Opet Rakett, men det gør de nu nok ikke. Selv om Kim formodentlig arbejder ganske gratis er det altså alligevel ikke alt arbejde, der er pengene værd.
Ingen snakkede om denne altruistiske side, vel? I det allermindste får folk vel, hvad de betaler for, og det gælder som ofte anfært ellers ret sjældent. Alligevel, hvis man absolut SKAL arbejde gratis som tester, hvorfor så ikke bruge tiden på noget mere fornuftigt end hifi? Det dér med ungdommens Rapport-testarbejde kom ind på en traumatisk andenplads lige efter drømmen om at vinde den skide konkurrence i "Anders And&Co." om at "Tømme en legetøjsbutik" Dén med idioten med sombreroen, evig skam over fjolset, som ikke brugte tiden bedre.
Som vel ret beset osse Kim

Etiketter:

6 kommentarer:

Blogger Anders sagde ...

Det minder mig om det aktuelle nummer af HIFI News, hvor der bliver testet den nyeste version af en Wilson højttaler. Det er naturligvis også deres Wilson expert, som privat har brugt dette mærke i nær ved årtier, som igen har fået æren at bedømme deres nye mirakel til kun 17.000£. Han er jo nærmest en ven af huset, hvilket han ikke lægger skjul på. Underligt han ikke selv kan se dilemmaet i det. Ikke overraskende er denne ny igen et kvantespring bedre end den gamle model, som naturligvis også var en fund til prisen allerede dengang. Man undres. Det er og har altid været en indspist branche, om ikke den eneste.

16. september 2010 kl. 12.40  
Blogger aagaard sagde ...

Kære Poul,
Jeg håber meget (!) at de to ønskejobs, du omtaler som indtagende første- og andenpladsen, aldrig har befundet sig i direkte konkurrence, men snarere er udtryk for en naturlig udvikling i ønskerne gennem (leve)tiden...
Mvh.

16. september 2010 kl. 13.23  
Blogger Poul M sagde ...

Lad mig sige det på den måde: Det ene er falmet noget mere over tid end det andet under livets skarpe sol.

16. september 2010 kl. 13.52  
Blogger theboxerdog sagde ...

Jamen hvad sagde jeg =

Mogens Kamp kan opføre sig præcis som han vil på www.Nerds.dk - Men han har jo også været en del af siden.

Og så er han jo ven med og har et samarbejde med Thomas Sillesen, som finanserer www.Nerds.dk
Sillesen er så også rigtig god ven med Thomas Bagge, som egentlig er overhovedet på Nerds.dk

Så er det vel ikke så undeligt at førtidspensionisten, Mogens Kamp a la Mr. Antisilver kan skrive som han vil, nedgøre alle andre og svine dem til på Nerds.dk.

Den side er til at kaste op over

16. september 2010 kl. 20.50  
Blogger Poul M sagde ...

Man må jo så sige, at hvis han er del af en større økonomisk konspiration for at sælge bestemte varer, så er resultatetet godt nok skræmmende dårligt. Jeg har aldrig (mig selv inklusive) mødt nogen som ham, der så øjeblikkeligt kan få hifi-afsmagen frem, så jeg har nu svært ved ar se, at nogen skulle købe noget, som han har omtalt endnsige anbefalet. Selv er jeg heller ikke alt for god indenfor vores eget fag, men jeg bøjer mig for en sådan overmagt som ham.

16. september 2010 kl. 21.12  
Blogger theboxerdog sagde ...

Mogens Kamp havde egentlig ganske ret, da han skrev at Thomas Bagge var en skandale.

Skrevet så kort som muligt =
Det eneste der duer ifølge Kim Olsen, er Crown & JBL, alt andet er intet værd.

Mogens Kamp har samarbejde med Thomas Sillesen og FÅR LOV til at komme med en laaaaang test af højttalere fra Thomas Sillesens firma; Freaks.
Mogens Kamp laver en tråd der hedder DENSEN, som jo bekendt OGSÅ er Thomas Sillesens og andre.... Spøjst.

Og på udstillinger, står Mogen Kamp "vagt" for Thomas Sillesen, trods det at *han når alle andre mennesker til navlen*
* = Thomas Sillesens eget udsagn :-D

Det lugter ikke --- Det STINKER og jeg forstår de ikke vil have mig på www.Nerds.dk, når jeg nævner lige præcis ovennævnte ting.
På Nerds.dk, hvor de IKKE sletter indlæg......... Er de indlæg jeg har lavet ang ovennævnte ting.............. SLETTET.

16. september 2010 kl. 21.38  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start