onsdag den 11. august 2010

Når en mand skal hvad en mand skal!

Inden vi nu bliver bebrejdet uden passende afregning af Copydan-Copyright til den engang for længe siden ellers ganske forfriskende gøgler Clausen, så er sammenhængen i dag helt anderledes. Det drjer sig nemlig om ægte SVIGT i modsætning til det trælse tekniske UHELD, som vores computer har givet os tidligere på ugen. Det er jo noget andet når man har et valg og sagtens kunne have gjort det bedre.

Nu skal vi vel også lige sige, at et gensyn med datidens store filmhit "Midt om Natten" af Clausen og Petersen også er ganske unådigt overfor tidens tand. Tiden har simpelthen gnavet så eftertrykkeligt i denne løst skitserede og endnu mere summarisk uhyre nødtørftigt skue-spillede dilettantiske såkaldte "komedie", at det er ganske uforståeligt, at man overhovedet dengang gad at sidde og glo i biografen uden at gå. Endnu sværere kan det så være at forstå, at sommerens synge-spil på lokale Vilhelmsborg har valgt selvsamme forlæg. Måske betragtningem blot har været, at det lige i dette tilfælde ville være ganske nemt at gøre det bedre, en afgjort sandsynlig mulighed, som vi dog ikke har efterprøvet. Her har vi manglet modet, som det vel sker for enhver og det er blot én af de ydmygelser, vi mere end halvgamle mænd med tiltagende hyppighed må opleve. Har jeg hørt, naturligvis aldrig selv oplevet!

Tilbage til svigt: Her tidligt til morgen har vi endelig-endelig fået de sidste nødvendige komponenter til at tilslutte vores nye eksperimentale Altec-truthornshøjttalere på bedste vis. Denne chance har vi slet ikke nogen mulighed for at lade gå fra os, det er simpelthen "Hign Noon", som en anden og RIGTIG filminstruktør, Fred Zinnemann, udtrykte det i den uforglemmelige westernklassiker med mavesårs-forpinte Gary Cooper som overbevisende pligtopfyldende sheriff. Han stod fast, da det gjaldt, og det vil også forsøge at gøre.

Det kommer så helt oplagt kun til at vare til lige præcis det tidspunkt, hvor fru Mathiasen giver sin in-appellable "make" or "break"-dom over vores lidt pladskrævende hule-projekt. INGEN svingende seksløber bider på fruen når hun afsiger sin kendelse. Han havde det faktisk let, ham Cooper og så var det vist slet ikke så let endda. Det her er blot meget sværere!
Så vi svigter altså en smule i dag og kan i stedet anbefale på det lokale site at studere den fra dansk trash-TV så kendte gourmet-kok Wassim Hallals bedste bud i den spændende nye kulinariske konkurrencedisciplin "DM i hotdog" Hvis man i det hel-kiksede kokkeprogram med Hallal syntes, at manden var helt igennem fejl-casted, så skal man da blot se på billedet af denne kunstfærdigt udsmykkede hotdog. Ja, den er faktisk så overbroderet og overpyntet på den rædselsfulde måde, som disse nye mad-genier mener er deres ret og pligt. At nyfortolke en madkultur, som aldeles ingen nyfortolkning kræver. Find da for Helvede på noget selv og lav dog jeres mikro-biologiske eksperimenter med rituel afbrænding af små høtotter et andet sted.

Det her er ganske enkelt for plat og får én til at længes efter de rigtige tyske hotdogs. Dernede kan man endnu annoncere med traditionelle egnsretter i helt ukunstlet udformning som attraktion og hvos kan man efterhånden det i Danmark. Rør ikke min havregrød, mine hotdogs og hold osse snitterne væk fra risalamanden.
Hm, lidt sjovt navn den her sidste ret har, det må vel være en slags forvasket vestjydsk...?
Frem med loddekolben og i gang, pligterne kalder.

Etiketter:

1 kommentarer:

Blogger czn sagde ...

Uhadada, denne net-føljeton om støbte truthorn begynder at nærme sig klimaks, og har denne kommentator ude på stolekanten (efter en uhyre god nats søvn på nye madrasser).

Når shoot out-røgen og den sidste tumbleweed har lagt sig, skal det blive overmåde spændende at høre om sådan en stak kompressorer med en ihærdig revamp stadig kan imponere.

Poul Mathiasens indre sovs-og-kartofler-vildmand ikke li lille grim mand med mærkelig mad. Poul Mathiasens indre sovs-og-kartofler-vildmand banke lille grim mand verbalt.

Haha, den med høtotten sendte morgenkaffen ud i atmosfæren her, suverænt god humor.
Man kan(og bør) anfægte folk som WH m.fl.'s angrebslyst på klassikere (en hotdog fortjener efter min ydmyge mening en mere krank skæbne end en genfortolkning, da den knapt kan anføres som menneskeføde).

Disse realitetsfjerne 'madgenier' laver latterligt stort ståhej og bizarre anretninger af mad, så vi, det jævne folk, må stå af og trække på smilebåndet.
Men her må en mad-freak som mig også konstatere, at haute cuisine er med til at skabe grobund for mere lettilgængelige nyskabelser. (For ikke at tale om en større respekt for råvarerne.)

Det hele skal bare lige lidt på afstand og omjusteres af kokke med mere praktiske tilgange til god mad.
Slutproduktet kommer gerne snigende ind i madkulturen når produkterne og ikke mindst publikum er modne til dette.
-Helt og aldeles i tråd (tø-hø) med haute couture, hvor de færreste kunne finde på at stille an i seneste création, set på catwalk'en, men alligevel uundgåeligt på et eller andet tidspunkt støder på ideer og elementer i den lokale tøjforretning.

Jeg så for nyligt en gammel udsendelse fra tv-køkkenet, hvor d'herrer Aksel og Konrad belærte dansken om den kulinariske værdi i sandwichen. På daværende tidspunkt var det givetvis edgy og nyskabende, men for os herude i fremtiden, hvor shawarma fås overalt og sushi står i køledisken i brugsen, fremstod de to kokke som et par halvkluntede amatører, der med lidt held og oplæring ville kunne bestride mindre catering-opgaver til den lokale idrætsforening.

Men en ting er dog sikkert, og det er at WH IKKE er egnet til nogen som helst form for tv-optræden. Han skulle passe sine kødgryder, skulle han. ;-)

11. august 2010 kl. 10.57  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start