torsdag den 29. juli 2010

Arbejde, æv!

Som en nødvendig og uundgåelig konsekvens af gårsdagens dårskab med at rulle til København efter endnu et unikt antikt hifi-produkt til samlingen i huset er vi noget underdrejede af arbejde i dag. Foran os ligger bunker af kabeltromler og andre spændende råmaterialer, som skal bruges i morgen på en højskole ved Vejle. Vi taler om en veritabel bil-fuld, så det kommer til at tage nogle timer. Nå, det går vel altsammen endda.
Det værste er næsten, at al denne i denne sen-ferietid noget upassende lettere frenetiske arbejds-aktivitet kommer til at ske foran netop de nyerhvervede fine møbelsnedker-fremstillede boxe, som vi hentede hjem i går. Disse står blot som mæleløse iagttagere nu her godt 40 år efter de blev født og ser som den sidste lille gruppe mohikanere på en ny og anderledes tid. Hvor al viden og videnskab forlængst er forduftet til fordel for snak om kabler og anden pladder. I ugens række af brmærkelsesværdige citater fra hifi4all skal vi lige i dag snappe en absolut "killer" med tak til "Pierre:: "Ja glem guruerne og dem som udtaler sig om noget de ikke har prøvet. Sidst nævnte er faktisk de værste syntes jeg"

Vi lader lige så stille denne måske på overfladen muligvis fornuftige bemærkning klinge ud i det tanke-tomme rum, hvor den rettelig hører hjemme. For det giver naturligvis ingen mening overhovedet at hævde, at alle meninger og synspunkter og hjemmegjorte forklaringer på alting er ligeværdige eller lige gode. Eller blot forklaringer på nogen ting overhovedet udover mulige klinisk-psykologisk let konstaterbare symptomer. Tro kan aldrig erstatte viden og så er det forresten ligegyldigt hvor fast man tror på det. Det kommer måske, men det er en anden og langt værre sag.

Nej, "Pierre", de værste er dem, der udtaler sig positivt om noget, som enhver idiot burde kunne udelukke på forhånd. For eksempel, at en hundelort-sandwich helt givet uden test smager ad Helvede til. Jamen hvad så med én med kattelort. Eller kamellort, mulighederne er ganske talrige. Og fægtning i totalt selvforskyld blinde giver næppe nogen olympiske medaljer. Højst respekt blandt ligesindede fjolser/gourmeter med speciale i dyre-ekskrement-madder.
Så lidt tid og så meget eklatant tidsspilde. Og atter engang tak til "Pierre" og alle I andre, som giver folk som undertegnede mulighed for at samle hifi-klenodier op for småpenge, fordi de her stupide synspunkter yderligere diskvalificerer allerede marginaliserede eksistenser. Som denne skribent altså også er og ikke alt for stolt af dem efterhånden. Herligt og skræmmende.

Etiketter:

6 kommentarer:

Blogger Sjønne sagde ...

Hvor er det nuttet at du føler dig ramt af guru-tråden Polle hehe

29. juli 2010 kl. 09.33  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, mest når man trods ihærdigt lobby-arbejde kun nævnes uhyre perifert, meget skuffende. Og derudover self. tak for interessen, sikke dog meget I må gå igennem derovre for at finde de få (relative) guldkorn her..

29. juli 2010 kl. 09.50  
Blogger levesen sagde ...

Sådan noget KNALD med det her Google konto - blog. Ha rlige siddet og skrevet en lang lang sag og så får jeg Gud døde mig at vide man man desværre ikke kunne la,la, mine ting op på siden, så farvel tekst!!!

29. juli 2010 kl. 11.16  
Blogger czn sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

29. juli 2010 kl. 22.36  
Blogger czn sagde ...

Hej Poul.

Angående kamellorte, så er det en yndet delikatesse her i hytten.

Man hælder flg.: i en farsælteanordning efter eget valg: hakket lam, daggamle brødkrummer, æg, hvidløg, krydderurter (mynte, persille, salvie, oregano eller hvad man nu lige lyster), chili, citronskal, soltørrede tomater, lidt youghurt. (eller hvad man nu lige har ved hånden, det er ikke eksakt videnskab at lave god mad)

Det hele afmåles naturligvis i passende forhold og røres grundigt sammen til en fars der får lov at hvile et par timer på køl. Herefter formes herligheden til aflange kødboller og steges ved middel varme til der er god skorpe på. Voila, kamellorte. Gode med lidt tzatziki, humus, couscous-salat, hårdtbagt speltbrød og en hjemmerørt aioli. Slankenørder kan udelade stegningen og blot stoppe dem i ovnen ved 180C, til de er faste. Herefter køles lortene og vendes på grillen til de har fået lidt skal.

Alt dette har næppe meget at gøre med hifi, selv om det smager så englene synger. Men det er en test værd!

Er stadig spændt på en update om macs og altec-bokse.

/Christian

29. juli 2010 kl. 22.39  
Blogger Ruben sagde ...

tro kan aldrig erstatte viden..., men den kan flytte bjerge "so dont go down that path with these guys" :-))

Anyway - kamel lort er glimrende til at ryge tobak over - altså inden man selv ryger den - Dunhill 965 afrundet med "latakia" er representant for den ypperligste brug af kamellort...

Det havde vist så slet ikke noget at gøre med HiFi :-))

1. august 2010 kl. 11.04  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start