tirsdag den 11. maj 2010

Bedst for mit barn!

Her i huset har vi en skolesøgende datter, som forhåbentligt senere på dagen skal i gymnasiet. Eller rettere, det skal hun først efter sommerferien, i dag får hun blot efter planen at vide hvor. Savnet af den kommunale folkeskole, som hun går i nu på sidste måned, vil være uendeligt begrænset. Det skyldes både en helt usædvanligt kikset klasse, som denne enkeltsporede skole (ihvertfald lige i denne klasse) er uden skyld i. Til gengæld er hele denne skoles struktur ellers ganske ude i "Hakkebakkeskoven" med et citat adapteret efter forfatteren Thorbjörn Egner. Det var ham, der opfandt alle tiders mest kvalmende barnlige mareridtsfortælling, nemlig den om "Karius og Baktus" "Whirrr!", husk det allerførste tandlægebor i den nøgne blotlagte nerve og den dr. Mengele-lignende sadistisk grinende tandlæge med den kronisk dårlige ånde, nødtørftigt søgt skjult bag talrige menthol-pastiller.

Tilbage til denne ellers ret typiske kommuneskole med den ganske beskedne succes. Som vist nævnt tidligere her er vores datter den eneste i klassen, der skal i gymnasiet. Et par andre kommer det givetvis efter en 10. klasse et helt andet og sikkert bedre sted, men det er ellers ikke noget at skrive hjem om, denne beskedne akademiske succes for årets 9. klasse. Nu er skolen heller ikke akkurat et eksempel til efterfølgelse, rodet ustyret og usystematisk, som den er uden omtanke eller synderligt potentiale for forbedring. Talrige er de gange, hvor vi sagesløse forældre har siddet i aulaen og gloet på vores ungers forskellige grader af kreativitet og anden akademisk formåen. "Gloet" er det rigtige ord her, for HØRE nogetsomhelst har ingen kunnet. Absolut intet, og at ingen af lærerne nogensinde har opdaget det tyder ikke på den største opmærksomhed. Læs:Nul! Spild af tid og spild af enhver mulighed for at engagere forældrene i nogetsomhelst.

Selvfølgelig findes der glimrende lærere på stedet, men vi taler ikke akkurat om nogen elite-skole. Hverken akademisk eller i nogen andet retning, dertil er ledelsen alt for usynlig og noget "vattet", når de virkelige konflikter med vold m. m. opstår. Det bedste ved skolen er vel i virkeligheden, at den set fra denne side ligger på en bakke, så min datter på cykel får en smule tiltrængt motion, og det jo da også noget. Nå, det er altsammen ved at være ovre nu og det er måske i virkeligheden det allerbedste. Som at glæde sig særligt over varmen indendørs efter alt, alt for længe at have været ude i kulden.

Nu er vores datter ganske robust og særdeles heldigt begavet, så hun får næppe varige mén af skolen. Nu kan man jo heller aldrig gøre de her ting om alligevel, så alle de oprindelige hensigter om at finde en skole, der "passer til mit helt særlige barn" er og forbliver naturligvis rent vrøvl. Fordi man naturligvis alligevel først har den helt specifikke facitliste bagefter. Derfor kan man naturligvis godt som forældre tilstræbe det bedste for sine børn, og det er selvfølgelig både forståeligt og ganske naturligt. Man skal blot vide, at det IKKE er barnets tarv, man nødvendigvis varetager.

Lad os tage den seneste tids politiske snak om store og små skoler. Det er kommet særligt i medierne efter at det socialdemokratiske fremtrædende folketingsmedlem Mette Frederiksen gik "durk" imod egne formulerede synspunkter og skrev sit barn ind i en lille privatskole med det interessante og tankevækkende argument, at "det var bedst for hendes barn" Alene det, at hun siger det, gør, at man virkeligt burde være skeptisk, for hvordan ved hun dog det? Mon ikke blot det er bedst for Mette Frederiksen?

Det tror vi, for med udgangspunkt i egne erfaringer fra landets mindste skole med ialt 23 elever i 7 klasser til landets dengang næststørste skole med over 1000 skal vi da hilse og sige, at hvis man har et VIRKELIGT specielt barn, så gælder det FOR ALT I VERDEN at finde en TILSTRÆKKELIGT STOR skole til, at dette specielle barn kan finde passende kammerater. Store skoler er naturligvis ikke bedre end små, men for de sande "enere" kan en skole sagtens blive for lille. Det er altså ikke nemt at realisere sine punker-drømme ude på landet i den stråtækte, det er vist derfor de søger til byerne senere hen. Skolens størrelse har ingenting med noget at gøre, det har dens kultur og struktur til gengæld.

Nu er det derudover interessant, at det overhovedet rent sprogligt er muligt at skelne mellem, hvad der er bedst for "éns barn" og "én selv", men det accepterer dagens jammerlige journalister rask væk. Der hvor jeg kommer fra var det ellers ganske ét og det samme og det er det vel nok stadigvæk. Nå, men når man som voksen blot "kræver ind" fra alle hylder selv på den allermest barnlige måde er det helt fint, så længe det blot drejer sig om éns barn, ak ja..Det mest urovækkende ved denne her "skole-utopi" er blot, at man tror, at man på denne måde sikrer sine børn den bedste barndom. Det gør man måske osse, hvis man blot er heldig nok og det er jo principielt noget vanskeligt at vide. Ogf når man så ved det, så er det altid alt for sent, ens helt specielle barn passede vist blot tilfældigt ikke ind i de helt tilfældige omstændigheder.

Det er så heldigvis slut fra i dag, for os ihvertfald. Det er så spændende, om det osse er helt forbi for statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt i denne omgang, måske man burde tvivle lidt. I går så vi et interview med hende på direkte DR-TV, hvor hun forklarede sit valg af landets absolutte private elite-skole med landets højeste karakter-gennemsnit som den bedste for hendes teenage-datter. Dette valg er da helt forståeligt og rimeligt og vi ville selv have foretaget det, hvis vi havde haft muligheden. Helt for vores egen husstands skyld naturligvis.

Sådanne valgmuligheder gives blot ikke for fru Thorning-Schmidt. Nej, forklaringer var såmænd, at der havde været et stort frafald af datterens kammerater i de seneste par år og derfor havde man besluttet at skifte skole. og altså så måske helt tilfældigt, til denne højtbesungne eliteskole. Problemet er måske mere interessant, end måske de fleste forestiller sig, for hvorfor mon datterens kammerater kangsomt er drysset væk? Vores bedste gæt herfra er, at de allerede fra fødslen har været skrevet op til enten netop denne private super-skole (vi taler om det særdeles velhavende Østerbro med gigantiske lejligheder, hvor man ikke flytter, fordi man får børn)

For hvad mon der I VIRKELIGHEDEN er sket i denne sag. Ja, det ved vi naturligvis ikke, men man kan nok næppe forestille sig, at fru Thorning-Schmidt helt tilfældigt lige indenfor den seneste tid har skaffet sig en "afbudsplads" til sin datter på denne skole. Sådan noget kan man ikke engang på den lokale "pendant", som hedder Forældreskolen, hvor der er ganske mange års vente-liste. Nej, enten har datteren været skrevet på venteliste i ganske mange år ELLER osse har hun det IKKE. I tilfælde af det første ville det måske klæde fru Thorning-Schmidt ikke unødigt at pynte på familiens rimelige og helt forståelige ambitioner.
Nå, det kan jo osse være, at hun helt tilfældigt har talt med skolederen på møntvaskeriet eller hvordan sådan noget nu helt tilfældigt sker. Eller hvad der mon er sket, et opslag på Irmas opslagstavle måske. Som eliten jo sædvanligvis kommunikerer...Bedst for mit barn, jo tak! Ikke at hun gør noget, vi ikke selv ville have gjort, vi ville blot ikke have formuleret det helt ligesådan..Det hedder "for vores barn OG for os selv!"

Etiketter:

7 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Nu er det særlig sjovt for mig at følge denne debat omkring den kære Mette. Min søn skal nemlig selv i Egebjerg-skolen om nogle år som hun jo fravalgte til sit barn. TV har jo siden vist at netop Egebjerg-skolen er måske verdens allerbedste skole og det er da betryggende at vide som forælder.

Mette (som vi i øvrigt deler grundejerforening med) får desuden et point her fra da hun til sin datter sagde "pas på, der kommer en sej cykelrytter" da jeg blæste fordi dem som et blåt kuglelyn af ren inerti. Ros virker!

11. maj 2010 kl. 11.04  
Blogger anders sagde ...

Hmm, diskussionen omkring skolevalg er ikke enkel, og du har fat i nogle interessante pointer, selv om jeg ikke er sikker på, at jeg er enig med dig hele vejen.

Men i begyndelsen af til indlæg hænger du din datters klassekammerater ud som værende "usædvanligt kiksede". Det bryder jeg mig nu ikke så meget om.

Det er ikke så meget det principielle i at du hænger nogen ud - og skolens ledelse og lærerne kan da muligvis godt fortjene en opsang. Men det er børn, du hænger ud på den måde, og det fortjener de sgu ikke. Det er ikke børnenes skyld at de til dagligt omgås med idiotiske voksne.

Og så skal din datter også omgås dem lidt endnu, og det er ikke sikkert, at det bliver så rart for hende, hvis nogen af hendes kammerater eller kammeraternes forældre falder over det her på nettet.

Og så en sidste ting: Hvis du mener at du har så meget at klage over i forbindelse med dine børns skole, så håber jeg da, at du har rettet dine klager personligt til rette indstans.

I min tid inden for skoleverden har jeg heldigvis mest stødt på ganske fornuftige lærere og ledere - men der har selvfølgelig også været nogen imellem, som man for børnenes skyld ville helst så havde fundet en anden levevej.

11. maj 2010 kl. 11.59  
OpenID strippingbasket sagde ...

Jeg synes, at det er bekymrende, at socialdemokraterne har så mange børn med helt specielle problemer, der gør at de er nødt til at gå i små privatskoler (for det er jo ikke for at undgå de fattige, dumme eller sorte børn). Spørgsmålet er om børnene overhovedet har godt af en opvækst i sådan et miljø, hvis det er så belastende. Jeg mener, at kommunen må gribe ind hurtigst muligt.

mvh Lars

P.S. heldigvis bliver mange børn til fornuftige mennesker på trods af deres opdragelse.

11. maj 2010 kl. 12.09  
Blogger Poul M sagde ...

Til Anders: Jeg er ked af hvis mit lyn-skriv kan misforstås til at være en kritik af klassekammeraterne, det er overhovedet hverken tilfældet eller tilsigtet. Det var mest for at sige, at sommetider støder man på en kombination af elever, som bare ikke fungerer sammen socialt, og sådan en taler vi vist nærmest om her. I lidt andre kombinationer kunne det helt sikkert have fungeret helt anderledes. Klassen er alle lærernes ønskeklasse fordi der ALDRIG NOGENSINDE sker nogetsomhelst. Klassen er kikset, eleverne er selvfølgelig ikke, de er som alle andre naturligvis.

Mht reaktioner fra vores side skal jeg nok vente en måneds tid, det er sandt, med at forsøge at referere. Nu er jeg selv gammel lærer, og nogen af de situationer og reaktionen fra stabens side ønsker jeg aldrig nogensinde for andre uheldige elever.
Men jeg takker meget for muligheden for lige at "klarificere" begreberne lidt! Børn er børn og grupper af børn er sommetider noget helt andet (både mere og mindre) end man skulle tro. Som her hvor næppe nogen realiserer deres potentiale med en enkelt mulig undtagelse.

11. maj 2010 kl. 14.23  
Blogger Ruben sagde ...

jeg har "on and off" haft mine børn på private skoler og på kommuneskoler - da de var små var de glade for at være på en lille skole – tryghed små klasser - siden ville de selv den lokale kommuneskole men fik pga. af en gammel kommuneinddeling ikke lov til at gå den men skulle i stedet gå på en der lå længere væk som samtidig fungerede ad h' til. Det lykkedes os dog efter godt et år at få dem flyttet – det var hyggeligt lokalt men det faglige niveau var ikke højt - kommunen havde kun budgetteret med lovens mindste antal timer - da skolekomedier, udflugter og lærernes mange sygedage skulle trækkes derfra var det rystende hvor lidt undervisning de fik. Af samme grund valgte min ældste at gå i 10 kl. på Ingrid Jespersens skole på Østerbro for at få afstivet sin faglige ballast – Det var hun enormt glad for og det gav hende det hun havde brug for, således at hun klarede sig godt i gymnasiet. Det var den skole Thorning Schmidt nu har valgt at sende sit barn på. Hvis vi ser bort fra at socialdemokraterne har været ”hellige” omkring folkeskolen så synes jeg at folk må bruger deres penge til hvad de har lyst til – vi kunne godt mærke det på privatøkonomien at der røg ca. 1100 kr. pr. måned men vore børns tarv kom i første række og de svarer jo til hvad en gennemsnitsryger bruger på smøger om dagen – altså et spørgsmål om prioritering og ikke et spørgsmål om en total skævvridning af samfundet for godt nok forlade nogle resursestærke forældres børn folkeskolen, men så må det jo også medfører nogle mindre klasser i folkeskolen og dermed noget mere tid til de der er tilbage. Derudover har de fleste private skoler ”fripladser” ligesom der er tilskudsordninger og legater der kan søges. Tilbage står egentlig blot at de to socialdemokratiske madammer har været så ”Hellige” før men nu blot følger Krags ”man har et standpunkt til man tager et nyt” og … det er der jo ikke noget nyt i

11. maj 2010 kl. 16.09  
Blogger Hans-Henrik sagde ...

Til Ruben: Jeg håber da ikke gennemsnitsrygeren bruger for 1.100 kr om DAGEN. Eller måske gør jeg, det "skæbber" da godt i statskassen og muliggør således investeringer i uddannelsessystemet. :-)

11. maj 2010 kl. 16.48  
Blogger Ruben sagde ...

:-) - ok der skulle have stået om måneden - men det ved i jo godt :-)

11. maj 2010 kl. 23.57  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start