mandag den 31. maj 2010

Får og andre fæ

Som lovet vil vi i dag bringe sidste del af vores lettere fårede føljeton. Det er så langt den mest livsbekræftende del af afsnittene, og den rammer ned på den mest fundamentale del af enhver ægte integration. Nemlig den frie udveksling af hunkøn mellem de integrerende parter. Uden den er intet muligt og parallelsamfund er en naturnødvendighed. Vittigheden kan forekomme ganske plat og diskriminerende, men er på en sælsom måde smuk. Fordi der er tale om noget så helt usædvanligt som ægte respekt.
Nå, til dagens vits, som vil være den sidste der inkluderer får for en tid:

"A white professor is sent to darkest Africa to live with a primitive tribe, He spends years with them, teaching them reading, writing, maths and science. One day the wife of the tribe´s chief gives birth to a white child. The members of the tribe are skocked, and the chief pulls the professor aside and says: "Look here! You´re the only white man we´ve ever seen, and this woman gave birth to a white child. It doesn´t take a genius to work out what happened!"
The professor replies:"No, Chief. You`re mistaken. What you have here is a natural occurrence...what we in the civilised world call an albino! Look at that field over there! All of the sheep are white exept for the black one. Nature does this on occasion"
The chief is silent for a moment, then says:" Tell you what. You don`t say anything more about the sheep and I won`t say anything more about the baby"
På overfladen måske en lidt plat historie, men ægte tolerance på det helt og aldeles praktiske plan og måske det ligefrem tillige giver bedre uld. Med bedre "krøl"...?

Ellers skal vi dag spille lidt på vores helt nyligt indkøbte Chord Electronics forstærker på ikke mindre (og heller ikke meget mere, da der er tale om en switch-mode forstærker) end 2X480 watt. Atter engang skal vores tak lyde til alle de glade hifientusiaster, der har gjort dette indkøb muligt til absolut favørpris. Fordi det i almindeligt omdømme er blevet ca. ligeså respektabelt at dyrke eksotisk hifi som at have lige rigeligt kærlige følelser for store runde hvide uldtotter med 4 tynde ben i hvert hjørne. Eller måske endda mindre, man kan da slå de fleste fåreavlere op på Krak, mens de fleste hifientusiaster stædigt og ganske vedholdende hævder total dobbelt-blind anonymitet.

Det sidste er underligt, for når man ganske legalt kan købe en forstærker som vores lille nye til under en tiendedel af prisen, hvor meget mindre vil den så være værd på det sorte marked, nej vel? Designermøbler til hver en tid og selv en iPhone vil givetvis kunne indbringe mere end dette monstrøse chrom-vidunder. Sørgeligt og lige i dette tilfælde herligt! Hvordan spiller den så? Ja, det ved vi ikke rigtigt, ikke påfaldende grimt siger fruen men nok heller ikke klasse-ledende supergodt.

Ellers er hifi-aktiviteten faldet utroligt meget på diverse fora på det seneste, og det er jo ikke særligt overraskende når der ikke er andet end læsernes forum, som er aktivet. Alligevel ser vi et par "Harbingers of Doom" Denne sprogligt arkaiske konstruktion har underligt nok ingen belæg i ældre litteratur, men den lyder blot så meget finere. Tilbage til problemerne: Det drejer sig om et par ligegyldige amerikanske højttalere, Axiom og Zu. De er ligegyldige mest fordi de befinder sig i USA og det skal de såmænd nok blive ved med.Disse producenter vil nemlig nu og fremover udelukkende handle på nettet og det skal da stå dem ganske frit for. Desværre for deres større udbredelse er der tale om højttalere til 10-20.000,- og ret mange mennesker kaster vel næppe sådanne summer ud i cyberspace for noget, som de kun har læst om.

Til gengæld giver det mange dådløse mennesker uendelig ørkesløs beskæftigelse at SNAKKE løs om disse mystiske højttalere, som fantasien tilsyneladende giver veritable vinger. Orv, hvor må de dog være gode. Jamen kære venner, så hold dog kæft og KØB et sæt! I stedet for blot hjernelamt at snakke om noget, som alle allerede længe har snakket om. Rent net-selvsving det her. Der er det triste problem på sigt ved det her, at det yderligere vil udhule de annoncører på de danske sites, som allerede nu brillierer ved deres stigende fravær. Fjern dog for Helvede de her fantasi-luftfrikadelletråde i en vældig fart og skriv noget SELV! Al forvirring, også den selv-inducerede, fjerner salg og det LIGE MED DET SAMME!

Nu er der ikke alle de (få) tilbageværende annoncetekster, som er lige dårlige og triste allesammen. Det vil sige, sprogligt er de forfærdeligt ringe, men sjovekan de sagtens være. I dag skal vi træde varsomt, da vi faktisk selv sælger dele af sortimentet for den producent, der omtales. Det ændrer dog ikke sprogligt ret meget ved denne forklaring om et ganske specielt og helt universelt akustik-reguleringsprodukt:
"Vari Bass er helt specifikt konstrueret og designet til stort set alle typer rum, som indspilnings studier, projekt studie, hjemmebiografer, Hi FI, kontor miljø, showroom m.m."

Produktet er helt sikkert fint nok, men hvordan man "specifikt" kan konstrure noget til "stort set alle typer rum", ja der står vi blot måbende tilbage. Som får derude helt derude på den alleryderste kant, lette ofre for tilfældigt forbipasserende new-zealændere og andre negerhøvdinger.

Etiketter:

2 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Man kan vel sige at den specifikt er til indendørs brug...

vH pH

31. maj 2010 kl. 09.32  
Blogger Poul M sagde ...

Muligvis ja, hvis man overhovedet endda kan begrænse det så meget..

31. maj 2010 kl. 09.40  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start