torsdag den 24. juni 2010

Begyndende aft(r)apning

For et par uger siden fortalte skuespilleren Kirsten Lehfeldt i JP om sin skoletid på Århus Katedralskole, en glimrende skole med aldeles udmærkede lærere. Da hun og jeg er ret jævnaldrende, (underligt, hun ser ellers temmeligt skidegammel ud..), er det naturligvis heller ikke spor underligt, at vi har ganske de samme erfaringer trods nødvendigvis forskellige liv. Og hvad kan så overhovedet være fælles på trods af geografiske afstande, kønsforskelle og nødvendigvis alt muligt andet?

Jo, det kan datidens totale accept af også dengang fuldstændigt ulovlige kønslige forbindelser mellem lærere og elever. Ulovlig, fordi det dér begreb "i nogens varetægt" vist ikke har ændret sig gennem perioden, og der hedder og hed det "nix pille" og heller ikke selv om eleverne var over 15 og forfærdeligt gerne ville "pilles" ved. Det gjaldt blandt mange andre Lehfeldt selv, der straks efter gymnasiet blev gift med en af lærerne. Frigjortheden havde dog alligevel visse anstændigheds-grænser, som tydeligvis gik lige dér omkring legalt giftermål, altså i elevtiden. Sjov grænse at opretholde når nu alle andre grænser forlængst var faldet.

Selv denne skribent gjorde sig tidligt i gymnasiet særdeles håndfaste personlige erfaringer på tværs af katederet (eller var det på langs, indtrykkene dengang var så langt stærkere og mere påtrængende end sådanne ligegyldige detaljer), så man må vel efter at have set sig selv i spejlet sige, at det næppe var noget enestående tilfælde. Det var det helt sikkert heller ikke men fyret blev ingen. Sjovt nok havde også denne skribents første store århusianske betagelse været ude for ganske det samme. Der var simpelthen i en periode gået "katolsk kirke" i uddannelsessystemet, som Ruben også erindrer i en af kommentarerne fra gårsdagens tekst. Det var en herlig tid, og da ikke mindst for lærerne. Ikke mindst de yngre mandlige lærere havde jo en fordel frem for os bumsedrenge, da mange BÅDE kunne spille guitar og samtidigt stimulere tøserne med den traditionelle autoritet. Det syntes da som om, det virkede bedst den vej, en guitarspillende og piberygende pige havde aldrig helt samme tiltrækning syntes vi. Især det sidste var permanent traumatiserende og ingen i min generation af hankøn kan vel uden en vis ubehagelig gysen mindes billederne af de pibe-rygende søstre Rømer og Lis Sørensen og de andre dengang smækrere sild..

Denne paradisiske tilstand med skyldig/uskyldig "fraternisering" på tværs af alder og kateder kom pludseligt og forsvandt tilsvarende umærkeligt tilbage til den stabile tilstand, hvor den formentligt altid har været og vil være. Helt fjerne det kan man naturligvis ikke. Og hvorfor pokker starter vi så med sådan noget i dag? Det gør vi mest for at sandsynliggøre, at hvis man kan slippe af sted med noget behageligt uden de ringeste negative konsekvenser for én selv, så gør man det naturligvis, og det gælder selvfølgelig også for lærere i folkeskolen.

Heldigvis er datidens "gymnasiale tilstande" vist en afgjort undtagelse og meget heldigt for det. Der er altid langt flere tabere end vindere i dette fundamentalt helt ulige spil og jo, "spil" er det gennemgående ord i dag. For "spillede", det gjorde alle i den netop dimitterede folkeskoleklasse omtalt i går som alle naturligvis gør hele livet. Blot var der i denne klasse så langt flere tabere, end der var vindere som der naturligvis altid vil være, når autoriteterne glimrer ved deres fravær. Som nævnt i går var det slet ikke alarmerende under den gamle klasselærers rimeligt håndfaste regimente, men det blev det. Fordi det i "spillet" blev acceptabelt blot at lade tingenes naturlige uorden og klike-dannelse stabilisere sig.

Man accepterede det helt uacceptable som os selv dengang i gymnasiet og for at det så ikke skulle være løgn, så reflekterede man ligefrem over det. Over hvor dejligt og ideelt det hele dog have været, helt enestående. Og det havde det helt sikkert, skidelet og dermed skidegodt.
Ja, det vil vi tro og håbe har været tilfældet. Og det ved vi naturligvis også fra vores hverdag, at det er. Langt de fleste "opdragelseshåndværkere" derude i folkeskolerne derude gør som andre ordentlige håndværkere et helt fornuftigt arbejde. det fjerner dog ikke fristelsen til at gøre som de håndværkere, som ved etableringen af et nyt køkken med en vis sandsynligheder deponerer affaldet fra det gamle køkken fuldstændigt ansvarligt. Nemlig under fundamentet på det nye, hvis de ellers overhovedet får chancen.

Det gør dem ikke nødvendigvis til dårligere håndværkere, de er blot dovne, når de får en tilstrækkelig stor chance eller muligheder. Det er ALLE naturligvis, både lidt dovne og MEGET fristede af de muligheder, som helt ustraffet ligger lige for som også min tids gymnasielærere. Det sidste holdt heldigvis op og en vis udtynding af dårlige håndværkere har der vel også fundet sted. Man kan så håbe, at denne tendens blot breder sig yderligere.
Ellers vil vi som sagt og lovet "ferie-nedtrappe" aktiviteterne til fordel for længere cykelture fra de kommende dage. Vi skal dog lige minde eventuelle vinøse entusiaster om, at Brugsen i denne uge har specialtilbud på noget af den bedste vin fra Australien, nemlig Reynella fra McLaren Vale. Selv inkarnerede øldrikkere af simpleste herkomst som denne skribent må give sig her.

Etiketter:

8 kommentarer:

Blogger anders sagde ...

"...hvis man kan slippe af sted med noget behageligt uden de ringeste negative konsekvenser for én selv, så gør man det naturligvis, og det gælder selvfølgelig også for lærere i folkeskolen."

Hvorfor vil du pådutte alle andre dine egne manglende moral? Fordi du selv tænker sådan er det altså ikke det samme som at alle andre gør det.

Og så laver Penfolds altså bedre vin end Reynella - i hvert fald i min bog...

24. juni 2010 kl. 12.10  
Blogger czn sagde ...

@ Poul:

Reynella skal da bestemt prøves, da det er en af de få coop-vine der har undgået radaren her.

Hvilken brugs taler vi om daglig- eller super?

@ Anders:

"Og så laver Penfolds altså bedre vin end Reynella - i hvert fald i min bog..."

Hmmm? Har ellers aldrig regnet Penfolds for andet end generisk rød væske, ikke helt men næsten ulig rødvin. Kunne faktisk være man lige skulle revurdere dén attitude, da det efterhånden er en del år siden kælderen her sidst havde sådan en flaske på visit i reolerne. Den, jeg husker som skuffende (uvedkommende og en kende sprittet), var en Bin 2. Er der andre man hellere skal prøve?

Der er i bund og grund ikke meget Australsk most, der her i huset kan få det fine prædikat 'god vin', men et par enkelte endog rigtigt gode er det alligevel blevet til, selv om der er et stykke imellem. Jeg kan, nu vi er i Reynella-prisklassen (129,- pr fl på nettorvet), varmt anbefale at man kaster sig ud i Brown Brothers limited cellar door release af deres 'Durif' (som er en australsk/amerikansk tvilling til petite syrah, som igen er en syrah-afart).

En rigtig lækker grill-bombe der går til 139 flasken normalt, men kan handles ned i 99,- ved køb af 6 stk.

Har før kunnet fås hos vinoble, hvilket har været vores foretrukne pusher af denne vare, da de af og til har haft den til 89,- pr. fl., men den er ikke at finde på deres hjemmeside længere. Førnævnte priser er sakset fra vildmedvin.dk

Skål og glædelig grill-sæson :)

24. juni 2010 kl. 13.26  
Blogger Poul M sagde ...

Til Anders: Der står "noget af det bedste", fordi vores nylige australske gæster sagde det uden at undertegnede selv med det fintmaskede net kan kaldes nogen vinkender overhovedet. Den smager fint nok og vi har købt den på netop Nettorvet. Sjovt nok er denne vin i DK billigere end i Australien.
Mht at slå alle i "hartkorn" med egen manglende moral, så har et langt liv lært mig, at jeg ikke er hverken væsentligt værre eller bedre end det menneskelige gennemsnit. Det er muligvis ikke godt, men det er sådan det er og intet jeg har set har tydet på, at menneskelige mekanismer virker anderledes.

24. juni 2010 kl. 14.01  
Blogger anders sagde ...

Det kan godt være, at Penfolds har en større stjerne i min bog end den fortjener. Det var et begrænset parti i Netto af en Penfolds vin, som vækkede min interesse for vin. Jeg boede i Valby på det tidspunkt, og den gang var Gobi i Valby et fantastisk sted at købe vin - det er den vist ikke længere efter den blev til en SuperBest. Der faldt jeg over et par Penfolds, desværre husker jeg ikke hvilket Bin-nummer de havde mere. Men en af mine største vinoplevelser var da jeg fik lov at smage en Grange engang - fantastisk og vist også ret unikt australsk vinprodukt.

Min interesse for vin har været for nedadgående i de senere år - tid, råd og plads og sådan...

Det er sgu et trist møde med den øvrige menneskehed du har haft, Poul, hvis det er den konklusion du er nået til. Langt den overvejende del af de mennesker, som jeg har mødt i mit liv vælger at opføre sig ordentligt, fordi de mener det er det rigtige at gøre - og ikke fordi der er en risiko for at de eventuelt kan ende med at blive snuppet.

Din tese omkring hvordan mennesker opfører sig i almindelighed passer også meget dårligt sammen med det forhold, at al den forskning jeg nogensinde har hørt om peger på, strengere straffe ikke får kriminaliteten i samfundet til at dale..

24. juni 2010 kl. 21.57  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen, hvis forskningen siger, at mennesket er fundamentalt godt hjerteligt, kærligt og ærligt må jeg vel blot konstatere, at jeg selv har været skideuheldig med at vælge mine omgivelser hele livet igennem. Eller også har de-med mig og DET kan helt sikkert ikke afvises!.
Blot underligt, at verden ser ud som den gør tydeligvis i modstrid med den nyeste forskning. Samfundsvidenskabelighed er en pudsig ting, næsten ligeså eksakt videnskab som teologi.

25. juni 2010 kl. 08.00  
Blogger anders sagde ...

Nej, det er sgu ikke så mærkeligt - du vil ikke finde ret mange mennesker, som bevidst går ud og gør noget - tjae skal vi kalde det ondt? Langt de fleste søger at retfærdiggøre deres handlinger på en eller anden måde. mange mennesker gør dumme ting i den bedste mening.

25. juni 2010 kl. 15.29  
Blogger Rune sagde ...

Jeg skal godt nok også kigge med et noget selektivt blik, i en meget selektiv retning, hvis jeg skal se og forstå mennesket som særligt god- og renhjertet, ædelt, ærligt og moralsk ophøjet... Det synes jeg alt fra etnisk udrensning, sort arbejde, piratkopiering og hæleri vidner om...
At anvende iøvrigt valid forskning der dokumenterer, at længere og hårdere (fængsels)straffe ikke virker efter hensigten (i en 'klassisk moderne' forståelse af fængsler og frihedsstraffe; at forhindre kriminalitet og rehabilitere/resocialisere indsatte) til at argumentere for, at mennesket derfor som udgangspunkt er ædelt og regelret, er en noget konstrueret logik...

25. juni 2010 kl. 15.48  
Blogger anders sagde ...

njae det er muligt at det er en noget konstrueret logik, sådan som du fremstiller det - men ikke desto mindre er det paradoksalt at strengere straffe ikke hjælper, hvis man tager udgangspunkt i det udsagn, som startede diskussionen, nemlig: "...hvis man kan slippe af sted med noget behageligt uden de ringeste negative konsekvenser for én selv, så gør man det naturligvis..."

Og alle de ubehagelige eksempler på ugerninger du nævner - etnisk udrensning, sort arbejde osv. er glimrende eksempler, som understreger min pointe. Folk der bedriver etnisk udrensning gør det jo, fordi de selv mener at det er af det gode at handle som de gør. Meget få mennesker handler på en måde, som de selv karakteriserer som værende ond. At vi andre så har et andet syn på deres handlinger er så en anden ting.

Folk gør ikke onde ting, fordi mennesket er ondt. Folk gør det, fordi de er uvidende, ubetænksomme og ubegavede eller på en eller anden måde er blevet traumatiseret. Ikke at det på nogen måde kan tjene som en undskyldning for deres handlinger.

26. juni 2010 kl. 18.13  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start