torsdag den 20. maj 2010

Hosekræmmere og bukse-snedkere.

Engang for ikke så forfærdeligt længe siden huserede der vist især danske kystnære områder et sælsomt og uhelds-svangert fænomen. Jeg har aldrig selv på trods af langvarig eksponering til selv-samme dele af Kattegat set fænomenet, der i bagklogskabens skær næsten kunne måle sig med en anden ulykke-bringer, det flyvende sejlskib "Den Flyvende Hollænder" Så vidt vides er denne flyvende genstand den eneste vinddrevne konstruktion, som ALTID sejlede imod vinden. Om det var på grund af en egentlig konstruktions-brist som den, der sendte den svenske flådes helt nybyggede mega-slagskub "Gustav Vasa" til bunds i Stockholms havn straks efter stabel-afløbningen ved vi ikke. Noget må der dog have været galt. Næsten ligeså galt som det var med logikken i disse gamle søulke-historier, for hvordan kunne det dog være, at man kunne overlevere disse historier om "Hollænderen", når nu alle, der så ham, allerede uvægerligt var dødsdømte? Nå, flaskeposten var vel opfundet dengang osse, ja, det må være måden!

Sagen med "Gustav Vasa" er vist iøvrigt stadigvæk interessant derved, at man aldrig helt fandt ud af, hvorfor det slet ikke kunne sejle selv i særdeles vindfattige områder som Stockholms inderhavn. Så snart den svage vind greb sejlene krængede den stolte skude over, indtil vandet fossede ind af kanon-portene og så var det ligesom slut giganten.
Nu lavede man ganske vist alle skibe dengang på såkaldt "klamp", det vil sige uden tegninger eller anden teoretisk tyngende ballast, men sjovt nok havde skibets hollanske bygmester ganske kort tid forinden lavet et andet identisk skib, som sejlede helt fint. Det vil sige, det sank nu osse men det var først efter en længere skud-duel med efterfølgende ild-svåde. Mærkeligt således, at "Gustav Vasa" således ikke kunne andet end at synke øjeblikkeligt, når der nu ellers ingen tilsyneladende forskel var på skuderne, men det er jo vanskeligt at argumentere mod indlysende kendsgerninger. Sank, det gjorde den!

Nå, det andet fænomen, der hærgede de danske farvande dengang, hed "Buksesnedkeren" og var en svøbe, ikke mindst for andre hurtige sejlskibe. "Buksesnedkeren" var udover at være et af datidens mest succes-fulde tekstil-brands nemlig en stor kapsejlads-båd. Som bekendt kan større sejlbåde alt andet lige sejle hurtigere end mindre og stor, DET var "Buksesnedkeren" Derfor vandt den massevis af de store danske kapsejladser som "Sjælland Rundt" og andre af datidens absolutte pseudo-begivenheder. Det var nu ikke blot for konkurrenterne, at "Buksesnedkeren" betød evig ulykke, nej, det kom også til at gå ud over det bagved-liggende tekstil-imperium.

Om det så var fordi folk som undertegnede blot var blevet inderlidt trætte af at høre navnet evig og altid i sporten er vanskeligt at sige, måske folk blot funderede sig hjernelamme over, hvad i Helvede dog en "buksesnedker" dog var for noget bøssoidt snak. Mening gav det vel objektivt set ikke og en dag gik firmaet konkurs og lever som "Den Flyvende Hollænder" udelukkende videre i en stadigt mere tåget erindring. Tåget på samme måde som datidens utallige direkte radiotransmissioner fra de dramatiske højdepunkter fra "Sjælland Rundt" om, at "LIGE NU lå "Buksesnedkeren" som den førende båd i tåge og vindstille i Storstrømmen" Folk må have været nøjsomme dengang med hensyn til nyheder eller også skete der blot slet ingenting. Men så lidt ligefrem?...?

"Buksesnedkeren" gik til bunds som "Gustav Vasa" og var og en en helt aldeles ligegyldig parantes i en tid, som allerede i sig selv var en ligegyldig parantes. da jeg jo ikke var blevet gift med fru Mathiasen endnu og alt dengang alligevel var i sort-hvid og derudover almindelig spild af tid. Nej, vi kom fænomenet i hu i dag, fordi min datter i går fik en bog med hjem. Eller bog og bog, det er måske så meget sagt, mere senere. Det drejer sig om pensum til mundtlig eksamen i dansk i 9. klasse, og jo, sandelig om det ikke drejer sig om den store danske forfatter Steen Steensen Blichers novelle "Hosekræmmeren" Som jo unægteligt får noget til at "ringe" selv hos denne tiltagende affældige skribent.

For minsandten om det da ikke var den selvsamme novelle, undertegnede var oppe i på det ganske tilsvarende klassetrin. For altså næsten præcist 40 år siden, eddermaeme længe. Det er jo mere end en gennemsnitlig generation og allerede dengang var denne fine novelle fuldstændigt uegnet for mindre børn. Ikke engang dengang fattede nogen af os unger nogetsomhelst af Blichers fint pointerede portrætskildring og da jeg senere en del år senere genlæste novellen var det fuldstændigt ubegribeligt, at jeg skulle have læst den før, så lidt havde jeg fattet som 15-årig. Det største varige minde, vores ufrivillige utidige eksponering til Blichers mesterværk gav, var total afsky for litteratur. det har vi været inde på tidligere, de sikkert velmenende dansklærere "vold-boller" simpelthen al senere mulig interesse for nydelse af litteratur. Det er ingen nyhed.

Til gengæld er det så en nyhed, at dansklærerne så ikke nødvendigvis har udviklet sig i samme grad som deres realløn er steget. Trods alt havde vi børn anno 1972 et rimeligt dansk ordforråd og en ditto historisk ramme-forståelse, men sådan er det ikke længere. Nutidens unger fatter mindre end ingenting af Blichers historie og det eneste rimelige argument for fortsat at bruge "Hosekræmmeren" i pensum skulle da være for at endelig at få slidt de gamle klassesæt helt op. Og så har vi dagens absolutte "clou" Skolen udleverer blot LØSE FOTOKOPIER, som man ikke engang kan være helt sikker på, at der er betalt copyright-penge på. Eller rettere, det kan man nok godt alligevel.
Det her giver simpelthen almindelig dorsk-og dvaskhed og åndelig dansklærer-tusformørkelse et dårligt ry som de allers allerede havde i forvejen. De spilder fuldstændigt ungernes tid og kunne for forståelsens slyld ligeså godt have uddelt hindu-skriftet "Bhagavadgita". På det forlængt døde sprog sanskrit naturligvis, resultatet ville blive det samme. Det bedste man kan sige omkring det her er vel i virkeligheden, at der trods alt er NOGEn, som IKKE spilder tiden og det er jo noget. Det er desværre blot de dorske dansklærer, som OVERHOVEDET IKKE spilder personlig tid med nogen udvikling. Overhovedet! Imponerende præstation at stå SÅ STILLE, når alt andet bevæger sig SÅ HURTIGT. Og BAGLÆNS imod al rimelig vind, som "Den Flyvende Hollænder" Det var så dagens nautiske betragtninger over dette eklatante spild af god skole-tid!

Etiketter:

15 kommentarer:

Blogger Peter Andreas sagde ...

Det svenske regalskib, hed kun¨Wasa¨!
Ikke Gustav Wasa.
Med venlig hilsen
Peter A Ebbesen

20. maj 2010 kl. 09.42  
Blogger levesen sagde ...

Jeg har også en besserwisser-kommentar: Det er da kun svensk knækbrød der hedder Wasa!

20. maj 2010 kl. 09.57  
Blogger Poul M sagde ...

Æv, det er delvist korrekt, Peter. Det hed kun "Vasa" med "v", beklager men bygmesteren var stadigvæk en respekteret hollænder.

20. maj 2010 kl. 10.15  
Blogger anders sagde ...

Altså, det er ikke dansklærerne, som har bestemt at der skal være en littarturkanon i faget dansk, som indebærer at man som elev i 9. klasse skal have stiftet bekendtskab med Blicher - det er Bertel Haarders påhit, nok ret inspireret af Brians Mikkelsens tåbelige kulturkanon.

Når det er sagt, så mener jeg så absolut, at det er en væsentlig del af den almindelige dannelse, at man stifter bekendtskab med f.eks. Blicher. Han er fandme en vigtig del af vores litteraturhistorie, og det er altså en ikke uvæsentlig del af det, man kunne kalde for almen dannelse at vide noget om det.

Skal man sætte den lidt på spidsen, så kunne man jo sige, at din kommentar i den yderste konsekvens er et udtryk for det, som nogen så foragteligt kalder "socialdemokratisk ligemageri": Fordi hverken du eller din datter fattede en bjælde af det, da I stødte på det i skolen, så skal ingen lære det. Jeg er faktisk stødt på elever, som selv om de ikke brød sig særligt meget om den Blicherske novelle godt kunne forstå teksterne, forstå hvorfor de spiller så stor en rolle i litteraturhistorien og hvorfor det er væsentligt at vide noget om dem.

I Parentes skal det her bemærkes, at jeg ikke er dansklærer, og i øvrigt hadede at læse det gamle sludder, dengang jeg gik i skole. Men sådan var der nu også mange af min kammerater, der havde det med 2. gradsligninger, men det er da ikke et argument for at de ikke skal lære det i skolen...

20. maj 2010 kl. 10.38  
Blogger Peter Andreas sagde ...

Der var hvis noget med, at kogen blandede sig meget i bygningen af omtalte skib.
Han forlangte tungere kanoner,højere agter , mere, så meget at de oprindelige bygmestre forlod byggepladsen i utide.
Der er masser af paralleller i dag: Solaris busser i Århus,IC4, DRbyen. Masser af exempler på når de høje herrer blander sig....

Hilsn Peter

20. maj 2010 kl. 11.03  
Blogger Poul M sagde ...

Det var nu ikke for at slå et slag for dumheden og slet ikke et forsøg på at "disse" Blichers mesterværk. Det var mest for at sige, at en udsættelse af ungerne i 9. klasse for Karlheinz Stockhausens elektron-musikalske makværk "Gesang der Jünglinge im Feuerofen" og tilsvarende dybdeborende analyse af Inger Christensens "Det" kun garanterer ét resultat. Nemlig at det for de allerfleste giver permanent afsmag for litterartur. Der er en tid for alting og 9. klasse er altså hverken "Hosekræmmeren" eller Marcel Prousts "På Sporet af den Tabte Tid"

20. maj 2010 kl. 11.11  
Blogger anders sagde ...

En udsættelse af ubgerne i 9. klasse for 2. gradsligninger kan vel også risikere at give dem en permanent afsmag for matematik, eller...

Hvis man kun læste Hosekræmeren, eller Herman bang for den sags skyld i dansktimerne, så var det en anden sag. Men det at læse ældre litteratur bør kun fylde en lille del af danskundervisningen - hvis ellers dansklæreren gør sit arbejde ordentligt. Og skal der ikke mere til at sfskrække nogen fra at læse litteratur, ja så... Men du er da vist i øvrigt ikke selv blevet afskrækket fra at læse litteratur efter at være blevet tvunget til at læse Blicher i skolen - er du?

Og undervirderer du egentlig ikke børnenes evner til at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige - skidt fra snot?

20. maj 2010 kl. 12.25  
Blogger Poul M sagde ...

Jo, jeg blev selv afskrækket og hvorfor dog stoppe ved Blicher. Udover at jeg stadigvæk nu her en del år efter min matematiske studentereksamen har svært ved at se relevansen af 2. gradsligninger, men det er en helt anden sag. I det mindste er store dele af matematikken et nødvendigt redskabsfag for nogen og fuldstændigt spild af tid for de allerfleste.
Jo, jeg er fuldt og aldeles overbevist om, at børn i deres mest afgørende formative fase IKKE kan lokkes mod litteraturen, kun BORT.
Det betyder self. ikke, at man ikke senere skal og bør gøre forsøget.

20. maj 2010 kl. 12.45  
Blogger anders sagde ...

Nej, analytisk geometri er da fuldstændigt inferiørt og ligegyldigt. Totalt overflødigt. Lad os da endelig afskaffe dem i skolen, kun et fåtal har brug for dem - vi kan godt nok ikke lige på stående fod i 9. klasse endnu afgøre hvem, det er, som ikke får brug for dem,men lad os da bare få dem væk. Og lad os nu bare afskaffe fysikundervisningen, mens vi er i gang, det er der jo endnu færre, som skal bruge - og kommaer, hvem fanden interesserer sig for det. Det eneste mange skriver i dag, er alligevel kun SMS'er.

Det er nu sjovt at gribe dig i logiske brister - jge har gjort det før, og der var du sgu heller ikke meget for at indrømme det. Skulle man følge din logik ville ingen i dag (dig selv inklusive) gide at læse litteratur, takket være dansklærere - ikke desto mindre roser du Blichers novelle i høje toner. Gad vidst om du eller i det hele taget ret mange overhovedet havde vidst hvem Blicher var, hvis det ikke var dansklærerne.

Lærernes fineste opgave er ikke at præsentere eleverne for de dele af kulturen, som de selv kunne finde på at opsøge - de skal netop præsentere dem for den mangfoldighed, som de IKKE af sig selv ville falde over. Det er med til både at skabe bredde og dybde i forståelsen og indsigten i kulturens mange frembringelser. Lærerens rolle er ikke at underholde men at oplyse.

20. maj 2010 kl. 16.16  
Blogger Poul M sagde ...

Oplysning er vel det vigtigste af alt og vel hele baggrunden for denne side, så det kan jeg dårligt være uenig i. Derudover er jeg ret overbevist om, at jeg selv er den eneste med en enkelt mulig undtagelse fra min gamle folkeskoleklasse, der nogensinde frivilligt har læst en skønlitterær bog.
Mht analytisk geometri ville det da være relevant at spørge, om ikke et nødvendig indføring i almindelig historie og ditto kultur-ville ruste ungerne bedre til resten af livet end ligegyldige geometriske stiløvelser. Ret meget nyttigere and salmevers er det vel i virkeligheden ikke for de fleste.
Det eneste, der tæller er vel at engagere og begejstre ungerne til at uddanne sig efter skoletiden. Og for eksempel at kunne huske, at man kommer til at pisse rødt af at spise kalium-permanganat. Eller "iltede" det blot mundhulen eller hvordan var det nu med den dér "overilte"? Nyttig kemisk viden, bestemt.

21. maj 2010 kl. 09.32  
Blogger anders sagde ...

Har svært ved at se, at der skulle være tale om et enten eller - virker ærligt talt ikke så ambitiøst.

Men engagement er da absolut et must.

21. maj 2010 kl. 09.43  
Blogger Poul M sagde ...

Det mest ambitiøse er vel som forsøget på denne side at forsøge at udvikle ens/min egen kritiske nysgerrige sans. Om det lykkes at formidle den er en anden sag. Ethvert valg er vel et enten/eller og da ikke mindst folkeskoleundervisning. Mest fravalg, desværre, nogele frivillige andre ufrivillige. Som sikkert "Hosekræmmeren" var for den stakkels inkompetente lærer i min egen tid, det ændrede blot ingenting i det lange løb. Ikke til det bedre...

21. maj 2010 kl. 09.53  
Blogger anders sagde ...

Man kan hverken være specielt kritisk eller nysgerrig, hvis man intet ved om det, som man skal forholde sig kritisk/nysgerrigt til. Og så har jeg svært ved at se, at der skulle være noget modsætningsforhold mellem at lære børnene noget om almindelig historie og kultur (er Blichers noveller i øvrigt ikke en del af det man med dine ord kunne kalde "almindelig kultur"?) og analytisk geometri. Det er uambitiøst at insistere på, at man ikke kan begge dele.

I øvrigt har jeg stadig ikke fået nogen forklaring på, hvordan det kan være at både du og ret mange andre faktisk godt gider litteratur, på trods af, at de er blevet "tvunget" til at læse Blicher i 9. klasse af onde, ignorante og inkompetente dansklærere gennem tiden.

Samfundet skriger på folk med naturvidenskabelige uddannelser, og for at sikre at nogen bevæger sig videre i en naturvidenskabelig retning i uddannelsessystemet er det altså nødvendigt, at børnene når det forlader skolen har en viden inden for det matematiske/naturvidenskabelige område, der rækker videre end det at konstatere, at kaliumpermanganat ganske rigtigt får en til at pisse rødt (og i øvrigt reagerer ganske sjovt, hvis man drypper en dråbe glycerin i det - men det er en heelt anden historie..)

21. maj 2010 kl. 10.42  
Blogger Poul M sagde ...

Jeg læste videre, fordi jeg var begyndt inden jeg blev udsat for den daværende skoles massive litterærer hærværk. Andre forklaringer gives ikke og det er også derfor jeg stadig mener at kæmpe for en anden tabt sag, hifi.
Derudover er jeg meget enig i, at uden viden ingen mening. Jeg har for eksempel ikke selv nogen mening om vin eller finere madlavning (faktisk fra og med et pyntet spejleæg og opefter). Det skyldes sikkert manglende eksponering, men så prøvede jeg så så meget andet.
Hvis man iøvrigt ønsker super-ingeniører er det vel heller ikke nødvendigvis den mest oplagte vej at forsøge at lave alle til bittesmå ingeniører, en vis tidlig udvælgelse var vel ikke helt ude i Hampen...?

21. maj 2010 kl. 11.11  
Blogger anders sagde ...

"Jo, jeg er fuldt og aldeles overbevist om, at børn i deres mest afgørende formative fase IKKE kan lokkes mod litteraturen, kun BORT" - mener du, samtidigt med at du om dig selv bemærker: "Jeg læste videre, fordi jeg var begyndt inden jeg blev udsat for den daværende skoles massive litterærer hærværk." - kan du ikke selv se, at du modsiger dig selv? Du blev jo ikke lokket bort fra litteraturen af at blive præsenteret for Blicher eller andre forfattere fra det moderne gennembrud i din "formative fase". Og er kendskab til f.eks. Blicher Pontoppidan og Bang ikke en del af det, som man med dine egne ord kunne kalde "almindelig kultur"?

Det er ikke kun "super-ingenører" som har gavn af at lære om ligninger og funktionsbegrebet, det spiller også en stor rolle inden for eks. samfundsvidenskaben. Og tidlig udvælgelse vil bare medføre at talentmassen indsnævres. Vidste du f.eks. da du gik i 6. klasse, hvad du ville lave, når du blev stor? Dermed ikke sagt, at verden gik glip af et særligt udtalt talent for noget som helst, hvis du var blevet tvunget til at vælge noget, som gjorde, at du var endt op med at beskæftige dig med noget helt andet...gnæk, gnæk, gnæk;-)

Men bortset fra det, så er det sjovt at se ovre få hifi4all.dk at siden den seneste tids udsmidninger er al opposition forstummet, og tilbage er der ikke andet end folk som er ih så rørende enige om alting. Sjovt så bange folk er for uenighed.

21. maj 2010 kl. 19.21  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start