onsdag den 26. maj 2010

"En By i Provinsen" og et museum i Randers

For tiden genudsendes på DR K en af de bedste TV-serier fra denne skribents formative år. Det siger ikke alverden, for udover at der kun var en enkelt TV-kanal udenfor dengang priviligerede områder som den dengang noget nyere Gellerup-plan (som havde både Sverige og Vesttyskland, de heldige asner!), så var det heller ikke altid lige godt. Som det forresten osse kun sjældent har været siden. Dog var den endnu ikke fuldstændigt afdøde danske forfatter Leif Panduros krimi-føljeton "En by i provinsen" en af de afgjorte undtagelser. Den er ganske seværdig stadigvæk og blev efter Panduros utidige død allerede i 1977 nænsomt videreført af kongeniale manuskript-forfattere. Stadigvæk kan man glæde sig over, hvilken formidabel skuespiller Jens Okking dengang var. Serien er naturligvis ikke kunst, men den er heller ikke kunstig på den sædvanlige Anna Pihl-oppustet/forlorne måde. Og frem for alt er det en serie fra dengang, den samlede danske kvinde-population ganske spontant og samtidigt udviklede akut overfølsomhed overfor snærende BH-er. Måske det i virkeligheden er den allerstørste attraktion for stadigt mere midaldrende mænd?

Det skulle blive ganske meget anderledes, men det er en anden og tristere sag. Vi kommer dog til at tænke på det der med "..noget i provinsen" i forbindelse med, at vi i dag skal en tur til et museum i Randers med et lydanlæg for permanente kulturhistoriske udstillinger. Det er en mægtig fin ordre og især i betragtning af den måde, den er kommet i "hus" på. Jo, vi kan godt afsløre hemmeligheden, som helt enkelt består i, at en ældgammel tilfreds kunde har fungeret som rådgiver og så er sagen jo alt andet lige noget lettere. Osse mere forpligtende for os selv, da vi jo må forsøge at gøre denne nye kunde til "ny ambassadør" for vores lille firma. Ellers er det mest samling og montering af et større lydanlæg til en kulturforening på Ærø, så en vis fysisk aktivitet er påkrævet. Provinsen er ganske god ved os i disse dage!

Det var måske en lidt "søgt" indledning i dag, som mest skulle illustrere, at det går forventeligt fint i vores firma. Det går faktisk så fint, at vi i næste uge vil tage til en professionel brancheudstilling i København. Sådan noget har vi ikke deltaget i i hele dette årtusind, men denne gang er det ganske anderledes. Det "anderledes" er nu udelukkende, at vi har fået kørelejlighed med en af branchens sande og helt autentiske giganter. Det drejer sig om ingen mindre (og følgeligt heller ikke mere) end NIELS RIIS, gammel kollega par excellence helt tilbage til ur-tiden for næsten 30 år siden. Han er forfærdeligt festlig fyr og så er han gigantisk kæmpestor på en for denne skribent ganske let-genkendelig små-midaldrende måde. Sådan lidt "små-pyknisk" for dem, som endnu husker oldævls-klassikerne.

Det skal nok blive festligt. Især da fordi vi nok kommer til at møde de dynamiske idé-mænd bag importfirmaet med det historisk små-problematiske navn Signal Audio. Det bliver bestemt spændende at høre, hvordan det bare "går ud over stepperne", som sikkert salig Djengis Khan formentlig har udtrykt det. Sådan går det nemlig altid for alle på sådanne udstillinger og det har altid forekommet underligt når nu alle og enhver kan se, at det gør det BARE OVERHOVEDET IKKE. Lige i tilfældet med dette nye firma er det særligt svært at vide, da der ingen opdateringer har været på hjemmesiden siden den 24.februar. Nå, man kan jo bare have for travlt til den slags papirpjat, det er nok den bedste forklaring omend ikke den eneste teoretisk mulige.

Nå, vi får se, men mon ikke messen samtidigt ganske grundigt kommer til at "vaccinere" os endegyldigt mod gentagelser af mangel på succes, sådan plejer det at gå.. Turen derover og især hjem kan ingen dog tage fra os, så alt ialt skal der nok være gemytlighed til stede, og det er jo trods alt det, alting drejer sig om. I min egen hovedsageligt ialtfald.
Ellers skal vi i den nærmeste fremtid "springe ud" Ja, du har set ganske rigtigt, i den nærmeste fremtid vil der være mulighed for at se denne skribents skriverier på en ganske ukendt front, ja faktisk et sted, jeg ikke engang anede eksisterede. Det gør det så heller ikke rigtigt og man er faktisk blevet så desperate (DET siger noget!), at man har indforskrevet vores beskedne hjælp.
Det bliver så spændende, om nogen nogensinde opdager det, for i dette særlige (endnu da!) tilfælde fungerer vi simpelthen som professionelle skribenter men til gengæld ganske anonymt. Lidt afhængigt af hvor godt resultatet bliver vil vi måske engang afsløre det.
I mellemtiden vil vi blot glæde os til gensynet i København med alle de gamle venner. Og så de par stykker, som falder lidt uden for denne kategori Sådan er det vist bare med han-hunde, nogen gør/gøer, andre gør! Det afhænger vist mest af størrelsen hvor meget behov man har for at gø og det gælder vist både hunde og mennesker! Store hunde til hver en tid!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start