Vindere og tabere

Så er vores nyindkøbte TDL-højttalere oppe og køre for fuldeste gas, og det er ikke mindst fruen i huset osse. “Oppe og køre”, altså, over, at fuldvoksne og hidtil relativt fornuftige mere end midaldrende mænd kan falde i svime over disse skrumler på omkring 300 l. Det er ikke størrelsen, som fruen anfægter, som tidligere nævnt på dette sted er det “gørelsen”, altså lyden, som hun mener er den dårligste i huset. Konkurrencen fra den hidtidige reference i negativ henseende for hende, vores Altec-Lansing truthorn, var ellers temmeligt hård, dem kunne hun simpelthen ikke blot udstå bare det allermindste og så er TDL altså alligevel værre endnu…

Nu skal man ikke argumentere for hvad der er bedst i vores samling af helt kolossalt forskelligt lydende hi-fi for nogensomhelst og allermindst for fruen i huset, der altid har noget mere ret i sine bedømmelser, end ikke mindst denne skribent ønsker at indrømme. Eller KAN, uden at enhver sølle rest af tilbageværende mandighed krakelerer fuldstændigt. Sådan lidt summarisk sagt kan vores store nye/20 år gamle transmission-line højttalere spille BAS, masser af bas, helt sindssygt meget bas. Osse diskant, MASSER af diskant, helt sindssvagt meget diskant, bestykningen er jo trods alt osse 2 diskanter plus en superdiskant pr. box. Mellemtonen er der så lige knapt så meget af og det, der er, er i opløsning ikke helt i den husvante-opløsningsklasse. Lidt populært sagt taler vi en om lettere “tåget” og en smule diffus mellemtone.

Det gør dog absolut ingenting for denne skribent, for sådan lyder bextrene-mellemtoner altså bare på godt og især ondt. Ligesom de anvendte hjemmelavede og ganske billige diskanter mest excellerer i niveau fremfor subtile detaljer. Historien om englænderen John Wrights engelske højttaler-eventyr fra 1970-ernes IMF gennem 1980/90-ernes TDL til endelig gensidig død er en lærerig historie. Mest fordi den i store dele af tiden foregik parallelt med et andet og mere succesrigt forretningseventyr. Man kan vel ubestridt tale om mere succes for tyske Dynaudio (som godt nok ligger i Danmark men det bliver det nu ikke mere dansk af, selv McDonald er vel i sin franchise-form LANGT mere dansk..), for de er her da endnu.

Der er dog alligevel betydelige fællestræk mellem TDL og Dynaudio. Gennem flere årtier var begge firmaer sjovt nok direkte konkurrenter til sig selv og det lærte de begge af. Den ene lærte det dog så sent, at den allerede var terminalt dødsmærket. Dilemmaet var selvskabt og i virkeligheden latterligt og hed SELVBYG. Heldigvis for den overlevende part var der dog forskel på graden af dumhed og derfor døde TDL så hurtigt, som de gjorde. Forskellen bestod helt fundamentalt i, at INGEN af Dynaudios byggesæt var direkte kopier af færdige højttalere, mens ALLE TDL`s var. Dynaudio konkurrerede således aldrig direkte mod egne færdighøjttalere, mens TDL ikke gjorde andet. Hvis det sidste lyder dumt skal det blive dummere endnu.

Dynaudio solgte for det første de løse højttalerkomponenter DYRT til distributørerne, mens TDL solgte dem SKIDEBILLIGT. Det gav selv byggesættene fra Dynaudio med pressede blikchassiser og miniature-magneter og almindeligt grinagtigt udseende en langt højere status, da den pris, kunden har betalt, pudsigt nok er direkte proportional med den opfattede kvalitet. Prøv at sælge verdens bedste enhed for en hund og dø af sult, for sådan en vil ingen da have! Mænd er altså noget dumme. Paradoksalt nok var TDL´s færdige højttalere for den tid sindssvagt dyre. De fabriksfremstillede RSTL, som vi spiller på her i “hulen”, kostede omkring 20000,-. Stykket og det er heller ikke billigt nu her 20 år efter, ikke rigtigt synes vi og fruen da slet ikke!

Det sjove og det dummeste for TDL var vel, at man havde offentliggjort samtlige tegninger og byggevejledninger for ALLE deres modeller. Som alle var store og klodsede og allerede dengang for mange år siden helt og aldeles ude af takt med, hvad forbrugerne ønskede. Markedet var således begrænset til fjolser som undertegnede og få andre, alt, alt for få! Og så ødelagde man alligevel det hele ved gennem få distributør/forhandlere simpelthen at tilbyde HELT FÆRDIGE fabriks-samlede filtre og ALLE ENHEDER til deres produkter og det til en pris, som var ganske grinagtig i forhold til den færdige højttaler. Helt vildt LAV!

I en periode var dette “gefundenes Fressen” for direkte-til-dig forhandlere, som korrekt kunne påpwege den kolossale besparelse, som kunden kunne opnå ved at samle højttalerne selv og salgs-successen var øjeblikkelig. Den varede så lige indtil det gik op for TDL, at man måske havde lavet en kommerciel katastrofe, for naturligvis droppede alle de andre distributører af firmaets færdighøjttalere øjeblikkeligt forhandlingen og al markedsføring ophørte.

Det hjalp selvfølgelig ikke, at TDL forsøgte at “rebe sejlene” og stoppe leverancerne af katastrofalt underprissatte løse enheder til selvbyggerne. “Ånden” var forlængst sluppet ud af flasken og alle interesserede i store klumpe-dumpe højttalere (få og tiltagende færre) havde enten bygget dem eller vidste nu, at de anvendte standard-industrienheder ikke kostede en skid eller var noget specielt. Det sidste er en ren katastrofe, for når der ikke længere er nogen “nødvendig mystik” i disse engang så dyre højttalere tilbage, så ophører alting og det gjorde det så osse. Alene det, at firmaet nåede at flytte 4 gange på et årti tyder vel heller ikke på, at der var meget håndværksmæssig kontinuitet, trods alt er fremstilling af både (få) boxe og (lidt flere) enheder helt håndværksmæssig og ganske manuel. Når man således flytter væk fra sine møjsommeligt op-trænede medarbejdere kan man naturligvis aldrig opnå nogen af de ambitioner og øget kvalitet, som man måtte have. Eller ikke have, det skete da ihvertfald ikke og det ville det naturligvis heller aldrig have kunnet.

TDL døde den triste og ensomme død, som alle håbløst misrøgtede firmaer uden strategi og publikum gør. Dynaudio holdt efterhånden op med overhovedet at sælge løse enheder og gav i samme ombæring de allerede ganske høje priser et yderligere “nyk” måske for at forøge ejerglæde og almindelig eksklusivitet. Måske det også hang sammen med, at priserne i en periode på færdighøjttalerne bevæge sig ganske friktions-frit op mod startosfæren, og på den baggrund var der god mening i at “cloake” (tak til Star Trek og de infame klingon´er) enhedernes reelle pris. Eller hvordan man nu skal udtrykke det, det koster trods alt kun ret få håndører at lave de fleste højttalerenheder, som sidder selv i færdige modeller til 100.000,-

Hele selvbyggermarkedet er i praksis forsvundet og det er måske meget godt. For producenter af færdige højttalere er det da ja ganske nødvendigt i virkeligheden. Og paradoksalt nok også for forbrugerne, for hvis der ikke findes færdighøjttalere lokalt, så findes der intet salg, hverken af løse enheder eller andet. Og det heller ikke GLOBALT. Verden er ikke nødvendigvis blevet bedre efter TDL`s storhedstid, blot klogere, men der skulle nu heller ikke meget til!

11 meninger om “Vindere og tabere”

  1. Jeg kan da huske at RSTL var lidt en drengedrøm når man så dem i hifi-årbogen. 20 Hz-20 kHz til selvbygpris. Wauw. Jeg fik heldigvis aldrig råd. Mine Ascoltaer var jo også medbyg så vidt jeg ved. Gad vide hvad de havde kostet i dag?

    vH pH

  2. Jeg målte for en del år siden en Bailey transmissionslinehøjttaler igennem, for at se om vi kunne forbedre filtret. Enhederne var vist nogenlunde de samme som i IMF, jeg husker i hvert fald, at målingerne passede med dine lytteindtryk. En ret fraværende mellemtone og nogle meget resonante diskanter. I det hele taget var frekvensgangen på enhederne, så jeg i dag ville løbe skrigende bort, hvis jeg skulle designe et filter med dem.

    mvh Lars

  3. Jeg har et sæt infinity studio 225 fra 1977 (ca) stående. De virker og alle ophæng er ok. De spiller egentlig fint alt taget i betragtning, men deres 15" basenhed vejer som en pose kiks og kan foldes som en mælkekarton.

    vH pH

  4. Ja, det mest tragiske for TDL var jo næsten, at man byggede den nødvendige produktion af egne enheder (fordi både KEF og Celestion, som ellers havde leveret de allerfleste enheder gik konkurs allerede i 1980-erne) op omkring firmaet ELAC i Wales.
    Som ak ja aldrig havde lavet hifi-højttalere, kun enheder til biler og TV m.m de havde simpelthen en samlet højteknologisk ekspertise på et rundt 0. Gourmetmad uden gode råvarer!
    Derudover spiller RSTL ikke NÆR så "formummet" og uklart som en Bailey og stadigvæk osse noget bedre end de store IMF vi har hørt. Uden at det dog heller siger særligt meget skal jeg loyalt referere fra fruen

  5. Nå så er det vist på tide at huske jer på det relative i "tiden" som sådan. Dengang far her nemlig selv bygge et sæt af de fede IMF 100 hed de vist, eller var det Baileys, jeg husker det ikke klart. De var monsterstore og havde to bashuller for neden og på delefilteret kunne man ved en knap vælge mellem TILT eller SLOPE for at få det til at lyde bedst i rummet. Det var en fantastisk fornøjelse at bygge dem, det tog vildt lang tid og de kostede en formue at finere. Da de var færdige var de jo gode, jeg havde jo selv bygget dem! Satte to NIKKO brokoblede effektforstærkere bag dem og så spillede det jo sindssygt godt. Jeg have jo selv sammensat det…
    Nå, men det gør det jo ikke i fht den lyd vi kan få idag, men dengang VAR det altså godt. Stort var godt og de var store. Folk kom jo kørende fra nær og fjern ( boede i Skagen) for at høre og føle bassen fra disse monstre.
    Idag kan jeg som Poul og Pia godt høre de lyder sært mumlende og mudrede de der IMF ere, men det er det samme som at køre en tur i en Jaguar fra 1960 og så tro det er en fed oplevelse fordi det er en Jaguar, det er altså ikke sjovt og sikker føler man sig godt nok ikke! Den er ikke hurtig, den har generelt ringe køreegenskaber og så videre.
    Jeg foretrækker at huske mine Baileyer som vildt gode og vildt flotte.
    Her ting til sin tid.

  6. Havde nogle IMF tls-50 for nogle år siden, højttalerne var ældre end jeg, så jeg var ikke videre velbevandret i HIFI. Det jeg husker som negativt må helt klart være diskanten, puha, den Coles superdiskant var ikke for sarte sjæle. Resten fremstod som ganske ok, dengang, de blev dog klart udspillet af den mindre IMF Super Compact. Det var lidt af en aha-oplevelse for en nybegynder.

    Links for de interesserede:

    http://www.imf-electronics.com/Home/imf/speaker-range/studios/tls50

    http://www.imf-electronics.com/Home/imf/speaker-range/compacts/super-compact

  7. Er det ikke også således at højttalere er et produkt af deres tid? Her i huset lyttes på JBL L100T. Disse er så smidt i en bastardopstilling med en nyere digital forende og en god strømstærk effektblok fra dengang rotel var noget, nogen herinde anbefalede (rb-991).

    JBL'erne er i denne opstilling et par kræsne damer; Som tommelfingerregel er digitale remasters og ikke mindste analoge produktioner fra deres samtid og bagud, som regel lig varm og fyldig lyd, som den type højttalere er berygtede og berømte for.

    Smider man derimod et album af nyere dato på, er der ganske stor risiko for at der må korrigeres i spektret. -Som om en eller anden har vægtet bunden og de øverste 12 KHz ganske anderledes. Dette gør sig dog (heldigvis) ikke gældende for de gode produktioner, men mestendels de, der i ledtog med radiokanaler som p3, skal indgå i de store selskabers cash-cow scheme.

    Dårligt grej vil nogle måske sige, men jeg er faktisk ikke så sikker på at forklaringen skal findes her, men snarere at det gennemsnitlige stuesystem efterhånden er reduceret til højttalere end ikke en pc ville være tjent med.

  8. Apropos vindere og tabere, så har hifi4none fået nye regler.

    Angående 'besværlige' brugere og udelukkelse, nu uden advarsler, men med…øh… forståelse?

    "I sidste ende er vores afgørelse dog et produkt af en foregående intern diskussion, og den er derfor som udgangspunkt ikke til debat. Men viser brugerne forståelse, viser vi helt sikkert også forståelse."

    = Kæft trit og ret. Og dog?:

    "Vi vil gerne have et hyggeligt forum, men samtidig bibeholde skarpe og indholdsrige debatter.Derfor vil vi i fremtiden i højere grad slå ned på brok, ævl og kævl og intetsigende indlæg. Det er ødelæggende for debatten og virker enormt provokerende på andre brugere."

    = Skamløs ros eller ud = Kæft trit og ret.

    De kan jo ikke have kritiske brugere, næh nej, og angående de intetsigende indlæg, så bliver de jo nødt til at lukke forummet. Der er jo ikke andet.

  9. Næ, det har stået på et stykke tid, toppende med Mastervols supermoderation i er tråd d. 20 februar med tykke røde bogstaver:

    "Tråden er lukket for alt diskussion omkring trådens indhold. Det har vi været igennem nok."

    Konsekvensen er vel topmålet af stilhed, jeg mener, herefter er der jo kun plads til off topic emner, og det er forbudt…

    Mvh.

  10. Styres et forum af drenge, bliver resultatet drenget.

    Men det gælder ikke kun HIFI4NONE…… Det gælder også den side der skulle være for NØRDER…… Hmm, hvilke nørder ?

    Mobiltelefonnørder ?

    Filmnørder ?

    Nørder der fortæller hvad de hører ?

    Eller wannabemoderatornørder ? 😀

    Andet er der da ikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *