fredag den 4. juni 2010

Herluf Bidstrup

I dag vil vi indledningsvis mindes en særlig dansker. Han forblev til alt held relativt "særlig" til sin død i 1988 efter et langt liv som primært tegner. Han var vist ellers oprindeligt uddannet i den mere kunstneriske maler-gren, men nogen særlig kunst var der nu ikke over mandens virke som blad-tegner i de sidste godt 40 år af hans liv. Eller måske var der, ihvertfald eftergjorde ingen andre danske karikatur-tegnere Bidstrups tegninger og det er vel også en slags kunst at være eksklusiv. Ellers osse kan der være andre grunde, og det var der her, rigeligt!

Bidstrup var som få eller færre længere kan huske den såkaldte karikatur-tegner i det danske kommunistpartis avis "Land og Folk". Ingen i min egen generation kan vel undgå at mindes ungdommens påtrængende noget mere end halvforstyrret-udseende gadesælgere af denne avis stå dér foran indgangen til Brugsen i deres islandske sweatre og Kansas-busseronner (den blå sag med den karakteristisk-klædelige knaldrøde snøre!). De solgte næppe ret mange aviser, men alligevel kunne avisen dengang fint løbe rundt. Typograferne var dengang ellers landets stærkeste fagforening, så det kunne være vanskeligt at forstå, at avisen med sit diminutive oplag kunne finansiere denne "arbejder-adels" fyrstelige lønninger. Det kunne det så heller ikke. Ihvertfald stod de der da troligt næste lørdag igen. Det var dengang Ole Sohn var formand for de danske kommunisterne, en pæn og affabel mand. Eller hvad han nu var, på en af datidens valgplakater stod han, som vi vist engang har nævnt, storsmilende bredt og skævt med en beundrende ungmø med et så indbydende kropssprog, at vi skal helt tilbage syd for den dansk-tyske grænse i 1930-erne for at finde lignende fascination af nogen førerskikkelse.

Inden vi kommer alt for langt ud af denne tangent, som allerede i sig selv er en tangent til dagens egentlige emne (puha!),så tilbage til Bidstup. Hans såkaldte "vittighedstegninger" var nemlig ca. ligeså langt fra nogensinde at være blot det allermindste vittige, som noget nogensinde teoretisk har kunnet være. Bidstrups skildring af verden var simpelthen fuldstændigt tænderskærende rædselsfuldt en-dimensionel og politisk kvalm. Vi mindes aldrig nogensinde at have noget så menneskefjendsk i tegne-branchen med mulig undtagelse af ditto aktiviteter i visse Hamas-aviser i Gaza og på Vestbredden. Tegnerne var ikke alene i sort-hvid, det var hele deres verden også. Måske verden dengang bare var sort-hvid, som Steen fra "Steen og Stoffer" engang blev belært af Steens far. Paradoksalt men muligvis sandt.

Bidstrups sort-hvide verden af hysterisk helgen-gørelse af det kommunistiske arbejder-paradis i Sovjetunionen og Østblokken blev ganske modsvaret af hans skildring af det frådende kapitalistiske samfund i Vesten. Allerede i deres egen tid var det mest vittige ved Bidstrups tegninger deres vanvittigt-menneskefjendske ufrivillige parodier på det kommunistiske lykkeland. Det var dengang en af tidens bedst kendte danske politikere hed Per Hækkerup, som man vel med nogen ret kan sige er den kvikkeste danske top-politiker, som aldrig blev statsminister. Lykketoft helt bestemt ikke undtaget her! Den affable Hækkerup med den sjældne politiker-gave "absolut lydhørhed" var en formidabel mand, langt større end sin tid. Nu betød "lydhørhed" her ikke, at Hækkerup hørte efter andres synspunkter, det spilder rigtige politikere aldrig tiden med. Nej, det betød kun, at Hækkerup altid i helt usædvanlig grad lyttede til, hvad der blev sagt, så han øjeblikkeligt som en dykkende havørn kunne slå ned på den mindste fejl eller "sprællen i nettet" hos modparten.

Hyper-intelligente Hækkerup havde blot et dengang ganske udbredt politisk problem, kendt igennem også de andre partiers topledere: Middelsvær alkoholisme. Både Erik Eriksen, Jens Otto Krag, kommunisternes Knud Jespersen (med sit koket-bølgede Fætter Højben-hår) og begge brødrene Møller, Aksel og Poul sad rigeligt længe i "Snapstinget" med tiltagende røde snuder og hastigt skrumpende levere. Eller er der ikke noget med, at de under skrumpningen bliver større?. Under alle omstændigheder blev politiker-snuderne over en ganske bred kam rødere ganske uanset parti-farve. Per Hækkerup var allerede som ædru landets måske mest "kontante" politiker og i de allerfleste andre kredse ville det blive kaldt "brutal", men som "lettere bedugget" var han meget, meget værre. Det forstod han aldrig selv, og det kom som et chok for ham, at broderen Hans, som var langt mindre velsignet med samme "intelligensens nådegave" som begavede Per, kom næsten ligeså langt. Og at den knapt så selv-ukritiske Krag forbigik Per som sin efterfølger uden blot en tanke. Han kunne nu også være ganske brutal, kunne Krag!

Så springer vi lidt frem i tiden. Kort efter Bidstrups død i 1988 kollapsede Sovjetunionen og omkringliggende imperiale besiddelser. En af disse viste sig måske ikke helt overraskende at være det danske kommunistiske dagblad, Bidstrups gamle arbejdsplads "Land og Folk", som efterfølgende viste sig at have været hoved-finansieret af KGB og konsorter. Bidstrup stod som den heldigvis sidste eksponent for et himmerigsrige i Øst (som aldrig fandtes) og et rædselsregime i Vest, som heller aldrig gjorde. Næsten, skulle det vise sig.

I går viste DR TV i "Operation X", at usalig Bidstrup måske for en enkelt fligs vedkommende alligevel havde haft ret. I en skildring af et kommunalt jord-køb i Hillerød kommune mellem kommunen og den lokale kommunale konservative parti-formand, sekunderet af dennes mangeårige parti-ven i byrådet fik Bidstrup alligevel en slags "posthum ret" Selv Bidstrups værste karikaturer af savlende kapitalistisk grådighed og hån overfor alle utvetydige beviser, ret og anden rimelighed viste sig næsten utilstrækkelige i denne oprulning af en ef sikkert mange kommunale indspistheds-skandaler. Værten Morten Spiegelhauer gjorde et glimrende arbejde med at interviewe disse herlige mennesker, hvis "performance" i kvalmende løgnagtig vedholdende foragtelig utroværdighed vi aldrig har set udenfor Bidstrups univers.

Og så tilbage til salig Per Hækkerup, for nok var det konservative "bon-kammerater, som gennemførte denne skandaløse handel for kommunens penge til garanteret gensidig gavn, men det var Pers barnebarn Nick, der havde været borgmester dengang for et par år siden i Hillerød. Og så faldt hele afsløringen fuldstændigt sammen til allersidst, for en forudsætning for overhovedet at forsøge at få skovlen under den uhæmmede konservative griskhed, havde man brug for Nick Hækkerups udtalelser om, hvem der havde været med til møderne angående handelen. Hækkerup måtte diske op med lidt tågede små-slørede forklaringer om, at det vist havde været gunstigt i spekulativt øjemed for kommunen at købe den håbløst kunstigt overprissatte grund.

Nick Hækkerup er en dygtig mand selv om han ikke når farfaderen til sokkeholderne. Det gør nu næppe heller andre, men alligevel viste han sig altså at være alt for dygtig. Eller også viste hele "Operation X"-eksperimentet her, at vist ikke alt var, hvad det gav sig ud for at være. Som i anden politik var der mere skjult end man kunne tro. Tilsyneladende spontant adspurgt af Spiegelhauer, om det monstro var lovligt for en kommune at bedrive spekulation i jord svarede Hækkerup, en en nylig afhandling ved Ålborg Universitet havde bekræftet at det var helt fint. Ja, han kunne endda finde rette mand, som godt nok fuldstændigt afviste, at man kun drage denne konklusion. Det store ubesvarede spørgsmål er så blot: Hvordan i alverden kunne det dog være, at den tidligere Hillerød-borgmestervar SÅ GODT inde i den allersprit-nyeste juridiske litteratur indenfor kommunal forvaltningsteori når han nu for flere år siden permanent havde FORLADT kommunalpolitik. Måske det bare er favorit-sengelæsning..? Snork!

Når folk har altfor "redebonne" svar på helt umulige spørgsmål er der altid et eller andet, der "lugter" lidt af andet end forglemmigejer. Selv om det nok er den blomst, de fleste politikere, Hækkerup her helt givet inklusive, ville ønske hen, hvor peberet gror.
Sådan en indlysende politisk blottelse ville farfar Per aldrig have givet, han ville være gået til modangreb omgående, ædru eller ej. Nick Hækkerup bliver næppe nogensinde statsminister, han er ellers en ganske præsentabel mand, men det bliver til gengæld af en helt anden grund end farfar Per. Ikke mindre gyldig, blot en anden!. Absolut intet tyder på, at Nick Hækkerup er ude på andet end at udøve "damage control" for sit eftermæle, men alligevel er det her altså lige lamt nok. Dengang man knaldede Al Capone havde man den klare målsætning, at hvis man kunne "follow the money" skulle man nok få skovlen under ham, og det gjorde man som bekendt. Kom i gang med at checke bankoverførsler mellem de konservative parter i denne parodiske sag, så skal det nok løse sig.
Bidstrup, du fik en slags ret, som alle kan overbevise sig om ved at gense gårsdagens grumme afsnit på nettet. Ikke meget, men lidt har nu (desværre) osse ret! Selv dit helt igennem syge og fordrejede verdensbillede viste sig at have en pendant i det nord-sjællandske. Lidt rehabiliteret er du vel blevet, Bidstrup, men ikke meget mere end alle dit stalinistiske drømmeriges døde dissidenter, som også undertiden posthumt blev rehabiliteret. Politisk svineri er ikke parti-specifikt.
Derudover må man også nøgternt konstatere, at enestående politisk brillians som Pers ikke nedarves direkte, men det siger vel ligesom sprogligt også sig selv. Ellers ville den trods alt jo heller ikke have været enestående.

Etiketter:

1 kommentarer:

Blogger Kim sagde ...

Operation X er på TV2.

http://programmer.tv2.dk/operationx/

5. juni 2010 kl. 09.26  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start