fredag den 20. august 2010

PT-109

I dag skal vi forsøge at træde overmåde forsigtigt og det er der flere gode grunde til. For det første vil vi bevæge os atter engang ud på høj-søen og på dette underlag færdedes vist kun en enkelt menneske-søn (selv om var sådan en gudelig hybrid eller hvad han nu var) nogenlunde hjemmevant. Han kunne iøvrigt også "fare", denne vandoverflade-betvinger, men på den anden side, det kan vist også alle grise-søer. Nå, Jesus kunne sågar "fare til Himlen" og for at mennesket kunne det skal vi vel frem til raket-pionererne Tsiolkovskij, Goddard og von Braun. Det var et aldeles unødvendigt sidespring, men som sagt, vi træder lige lidt "vande" for at samle mod.

Ellers skal vi med overskriften i dag tilbage til de kulsorte farvande omkring stillehavsøen Guadalcanal. Det er nu ikke fordi, der er nogen kanal på øen, det hedder den vist blot, ihvertfald gjorde den det dengang (vi kunne ikke lige lade denne lidt pudsige sætningsafslutning ligge, undskyld!) Året er 1943 og derude i Blackett-strædet tøffede ganske langsomt en mindre træbåd rundt. Kommandøren hed John "Jack" Fitzgerald Kennedy og skulle senere blive ret berømt som amerikansk præsident. Det var han dog nær ikke blevet, for på trods af al fornuft, almindeligt sømandsskab og blot elementær agtpågivenhed under krigsforhold, så blev den nærmest stationære (og dermed næsten lydløse) motortorpedo-båd PT-109 guddødememig VÆDRET af en hurtigsejlende japansk destroyer, som ikke engang havde set PT-109. Da destroyeren kunne høres på mange sømils afstand i den stille nat er det alt andet end rettidigt-omhyggeligt sømandsskab at lade sit super-manøvredygtige skib vædre af et langt større og mindre manøvredygtigt do. Som ikke engang aktivt FORSØGER...

Det burde vel retteligt have været øjeblikkelig grund til en krigsret, men sådan gik det som bekendt ikke. Efter sin monumentale fadæse som kommandant udviste kaptajn Kennedy nemlig udover almindeligt heltemod ved (ifølge krøniken, som kan være redigeret en smule) med tænderne at trække sårede kammerater i land. Efterfølgende svømmede Kennedy i de hajfyldte farvande lange distancer mellem ukendte øer inden han endelig fik hjælp til at undsætte de besætningsmedlemmer, som havde overlevet hans egen inkompetence. En kompleks historie som de fleste historier er, komponeret af lige dele dumhed og heltemod og forholdene har vel næppe været mere "på vippen" end med kaptajn Kennedy.

Der var naturligvis en grund til, at så mange af Kennedys mænd trods alt overlevede, de havde nemlig redningsvest på. Ellers havde antallet af reddede været præcist 2, nemlig Kennedy selv og en anden erfaren langdistance-svømmer, der ledsagede "Jack" hele vejen uden dog at blive vice-præsident. Og så skal vi træde RIGTIGT varsomt, for i går reddede også 2 danskere sig i land i Norge efter en kæntring. Deres 4 kammerater er formodentligt druknet og det var der en god grund til. Eller rettere 2, den ene er at de ikke havde redningsvest på. Det skulle vise sig at være dumt.

Den anden er langt værre og så er vi næsten tilbage ved Kennedy. Ifølge JP´s MEGET fyldige reportage over adskillige helsider om disse, jo, du har gættet det, ÅRHUSIANERE, så var de taget på oceangående fisketur i en lille båd i så stærk vind, at ingen af de lokale var ude. Eller blot overvejede det, altid en stærk indikation at man burde "stikke piben ind", som vi søulke-ætlinge sædvanligvis udtrykker det. Som når beboerne i Western Australia ikke går i vandet selv i stegende hede, så er det som turist normalt heller ikke smart at gå derud. For så er der ALTID "stingers", absolut dødbringende bittesmå, næsten usynlige, gopler og når man ser dem, er det som med HIV altid for sent alligevel. Lær af de lokale på samme måde som tyske turister langs Jyllands luftmadrasser gør eller gør det på den HELT hårde måde, mens de føres vest-over højt skrålende "Wir fahren gegen Engeland"

Nu er denne tragiske ulykke tydeligvis noget mere selvforskyldt end så mange andre tragiske ulykker og det gør den naturligvis ikke mindre tragisk. Ligeså lidt som 4 unge mennesker, der med alt for høj hastighed pløjer ind i et vejtræ i Nørre Snede. Eller når danske kejtede skiturister i Norge forsøger at nedlægge et sagesløst træ på en piste, som selv James Bond uden "special effects" og en rigelig forsyning af stuntmænd ikke ville have forsøgt sig på. Skylden er i alle tilfælde fuldstændigt deres egen og vist blot et privilegium for undgommeligt overmod. Den ultimative dumhed som til og med så sommetider bliver den allersidste.

Vi ville aldrig have omtalt denne episode om søgående sejlads helt vanvittige forhold uden redningsveste og tilstrækkelig benzin (!!) hvis det ikke havde været fordi JP ikke giver os andre muligheder. I deres grundige "cover-historie" af den overlevende, der efter adskillige forsøg endelig fik skaffet hjælp(ligegyldig og for sen, naturligvis, 20 minutter ville allerede have været ALT for længe, får vi en underlig baggrundshistorie.

Historien er underlig, fordi ALT i portrættet af manden tyder på, at han burde vide bedre. Som ansvarlig tidligere erfaren livredder i en kristen ungdomsorganisation burde lige netop han af alle da vide sine egne begrænsninger. De andre har muligvis troet på egne svømmeevner som fisk og fik ret, men han vidste langt bedre. Som familie og venner netop udtrykker det: "Han kendte sine grænser" Ja, det er meget muligt, men det var så også tydeligvis også de eneste grænser han kendte, for ellers er hele den her hændelse præget af ungdommens grænseløse overmod. Naturen kendte han da helt åbenlyst absolut intet til og det var måske meget godt (ikke mindst for kammeraterne) at han IKKE klarede adgangskravet til Sirius-patruljen. Ren knallertkørsel med 150 km./t. mod et 90 graders sving i en allé. Uden styrtjelm og med 2 passagerer bagpå..

Så kan han iøvrigt være en nok så god fyr (og det er han da helt sikkert) og en god næstekærlig kristen oveni, den her hændelse er simpelthen nærmest "ukristeligt dum".
I sin fuldstændigt grænseløse foragt for blot den mest elementære sunde fornuft. At gøre DET HER som JP forsøger til "netto-heltemod" på trods af alle odds er altså LANGT sværere for undertegnede at tro på end historien om helten kaptajn Kennedy på PT-109. Han var nok sløset (det må han have været) men han var dog i krig og derudover var det altså hav-blik. Derefter viste han nu sin sande støbning i en dåd, som kostede ham det meste af sin førlighed og resten er historie. Historien om en slags helt!

Etiketter:

5 kommentarer:

Blogger czn sagde ...

-Eller også bare ren knallertkørsel i en blød kurve, lige ind i en telebutik...?

Pudsigt at evolutionen ikke fremavler flere tøsedrenge...

Undertegnede tøsedreng har engang været over bord nogle kilometer ude i århusbugten. Uheldigvis fik båden samtidig motorstop, og da den havde større areal oven vande, drev den noget hurtigere for vinden.

Det var heldigvis sommer og man var iført neoprendragt OG redningsvest, så en redningsaktion var næppe nødvendig, idet tiden og vinden nok havde landet denne inhabile svømmer inden solnedgang.

Det gik dog slet ikke så galt, da man jo efter nogen tids forsøg på indhentning af drivende båd nåede om bord og kunne konstatere at det er ganske hårdt at svømme iført neoprentøj og vest (og at benzinslanger til bådmotorer altid bør sidde fast i begge ender), men at det uden disse remedier nok slet ikke var gået tilnærmelsesvist godt.

20. august 2010 kl. 10.07  
Blogger Poul M sagde ...

Ja og selv jeg har engang uden ledsagebåd eller redningsvest eller noget andet i teenage-dumhed svømmet fra Endelave til Samsø. Det var eddermaeme osse dumt, det dummeste er måske næsten at fortælle det. men heltemodigt, overhovedet ikke og bestemt ikke meget bedre end de tyske ocean-gående "Luft-Matratzen" højsø-turister på vej vestover.
Nå, men aviserne skrev så heller ikke om mig, så mine forældre opdagede heldigvis aldrig noget.

20. august 2010 kl. 10.59  
Blogger czn sagde ...

Ja, den er da lige til en darwin award. Der må være mindst 10-12 km over på korteste stræk?

20. august 2010 kl. 11.16  
Blogger Poul M sagde ...

Fra morgen til sidst på eftm. incl strøm og sager. Ligeså inderligt stupidt som andre stupide yngre mænd. Nå, fiskene fik åbenbart udlignet denne gang, men at jeg ikke selv endte der var mest et tilfælde. held og hav-blik.Dumt!

20. august 2010 kl. 11.27  
Blogger czn sagde ...

Nu gik det jo heldigvis, men ellers er en af husets 'ugens uundgåelige', især afslutningen fra Allan Olsens TTT ganske on-topic:

flyv bette fugl ligeså tosset du vil
det var det du fik dine vinger til
vi andre må nøjes med at forstå
vi blev sat på jorden for at kravle og gå
vi skal fortsat slubre i lunken grød
vi ska’ nøjes med at kratte for det daglige brød
og at den slags krumspring skal gå galt
var vi mange her i byen der godt ku’ ha’ fortalt
hvis vi ellers ha’ fået en chance for at snakke’
med tårnspringer thomsen fra tåstrup

( http://www.allanolsen.dk/web/Default.asp?WEB=238 )

20. august 2010 kl. 11.47  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start