tirsdag den 31. august 2010

Status

I dag er det tid til at tælle lidt på knapper. Også for den sags skyld tælle alt muligt andet særdeles minutiøst, da vi har årsafslutning. Derfor bliver der ikke meget tid til denne uskyldige syssel, men vi må tage tilbørlig revanche.
Nu er regnskaber ikke nødvendigvis særligt interessante, men vi har da bemærket et af dem, som må påkalde en vis interesse. Ikke som regnskab, nærmere som en slags "strømpil" Lige i det her tilfælde peger pilen måske mest på noget der engang har været, og som forlængst er ophørt med at eksistere.

Åh nej, ikke mere hifi..! Nej, nærmere almindelig interesse for rimeligt anstændig musikgengivelse og denne gang bevæger vi os langt udenfor de sædvanlige mistrøstigt-indesluttede og indesneede inder-kredse (nej, ikke dé der sjove sorthårede brune ris-gnaskere med pletten i panden, det andet!), vi lidt for tit fristes til at opsøge. Vi taler om det uhyre fornuftige segment af den danske befolkning, som har købt B&O. Og som både fortsætter med at gøre det og holder op med det i et alarmerende tempo. Det, som de fortsætter med, er desværre blot at købe fladskærme helt eller delvist OEM-produkter. Det, de er ved at holde op med, er LYD.

Det er for os at se en større katastrofe, end det måske umiddelbart ser ud. Ganske vist har sikkert ikke ret mange selvudnævnte hifi-entusiaster (denne skribent bestemt ikke ubetinget undtaget), ret megen respekt for lydkvaliteten fra talløse generationer af ellers ganske visuelt vel-designede sager fra de kanter. Der er dog næppe tvivl om, at den gennemsnitlige B&O-køber har hørt LANGT mere musik end selv den mest stridbare og rethaveriske hifi-tumpe (igen. denne skribent bestemt ikke undtaget)

For dette publikum har B&O blot været et middel til et mål, i virkeligheden det eneste der er og for sags skyld burde være. Det er så det mål, som er ved endegyldigt at blive "skudt ned", for audio-afdelingen deroppe i Struer, som man ellers havde sat betydelige forhåbninger til (antageligt fordi dækningsgraden på audioprodukter er højere end færdigindkøbte OEM-fladskærme) har haft en katastrofal tilbagegang. I et samlet marked med ellers en lille fremgamg og et økonomisk "break even" er det skidt.

Det er ikke mindst skidt for alle os andre, for hvis alle unge mennesker alligevel forlængst er holdt op med at lægge blot den mindste vægt på kvalitets-lydgengivelse og betragter en Tivoli-radio som ekstrem-hifi (da den jo har en DIGITAL tunerdel og så kan det jo som bekendt ikke blive bedre), så er der grænser for den kommende kvalitet af selve musikmaterialet. Disse grænser har længe været skridende, men når hele det FORNUFTIGE FORBRUGER-SEGMENT som disse hidtidige B&O-købere vel retteligt bør benævnes, så er der altså kun midaldrende+ tosser tilbage. Som ak ja igen, denne skribent, lidt selvcentrerede og selvmedlidende er vi da vist i dag. Ikke fuldstændigt uden grund men alligevel!

Og så er det, man ser sig om i sit eget hjem blandt alle de amerikaner-combo-køleskabsstore skrummel-højttalere og rundt på diverse totalt stagnerende hifi-fora med trættekære eksistenser i fuldeste flor, som skræmmer alt væk som en en kæmpesværm blodnæbs-væverfugle og tænker: Hvem er i virkeligheden de dummeste her? Tjah, svaret burde naturligvis være "én selv", men så enkle er tingene blot ikke.
Det er nok i virkeligheden dem, som reagerer mod sådan noget totalt åndsfortærende idioti, som det er at sidde og sige, at man roder løs konstant og hele tiden med sit hifi "for musikkens skyld". Igen, denne skribent ikke fuldstændigt undtaget og beviset ligger lige for.
Der ligger blot én eneste sølle CD her i vores hule lige p.t. Den, der lyder bedst selvfølgelig og som alle hifi-båthorn er der selvfølgelig også her tale om en kvindestemme. Mandsstemmer "lytter" man nødigere til, da de altid anslår forskellige uønskede resonanser og derfor ikke lyder "godt nok". Hvis det lyder åndssvagt for fornuftige mennesker er det fordi det er det!
Det er vist tid til et "wake up" call her, op og hente Midnight Oil CD-en "Flat Chat", som lyder ad Helvede til og der er ingen kvinder i bandet. Tilbage til musikken og fuck hifi-navlepilleriet. Og til B&O-køberne: Bliv dog for Guds skyld ved med at købe deres audio-isenkram, uden også JER er alting tabt, så er der da kun det rene tosseri tilbage. Og overhovedet slet ingen musik af blot rimelig kvlitet. Det sidste er så selvfølgelig ikke så vigtigt for alle dem/os, som allerede HAR anskaffet sig PLADEN, den helt hifi-rigtige med Alison Krauss.

Etiketter:

6 kommentarer:

Blogger Thomas sagde ...

Det er ikke nemt at være hifi fan idag, eller det er ihvertfald ikke nemt at dele interessen med andre.

Hvis man snakker om hifi med folk der ikke interesserer sig for det, får de tit samme tomme blik i øjnene som jeg får når folk fortæller mig om fluefiskeri. Heldigvis kan de fleste hifi-uinteresserede sagtens høre når noget lyder bedre end normalt, så smider man en plade på anlægget er der tit begejstring, entusiasme og spørgelyst at spore, dejligt..

Men drister man sig i stedet til at snakke hifi med andre hifi-interesserede er det tit og ofte en dårlig oplevelse. Hvis man interesserer sig for kabler bliver man latterliggjort af dem der ikke tror på den slags. Hvis man ikke tror på kabler bliver man latterliggjort af kabelentusiasterne og bedt om at søge hørelæge. Hvis man hører musik fra en harddiskløsning får man cd folket på nakken og hører man musik fra en cd er harddiskfolket ved at dø af grin over hvor stenalder det er. Vinylfolket ryster naturligvis på hovedet over både harddisk og cd folket, mens "de digitale" er ved at dø af grin over at vinyltosserne holder af wow, flutter og rillestøj. Tweaker man med mystiske dimser er man til grin og gør man ikke må man være nærmest døv. Drister man sig til at vise anlægget frem skal man nok få at vide at højttalerne står forkert, at rummets akustik er en katastrofe og at ens hjemmelavede hifirack er af en helt forkert træsort.

Okay, det er ikke KUN negativitet, men latterliggørelse fylder ret meget i det danske hifi billede, så det er lidt som at stikke hovedet i løvens gab at ytre sig.

Et af de få "sikre" steder lader til at være hos vintagefolket, de gutter virker bare fælles glade over at nogen gider redde fortidens hifi, så er det ikke lige så vigtigt om det er det ene eller det andet man redder. Bedriften ligger i at holde liv i de gamle apparater og gør man det, fortjener man skulderklap.

Så det ser ud til at vejen frem enten er at holde sin hifi glæde for sig selv eller ty til vintage - ikke sært at hifi har trange kår..

31. august 2010 kl. 10.00  
Blogger Ruben sagde ...

vintage rocks ;-)

og - der bliver snakket alt for lidt musik blandt hi-fi folket - hvis de dog bare kunne sætte sig ned og lytte til musikken og ikke til hi-fi

Mange tror de søger forbedringer men når de lytte så kritisk og søger efter fejl og mangler gør de hi-fi til en negativ process

Gør man glæden ved at lytte til musik til 1st prioritet, og glædes man endnu mere hver gang man får noget bedre grej er det jo skønt, men består forbedringerne i woodoo tweaks er den eneste måde at retfærdiggøre disse - som regel hovedrystende dyre forbedringer - en egentlig negativ process fordi de mindste detaljer skal hives op af pose for at kunne afgøre at det tweak man havde før nu er overgået

Den vis PQR som har været vært for to vintagtræf på Hald sagde (frit citeret efter hukommelsen) sidst vi var i hans herlige lytterum "så skruer man bare lidt op og ned på bassen og diskanten til det lyder rigtig godt - sådan er det med vintage grej - det må man godt :-)

Min seneste forforstærker jeg har fået af en kammerat er en luxman c-12 som ikke har tonekontroller men en tiltknap - som vipper lydbilledet up eller ned - vist nok liniært - og vippen er omkring de 1000 hz - ca. der hvor min højtalere deler. Det har givet et meget mindre problematisk liv med musik - de fleste plader lyder nu bare skide godt enten i 0 eller +/- 1 en position

I genbrugs butikker heromkring koster LPer 10 kr - som regel mint klassiske LPer - hold op hvor kan man købe meget dejlig musik for de penge folk bruger på lysnetkabler

31. august 2010 kl. 10.55  
Blogger czn sagde ...

@Thomas:

Meget velskrevet indspark. Essensen er sådan set spot on. Her er min version af undertegnedes tendens til at lide af sur stodder-syndrom:

Fandtes der bare en lovgivning om det at opføre sig skidedumt og ødsle penge ud på fupprodukter, så ville enhver kritik fra min side forstumme. Desværre er tendensen at producenter af 'Det skidefede' er kommet i fagforening med de mere luskede forretningsfolk, der ingen skrupler har med at have en profit faktor 5000. Hov? Ret fagforening til slyngelstue.

I mine øjne er det pga. en fælleskultur der langsomt er opstået, og som i sidste ende ødelægger denne hobby, nemlig de okkult-esoteriske der via forums prædiker deres fejlramte religione; at det f.eks. betyder noget om solid state står på en hylde af glas eller acryl (et tænkt eksempel, men ikke langt fra virkeligheden) eller om deres HT-kabel er hævet op på små porcelænsfødder. Faktum er, at hvis det betød noget, andet end et rent visuelt indtryk, så ville det være en fast sektion i apparaters brugermanual.

Nå, nu skete det igen at man farer i blækhuset for at være en sur stodder. Og jeg hører ikke engang vinyl og tror på at cd og pc lyder ens blot bitraterne er de samme.

Vintage er sjovt nok også fra min side fredet, fordi her er der oftest en erkendelse af udstyrets begrænsninger og dermed en mere afslappet tone. Det er skældent jeg læser om vintage-entusiaster der klodser op på kulfiberfødder og lodder 'purifiers' ind i deres signalveje.
Måske de har for travlt til den slags fordi de bare hører musik?

31. august 2010 kl. 11.23  
Blogger Thomas sagde ...

Jeg tror hele balladen grunder i hvordan folk fortolker begrebet "hifi".

Der er dem der mener at "hifi" betyder høj troværdighed og de jagter skånselsløst den mest naturtro lyd - ofte uden at ane om koncerten de lytter til er spillet på et Steinway eller et Yamaha flygel, dvs. uden egentlig at have nogen konkret viden om hvad "korrekt" er..

Der er andre der mener at "hifi" blot dækker over det at have et velspillende anlæg der lyder godt udfra nogle subjektive betragninger. Skru bare på tonekontrollerne hvis det gør din fest sjovere!

Paradoksalt nok hører begge grupper efter min mening til sidste kategori. Dem der jagter det de mener er mest muligt naturtro jagter jo også en personlig præference for hvordan de mener lyden er bedst.

Forskellen på "de naturtro" og resten af os er vel stortset at "de naturtro" mener at have patent på hvad der er "rigtigt" og hvad der må kaldes "hifi", mens resten af os sagtens kan leve med at lyd er noget ret personligt og at andre foretrækker noget andet end vi selv?

31. august 2010 kl. 13.01  
Blogger theboxerdog sagde ...

Vi må ikke glemme de personer der kan høre når deres sikringer bliver pudset.... Og ikke mindst kan høre HVILKEN VEJ DE VENDER..!!!
Den lader vi stå et øjeblik :-D

31. august 2010 kl. 13.16  
Blogger 27pH sagde ...

Nu er jeg medlem af en hifiklub og det er da mit indtryk at størstedelen hører temmelig meget musik både hjemme og live. Gennemsnitsalderen er så også på et niveau hvor evt. børn er skredet for længst. Det faktum at folk ligefrem møder op i en klub tyder jo også på et vist engagement.

Personligt hører jeg mest TV og så P2/P3 på arbejdet. Jeg er nu også ramt af småbørn.

vH pH

31. august 2010 kl. 13.19  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start