fredag den 7. maj 2010

"De naaede Færgen"

I ren uforfalsket og ganske spontan eufori over i morgen at skulle på en længere færgefart er det jo uundgåeligt at tankerne kommer til at flyve. Som de måger, der i gamle dage med de gamle langsomt-sejlende DSB-færger var ligeså uundgåelige følgesvende som kvalmen fra færgens fast-food. Som ikke engang var særligt slem og da slet ikke set i eftertidens klarsyns ubarmhjertige lys. Der var blot alt for forfærdeligt lang tid til at indtage færgens tvivlsomme delikatesser, trods alt tog en tur fra Århus til Kalundborg godt og vel 3 timer med datidens superfærger "Niels Klim" og "Peder Paars" Som mest vil blive husket for hverken at have motorkraft til at undgå at brage ind i bolværket eller for den sags skyld nok til at få havnekajen til at vælte rigtigt. Som "havets tumlinger", som verdens vistnok mindste hval, marsvinet, jo populært kaldes og som var hyppige følgesvende overalt i de indre danske farvande. Alt dette var velkendt fra den elskelige børnetegneserie af Vilh. og Carla Hansen om "Rasmus Klump" foregik alting på sådan en håbløst ubehjælpsomt klumpet måde. Det gør det nok stadigvæk hvis de ikke forlængst er blevet hugget op, men måske de besejler en solbeskinnet ø nede på Phillipinerne et sted.

Nu er færgefart en af de få discipliner, hvor undertegnede har mere erfaring end de fleste, trods alt er jeg jo opfostret på en lillebitte ø midt i Danmark. Omend ikke midt i Kattegat, selv om den vist ellers ligger lige netop dér, underligt paradoks syntes jeg som dreng. Midt i og så alligevel slet ikke, dybt uforståeligt. Færgen sejlede ikke særligt tit, men hvis man ikke nåede den ene, kunne man jo blot vente på den næste. Som iøvrigt altid var den samme, da der ialt kun var én færge, der besejlede Endelave, atter et af barndommens uløselige paradokser. Alt det nye og den næste var altid det samme som den første, meget filosofisk syntes lille Poul. Som heller ikke dengang var spor lille..

I morgen skal vi så atter en gang se, om vi kan nå en færge. Heller ikke denne gang vil det være en katastrofe at "misse" den, da den sejler en gang i timen. Eller rettere, "de" gør, vi taler om ruten Spodsbjerg-Taars, som vist er nede mellem Langeland og Lolland. Dernede står der et sæt højttalere af de lidt mere omfangsrige, som vi har købt til vores levende hifi-museum. Det drejer sig om forlængst forglemte engelske TDL, hvis historie vi vil forsøge at finde tid til en af de kommende dage. Det er egentligt en sørgelig historie, mest fordi firmaet forlængst er gået ned sammen med alle leverandører og endnu mere sørgeligt, fordi dynamoen og grundlæggeren John Wright døde for godt 10 år siden. Om han døde lykkelig ved vi ikke, og nu er det vel lige det seneste at spørge. Hans værker lever dog stadig, så det må vi da håbe, vi andre vil næppe til den tid kunne prise os så lykkelige.

Det vil blive historien om et firma, der forfulgte en drøm, der skulle vise sig at være for flygtig, fordi den forudsatte stabile kunder. Selv om TDL-højttalerne som forgængeren i samme regi, det langt bedre kendte IMF, anvendte helt standardiserede højttaler-enheder, så gav Wrights store såkaldte "transmission-line"-højttalere disse optimale betingelser. Kasserne var dyre og komplicerede at producere i hans bittelille firma og da først den oprindelige leverandør af enheder, KEF, gik nedenom og hjem og senere walisiske ELAC gjorde det samme var det forbi for TDL og Wright.

Som sagt, vi glæder os vældigt til over sø og land at skulle hjembringe disse monstre og forhåbentligt opnå den udstrakte bas, som INTET ANDET ukorrigeret højttalersystem blot NÆRMER SIG. Alle vi, der hørte de store IMF Reference Studio Control Monitors Mk3 og fremefter hos salig Audioscan på hjørnet af Gl. Munkegade og Klostergade i Århus dengang i midten af 1970-erne vil garanteret nogensinde glemme det. I morgen bliver det så mulighed for at huske alt hvad man dengang beundrede og attråede som det helt uopnåelige. Næsten ligeså uopnåelig som hende den smarte model som man hørte dem sammen med, ak ja, disse minder! Man havde ellers slæbt hende derind for at de subsoniske vibrationer måske ville ruske lidt op i hende, men denne form for "dybde-terapi" viste sig at være ganske utilstrækkelig. Måske blomster eller blot charme havde været bedre, hvem ved, og nu er det altsammen historie. Ikke engang nyere historie, blot historie.Udover at tilfældet vil mage det således, at hun vistnok nu er en sikkert trivelig fraskilt frustreret husmor og socialrådgiver på ak ja, netop Lolland! Det sidste er hun, det første er blot kvalificerede gætterier, ganske vist baserede på årti-lange grundige statistiske studier, men altså alligevel...

Inden de enkelte litterært-inklinerede blandt denne sides faste læsere kaster sig frådende over denne skribents manglende hukommelse i overskriften, så skal vi lige have med, at Johs. V. Jensens gamle skole-klassiske "myte-historie" (som lille Poul faktisk engang læste på selveste "M. S. Ravsborg", færgen til Endelave så netop DEN færge nåede jeg jo) jo HED "Naaede de Færgen?" Det gjorde den danske film-mester Carl Th. Dreyers udgave af samme blot ikke og det har altså altid været en smule underligt. For ligger hele "suspensen" i denne ultrakorte "myte" dog ikke i spørgsmålet?
Så meget om søens folk og indenrigs-færgefart for i dag, vi håber vi når en af færgerne dernede. Og vi håber osse, at det ikke er Karon (slå ham evt. op), som er færgemand!

Etiketter:

3 kommentarer:

Blogger anders sagde ...

Hmm, Johannes V Jensen og klassiske engelske højtalere - jeg føler mig næsten henført til min egen skoletid.

7. maj 2010 kl. 13.50  
Blogger anders sagde ...

Kommer lige i tanke om noget: Dryers film blev lavet som en del af en trafiksikkerhedskampagne fra Rådet for større trafiksikkerhed. Måske var det for at lægge ekstra tryk på den pointe, at hastværket medførte, at de skam nåede færgen - bare Charons færge, i stedet for storebæltsfærgen - at filmen fik et lidt andet navn.

8. maj 2010 kl. 09.06  
Blogger Lars sagde ...

Niels Klim hedder i dag M/F Stena Nautica og sejler på ruten Grenå - Varberg for Stena Line.

Peder Paars hedder i dag M/F Color Viking og sejler på ruten Sandefjord - Strømstad for Color Line

8. maj 2010 kl. 20.11  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start