“In Transit”

Da jeg startede indenfor den elektroniske verden i 1983, var det fuldstændigt sammenfaldende med introduktionen af CD. Dengang var det tilgængelige repertoire på det sprit-nye format ganske overordentligt begrænset og da særligt, hvis man skulle finde noget RIGTIGT IMPONERENDE at spille for den entusiastiske offentlighed. Man må her huske, at dengang var det endnu en kort tid en forholdsvis “honnet” hobby at høre musik.

En af de få plader, som gjorde allestedsnærværende Dire Straits (som vist gav mange andre end undertegnede permanente musikalske “ulivssår), var den canadiske rockgruppe Saga. Eller rock og rock, det var måske så meget sagt igen, mere en slags lettere forkølet power-pop men med ta-daaa!, en trommesolo. På pladen (som altså nu levede et parallelt liv som sølvskinnende skive) “Saga in Transit” kunne man VIRKELIGT høre ydeevnen af det nye suveræne CD-medie.Banke-banke, tæve-tæske på sådan en overskuelig og dermed helt ligegyldig måde. Manner hvor var det godt og manner, hvor er det dog godt, at det skete for så helt forfærdeligt mange år siden, for sikke dog noget lorte-musik! Adr-badr, de her plader må være ligeså sjældne i dag som velholdte eksemplarer af den næsten endnu mere ulidelige danske forfatterinde Dea Trier Mørchs moderne (vistnok ufrivillige) gyder, “Vinterbørn” Blot tanken om det blege omslag og appetitlige Ann-Mari Max-Hansen i hvid morgenkåbe fra filmatiseringen giver øjeblikkelig ufrivillig sengevædning. På den helt oprindelige og endnu mere ufede måde!

Og hvad skal det her så til for? Ingenting, rigtigt, og endnu mindre noget vigtigt udover for at sige, at vi i store dele af dagen er i transit på tværs af det ganske danske land. Nå, vi skal såmænd nok være på alligevel, og “Førerbunkeren” er selvfølgelig som altid bemandet. Måske vi ligefrem får tid til at slå et smut forbi den store lyd-og billedmesse, ja hvem ved, måske! Hvis vi altså ikke kan undgå det. Vi vil naturligvis til lejligheden iføre os vores mest diskretet og ganske selvudslettende anonymiserende beklædning. Som vil være skorts, stilkede ben, moleskin-skjorte og så en Akubra Overseer-hat, Den sidste kendes af mange gamle raske drenge som den oprindelige Hopalong Cassidy-hat selv om den osse blev brugt af Dan Blocker som Hoss Cartwright i den evige western TV-serie “Bonanza” Vi satser på, at denne hat er så stor, at vi kan færdes fuldstændigt “incognito”. Vi får se!
Ellers er der naturligvis “business as usual”!

Her tænker du på ““In Transit””

  1. Ja, jeg indrømmer, jeg har den famøse Saga-plade – dog på vinyl. Men for pokker hvor har jeg sidenhen græmmet mig hver gang jeg har fundet den frem og har sat den på. Jeg er dog også ramlet ind i nogle teenagere af mere nutidig dato, som godt kan lide dem. Måske er de meget naive, ligefremme tekster, med et stænk af mytologi á lá Ringenes Herre, som appelerer til folk i den aldersklasse.

    Mon ikke de fleste har nogle plader stående i samlingen, som de er lidt flove over at skulle indrømme at de godt kan li'/har kunnet li'.

    Og Dea Trier Mørch har jeg heller aldrig kunet kapere. Sjovt at hendes bøger ind i mellem dukker op i Tyskland, når man søger efter orden "Mørch" på ebay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *