onsdag den 12. maj 2010

Store gulv-dag!

Allerede her fra morgenstunden er det ud over stepperne med en lidt komprimeret udgave af arbejde vs. fornøjelse. I vores store herlige pejsestue venter et bjerg af ege-parket på at blive lagt, og denne ret beset tvivlsomme fornøjelse for denne ikke-håndværksmæssigt synderligt begavede skribent påvirker naturligvis skriften i dag. Resultatet bliver nu uden tvivl rigtigt fint og da ikke mindst fordi vi har ind-hyret uhyre kompetent professionel bistand. Nå, der bliver rigeligt at se til for vores hårdtprøvede cykel-trailer alligevel, for betydelige bunker af isenkram synes at have hobet sig op lige her ved siden af vores arbejdsplads.

Ellers har vi helt undtagelsesvis haft held med at "infiltrere" en større stor-københavnsk hifiklub. Det kan man vel altid godt sige, når det nu er den vistnok eneste aktive af slagsen i Danmark. Den bedste måde er jo altid igennem selveste formanden og det er denne vej, vi har valgt. Denne både ellers ganske fornuftige og elskelige mand har nemlig overtaget det sæt Ascolta Brennin-højttalere, som vi har "arvet" her i huset. Med delefilterstumper til netto ca. en million og bunker af de bedste Thiel-og Scan-Speak-højttalerenheder i en sandfyldt super-resonansdød asymmetrisk box i pianofinish taler vi om et virkeligt røverkøb.

Og nej, det ER altså ikke os, der er røverne! Disse statement-højttalere over min gamle kollega, den uhyre elskelige Niels Nørby (som ikke længere er i branchen, derfor må begrebet "elskelig" gå i arv til den nye ejer, der til alt held osse fortjener det!) spiller rigtigt fint. De har dog en graverende fejl, som køber dog heldigvis er blevet fuldt informeret om ifølge gængs købelov. Det drejer sig om det ubehagelige faktum, at alle ordentlige højttalere naturligvis kommer fra hifi-ens egentlige hjemlande, som er og forbliver USA og England i omvendt rækkefølge. Ingen pølsetyske pis-enheder fra tyske Thiel her, det minder altså alt for meget om strækmarch og udstrakte arme. Blot underligt, at der lige ved siden af her på bordet ligger vores gode gamle udgaver af verdens allerførste ENG-hovedtelefon, Beyer DT 48 og DT48A. Fra 1937, hm. et eller andet ringer da vist en ubehagelig tone her... Måske jeg skulle lade være med at slå det op. "Auf Wiedersehen", Ascolta'er!

I stedet vil vi spille på vores nyindkøbte TDL RSTL-transmissionlinie-højttalere. I en nylig test i forgårs blev deres sande potentiale afsløret af den mest uhildede kritiske hifi-paneldeltager, som dette hus nogensinde har rummet. TDL-erne kom ind på en ærefuld 3. plads i den grundige lyttetest, hvor de 2 andre kombattanter var forskellige af-arter af Altec-Lansing. Lyttetesten blev udført med respekt for alle videnskabelige principper ved en afspilning én gang af det samme Alison Krauss-nummer fra live-pladen.

I denne test blev vinderen vores relativt nye Altec 604-lookalikes fra Great Plains Audio i et par Lockwood-boxe på 250 l. Det er ikke særligt bemærkelsesværdigt, at de vandt, de spiller sindssygt godt. Mere bemærkelsesværdigt er det, at nr. 2 blev en ægte Altec-Lansing hornkonstruktion med 2-tommers driver på et monsterhorn ovenpå et alt for kompakt 816V-hornkabinet. Dette højttalersystem spiller hverken bas under 60 Hz eller for den sags skyld ret meget diskant over 12 kHz og har hidtil været fruens absolutte "hade-højttaler" Nå, det gode ved denne test er så, at den er ikke længere er det, det værste er så blot, at det ikke er fordi den er kommet til at spille bedre. Vi må desværre konstatere, at man sagtens kan snyde voksne mænd. Det er blot langt, langt sværere at snyde deres koner!

Derudover spiller vores nye/gamle TDL ellers fint, konkurrencen er blot hård her i huset, og så har disse TDL jo osse den helt rigtige nationale herkomst. Det gør dem altid en hel del bedre uden at de behøver spille særligt godt!
Til sidst i dag inden vi må løbe (ud og slæbe, så meget "løb" bliver det næppe til) skal vi lige dele ordlyden fra en ganske sjov annonce, som vi har "sakset" på det store net. Det drejer sig om en fyr, som vil sælge et sæt glimrende danske højttalere i den rigtigt dyre afdeling med disse interessante løfter: "(disse 1 år gamle højttalere red.) De er ikke spillet helt til endnu så der er stadig noget at hente lydmæssigt før de er på toppen."
Mon ikke fruen her i huset ville grine sig halvt fordærvet hvis hun skulle have siddet og hørt på skidedyre højttalere og stadigvæk nu et år efter få at vide, at de sandelig blev bedre endnu? Og hvordan kan det dog være, at alting blot altid bliver bedre, atter et af denne verdens hidtil uløste mysterier.

FOR HVORDAN I HELVEDE VED MANDEN DOG DET? Det giver overhovedet ingen mening for os og menneskets akustiske hukommelse er altså ikke ÅR, nærmere SEKUNDER og hvor ringe de mon har lydt fra starten af..Og kan man ikke med nogen rimelighed sige, at alene det at sælge disse højttalere, som vil ændre sig over åbenbart flere år er tæt på at være ren svindel og humbug? Nå nej, det kan man jo ikke, da de blot bliver BEDRE og så er det jo ikke svindel eller tomme løfter længere, blot bonus. Langt bedre, hele tiden og igen-igen, den oprindelige sælger sidder simpelthen på den perfekte investering. Blot underligt, at han så vil sælge dem?. Verden er mystisk derude.
Måske der endnu er håb for vores TDL, de er jo trods alt kun godt 20 år gamle og hvem ved, tilspilningstiden er måske langt længere end det. Desværre er både firmaet og grundlæggeren John Wright forlængst sten-døde, så vi kan ikke spørge. Mere info om den fortsatte "tilspilning" af vores TDL følger derfor herfra om 10 år, så ved vi lidt mere! Rart at noget kun bliver bedre og bedre og bedre og bedre og...Siger denne permanente menneskelige forsøgs-kanin! Mon det osse gælder ægteskaber?

Etiketter:

3 kommentarer:

Blogger Poul M sagde ...

Indsendt af min gode ven Hans:
jvf. din d.d.-artikel på hjemmesiden: De siger, at de første 7 år er de værste - og derefter er det så som så ;o)

12. maj 2010 kl. 10.43  
Blogger 27pH sagde ...

Hvasså? Kom der fine planker i stedet for den grønne luv?

vH pH

13. maj 2010 kl. 14.30  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, det er blevet fantastisk fint, men nu var udgangspunktet osse ret taknemmeligt. Så er det jo spændende, om det lyder godt, men ens eget er jo altid det bedste i verden, så det gør det selvfølgelig.
Det har desværre gnavet lidt i den fritid, der ellers gerne skulle have resulteret i nye visdomsord her til morgen. Nå, det får så vente til weekenden, så ved vi også lidt mere.

14. maj 2010 kl. 08.36  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start