tirsdag den 17. august 2010

Amagerbanken eller Ebberød Bank

Allerførst skal vi for muligvis enkelte interesserede sige, at vi i går blev de lykkelige ejere af et sæt Klipsch la Scala- hornhøjttalere af den mere omfangsrige slags. Nu er selv ganske store horn jo ingen garanti for tilsvarende stort frekvensområde, langt snarere en sikker garanti for det modsatte og faktisk overholder disse kolosser kun lige med det yderste af neglene kradse-kradse DIN 45500-normen fra 1960-erne for hifi. Denne var ellers ganske lempelig og krævede for eksempel for godkendelse (og det ledsagende fine sølvfarvede alu-klistermærke med certifikat fra Dansk Hifi-Institut) blot et frekvensområde fra vistnok 50 hz til 12.500 plus minus betydelige 8/4 dB. Officielt skulle disse Klipsch altså være rigtig hifi, selv om jeg nu ikke kan se noget klistermærke nogen steder. De er derudover som model også gamle nok til at være ret SAMTIDIGE med den forlængst afskaffede DIN 45500-norm, ren nostalgi. I det mindste overholder højttalerne vel sagtens datidens tilsvarende krav til hifi-forstærkere, anstændige 12.5 watt.. Vi har da tænkt at sætte vores 600 watts McIntosh på.

Hvordan lyder de så? Ja, det aner vi ikke ret meget om, de står nemlig endnu i København, men med vores baggrund i PA-branchen har vi da her i huset en idé og det skal naboerne nok også få. Så hvis nogen kører tomme fra København til Århus i de nærmeste dage så sig endelig til...
Ellers er det i dag atter engang krisemøde i den tilsyneladende kronisk kriseramte Amagerbanken. Det kan vel med rimelighed siges at være kronisk, når en ellers så dygtig og erfaren forretningsmand som Karsten Ree tilsyneladende nu ganske kort tid efter han med et kontant indskud på 500 mill. tilsyneladende "lurepasser" lidt med at skyde flere hundrede millioner i banken. Det må være smart siden han gør det selv om det ser lidt risikabelt ud. På den anden side, at kaste alt for mange gode penge efter "dårlige penge", som det engang hed i rettidigt-omhyggelig bankpraksis, er måske HELLER ikke klogt. Bestemt et kedeligt dilemma, for hvis man ikke forsøger at redde sin investering er det et problem og hvis man forsøger kan problemet sagtens blive større og DET er da et problem!

Alligevel er Amagerbankens problemer, livstruende eller ej, ganske små i sammenligning med en afdeling af den østrigske almægtige Hypo-bank i provinsen Kärnten. Forskellen ligger ganske vist mest indenfor det rent strafferetslige, for mage til alt-andet-end-rettidig-omhu med snart sagt alting skal man da lede længe efter. Alene det ellers kortvarige ejerskab af banken af en sydtysk statsejet regionalbank kostede tyskerne næsten det samlede danske landbrugs gæld i netto-tab. Ret godt gået, da tilsvarende tab i Danmark vist ikke lige er til at absorbere og endnu bedre gået af østrigerne, som fik solgt den her mageløst overvurderede bankforretning. Fantastisk godt gået at sælge en bank der øjeblikkeligt tabte over 200 mia..

Ikke mindre godt gik det for præsidenten i delstaten Kärnten, den altid smilende og særdeles solbrændte Jörg Haider. Det vil sige, helt godt gik det ikke, for han kørte sig ihjel med en mega-promille med en hastighed, som mere end indikerer selvmord. Eller måske alternativt en Lexus med automatgear, men det var nu vist en Mercedes. Nemesis var nemlig lige at tage hævn over Haider, fordi en betroet medarbejder havde sladret om personlige pengetransaktioner i hundredevis af million-klassen til Haiders private konti i Schweiz og Liechtenstein. Alt det og åbenbart også alt muligt andet var var foregået gennem denne kontrol-frie Hypo-bank.

De her sager i den her størrelsesorden er simpelthen helt vilde og selv Amagerbanken blegner fuldstændigt her og heldigvis for det da. I det hele taget er Østrig et pudsigt land og sådanne skandaler kunne næppe tænkes i Tyskland. Når man tager sine lidt nærsynede historiske briller på kan det sommetider virke som om, at det eneste de 2 lande har til fælles, er at de taler tysk og at en østrigsk/tysk krigshelt en kortere tid hævede højre arm på begge landes vegne. Ellers er Østrig historisk en helt anden verden, simpelthen "Balkan på tysk!" Ingen rettidig omhu, mere traditionel Balkan-grusomhed med korsfæstelser og alting.

Sådan noget kan man naturligvis ikke sige i dag uden at få EU-menneskerettighedskontoret på halsen, men prøv blot at studere historien lidt omkring den østrigske hærs fremfærd i starten af 1. verdenskrig mod serberne. Det er nemlig uhyre veldokumenteret fotografisk og indeholder alle de traditionelle spidninger på pæle og andre grusomheder mod kvinder og børn, som Balkans historie er så rig på. Den eneste forskel er, at det var østrigerne selv, der stolt fotografisk portrætterede det. Ryggesløse bankforretninger i Hypo-størrelsesordenen kommer aldrig helt ud af ingenting og det gør politikere med Haiders brutalitet og kynisme heldigvis heller ikke. Han gad ikke engang smile, "grimasserede" blot lidt med blottet tandsæt, en herlig fyr og simpelthen et ægte vildt dyr af den allermest rå slags!.

Og hvorfor så alt den snak om forlængst foregåede begivenheder? Ja, vel mest for at give den danske debat om fremmedfjendskhed og bankskandaler det perspektiv tilbage, som forlængst er gået tabt. Fordi så dårlige er ingen af delene i forhold til det, som er rigtigt slemt. Det dummeste, dansk bankvæsen indtil den bristede boble kunne præstere, fik ganske vist den danske film-perle fra 1943 om Ebberød Bank (hvor udlånsrenten var LAVERE end indlånsrenten red.) til at se helt fornuftig ud, men vi er uendeligt langt fra Østrig og Haider og Hypo her. Så langt faktisk at alene et studie af den østrigske historie sagtens i ren "suspense" kan erstatte samtlige produkter fra samtlige nordiske krimiforfattere!

Østrig er et sjovt land, hvor man taler et sjovt tysk og alligevel slet ikke er det. Tyskere, altså, nærmere en slags "u-tyskere". Hvis man skulle tro, at Haiders Kärnten var en enlig svale, så prøv blot at checke den samlede befolkning af romaer i Østrig. En effektiv måde til ikke at få nogen anklager for diskrimination, det må man sige og så er det positive vel også sagt.
Og hvad skal al den her snak så egentligt føre til. Vel ikke alverden udover at glæde os over, at Danmark ikke kan "diske" op med noget, der er værre end sagen om Amagerbanken og lidt kreativ skattetænkning fra en toppolitiker. Det kan være helt OK at bo i et svindelmæssigt U-land!

Etiketter:

5 kommentarer:

Blogger Ruben sagde ...

Nu har hverken Ree eller Haider haft et sæt La Scala stående - måske Ree kunne have sat sig ned og lyttet til musik i stedet for at investere i det ene mere åndssvage projekt efter det andet og så i baghovedet nydt tanken ved alle de penge han fik for Den Blå Avis - men han har vist et eller andet han skal bevise...
Med Haider havde det ikke hjulpet - en krydsning mellem satan og Hansi Hinterseer står ikke til at redde - men husk på hvor forargede store dele af den danske befolkning var da verdenssamfundet truede med at slå hånden af Østrig havde han fået regeringsmagten ... havde man den gang kendt til hans skjulte konti, hans små drenge og hans penge under bordet fra Sadam Husein ville protesterne nok ikke have været så store ....
Men til det vigtigste La Scala som du altså ikke har fået til Jylland endnu ... jeg tror 50 hz- 12.500 hz lyder ganske vidunderligt og selvfølgelig kan du sikkert gøre meget ondt ved dine nærmeste naboer med den McIntosh spændt for men jeg tror nu jeg ville satse på en dejlig lille rørforstærker og Elgars Cellokoncert, Beethovens Cello Cello Suites BWV 1007-12, Jessie Normanns 89'er udgave af Wagners Die Walküre,John Coltranes "a love supreme" afsluttende med svage Roses "Dødens triumf" ... men sådan er der jo så meget - tillykke med dem

17. august 2010 kl. 14.12  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen tak og uden dig havde der jo ikke været nogen Klipsch!

17. august 2010 kl. 16.24  
Blogger Ruben sagde ...

"svage roses" skulle have været "savage rose's" og der er vist heller ikke noget der hedder cello cello omend en gulvbas vist nok hedder en double bass ..... :-)

17. august 2010 kl. 17.09  
Blogger littlebrother sagde ...

Folk, som anbefaler en at købe Klipsch La Scala, bør man ikke takke;-) De skulle i stedet streges fra julekortslisten. En mere nasal og usammenhængende gengivelse (end la scala) kræver vist et køb af en Dali fra de glade 90'ere.
med drillende og gemytlig hilsen Søren

17. august 2010 kl. 21.58  
Blogger Ruben sagde ...

nå ja da - men hvis ikke Poul kan lide dem ender de da sikkert bare hos mig om et års tid :-)

17. august 2010 kl. 22.05  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start