David Gordon Kilpatrick in Memoriam

I dag buldrer regnen ned her over vores lille hifi-kontorhule. Man kunne med rimelighed sige, at regnen falder med nogenlunde samme sikkert ganske gennemsnitlige intensitet de fleste andre steder (og man ville have ret) men her føles det blot anderledes. Vores vinduer her i kælderen er nemlig 45 grader store skrå-vinduer af panserglas og da de tillige er “termo-punkterede” betyder det, at regnen falder ganske usædvanligt trommende-hårdt ned her. Man føler sig ganske hensat til forlængst forgangne tiders dødssyge ferier, indespærret i sit Trio Maxi-telt, mærkeligt med disse regnfulde minder eller måske bare helt indlysende. Hvornår skulle man dog ellers huske på det kunne man vel med rimelighed spørge?

Lige i dag er det dog noget helt andet, som regnen bringer “i hu” Nemlig om en mand, som døde i 2003, fejret som få og efter en plade-salgssucces som færre. Han var ført David Gordon Kilpatrick i byen Kempsey i New South Wales og nu er vi allerede noget nærmere grunden til, at næppe nogen af vores læsere i dag nogensinde har hørt om manden. For det første ligger NSW i Australien og for det andet var Kilpatrick helt ukendt. Som Kilpatrick altså, ellers kendte alle ham og det skyldtes vel især, at han stadigvæk så langt er den kunstner, som har solgt flest plader i Australien. Ikke bare flest, helt sindssygt vanvittigt mange.

Det eneste hit manden har haft udenfor hjem-kontinentet er “A Pub With No Beer” og det har hans kone faktisk lavet. Ellers har denne kunstneriske “hjemme-fødning” det meste af sit liv (ret præcist resten af livet efter han altså tog det) været kendt som Slim Dusty, et navn han tog, fordi han syntes det lød autentisk og godt og det er jo for så vidt en glimrende grund. Derudover var han en rigtig hædersmand af den gamle skole, og på et billede ses han ved siden af en anden australsk ikon, selveste Reginald Murray Williams, i hvis museum denne skribent blev viet til den underskønne frøken Dahl sidste juli. Ups, var der ikke noget med en forsinket bryllupsfest snart?

Nu er Australien verdens tørreste kontinent, så hvad pokker har Slim Dusty at gøre her i regnvejret i dag? Jo, såmænd hed hans allerførste hit intet mindre (og altså så heller ikke mere) end “The Rain is Still Tumblin´Down” og det er netop det den gør. Som trommende “spærreild” hamrer den ned over ruden lige foran snuden. Underligt som tankerne kan flyve i sådant et vådt vejr, når de vel i virkeligheden ret beset burde have svømmet, men det kan sådan nogen måske slet ikke?

Inden det hele løber ud i det rene destillerede vandige ingenting i dag, så skal vi da lige sædvane- og lettere tvangsmæssigt referere til endnu en opsigtsvækkende debat på hifi4all. Denne gang drejer det sig om en af de absolutte evergreens, nemlig KABLER. Fine, tykke pænt indpakkede kabler, som sælges billigt. Numerisk altså, det sker næppe uden fortjeneste i den absolutte procentuelle sværvægts-afdeling, og hvorfor skulle den dog ikke det? Alligevel bør eventuelle kommende kabel-operatører kikke med her, for at nær-studere de skrivende entusiasters bidrag om disse fine kablers (fra 299,- sæt) og deres unikke kvalitet og fabelagtige lyd er altså virkeligt en “griner” af de store.

Vi må erindre, at vi trods alt taler om et standard OEM-kinaprodukt med en fremstillingspris i den (mildt sagt) lavere ende af de en-cifrede kroner, og derved adskiller det sig naturligvis ikke det allermindste fra alt det andet, som det ligner. Tit til forveksling da det tit ER som forskellige mærker af køleskabe og andet hvidevare-kram ganske det samme og så ligner det jo naturligvis helt usædvanligt meget. Hvorfor er det så lige, at disse mange sikkert ellers relativt fornuftigt integrerede danskere sidder dér “formummede som skælme” der på nettet og ævler løs om ja, dette kabel-ingenting?

Ja, måske det hele blot osse skyldes det deprimerende styrt-regnvejr eller anden ørkesløshed, for sikke dog de dog hælder vand ud af ørerne derinde. Og et eller andet sted må det vel komme fra og så er det vist på tide at stoppe inden vi selv kommer alt for godt i gang med at lade vandet. Flyde alt for frit.
Kablerne hedder forresten Vipera (eller rettere, de forsøges solgt under dette navn, det er vist noget andet men som for andre tilfældige tvillinger er det altid nyttigt at have et navn til nødvendig distinktion) og de er helt sikkert ligeså gode eller bedre end andre kabler, der er ligeså gode eller ringere. hvis noget er eller kan være nogen af delene. Det bliver det hele nu ikke bedre af.
Vi sælger iøvrigt ikke selv såkaldte “hifi-kabler” så nogen kommerciel “bias” kan der ikke være tale om. 17 kr./m køber et brilliant Mogami-kabel og det kan enhver købe hvorsomhelst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *