torsdag den 15. april 2010

Ulvetider

Nu er det ved at nærme sig "rigtige ulvetider", som det hed dengang selv Brødrene Grimm var smukke-man er vel altid smuk som barn og ganske særligt for sin egen mor! Nå, senere blev brødrene muligvis grimme, vi mindes nu aldrig at have set nogen billeder, men disse ville måske have været for uhyggelige for barnlige sjæle. Disse kun så i stedet forlyste sig med Grimm-brødrenes uhyggelige eventyr og andre mareridtsagtige skildringer af livet på landet og i de store skove. Måske byerne slet ikke var opfundet dengang eller blot ikke "eventyrlige" nok?. Alligevel er det en sært opløftende tanke blandt al denne akkumulerede uhygge i brødrenes fortællinger, hvor meget de ville være blevet drillet på min barndoms Endelave Skole. Med de åndssvage navne!

Nu var ulvetider traditionelt det sene efterår og vinteren, når datidens noget større bestand af europæiske ulve bevægede sig fra de snedækkede skove ind mod mere føderige habitater og den rigeligste føde fandtes oftest i menneskelige bebyggelser. Om det så var små naive drenge og piger eller bedstemødre, der var ulvenes rigtige livret, ved vi ikke meget om udover den beskedne statistik, der kan udledes af de "Grimme Brødres" fortællinger og der foreligger trods ihærdig granskning herfra ingen interview-undersøgelser med ulvene, men begge disse hof-retter stod tydeligvis ganske højt på menu-kortet hos Hr. og Fru Ulv.. Både i eventyrerne og i virkeligheden var "ulvetider" noget rigtigt kedeligt noget. Med mindre man altså helt tilfældigt var ulv altså...

Nu er ulve-bestandene de fleste steder noget beskeden, og man må vel kunne konkludere, at både børn og bedstemødre vandt våbenkapløbet mod ulvene med 1-0. Begrebet "ulvetider" er blevet et begreb som del af folkloren som samme "Grimme Brødres" Rødhætte (for de ikke tysk-filologisk inklinerede en ret direkte fordanskning af den originale "Rotkäppchen", den afdøde danske digter Thøger Olesen ville have kunnet gøre det bedre, det var ham med "Ulven Peter vil have nam-nam"). Hvad han ville have kunnet finde på ved vi endegyldigt ligeså lidt om, som om Grimms ulve bedst kunne lide skært ungt eller senet gammelt kød, det sidste givetvis bedst for tænderne.

At man ikke længere ret hyppigt anvender ordet "ulvetider" betyder desværre ikke, at det fænomen, det beskrev, er ophørt. Det er også vældig længe siden, nogen har snakket om de efterladte (grimme, jamen det er de og det sagde vi, tak I eventyrlige brødre!) jordskælvs-ofre på Haiti eller ofrene i Darfur. Derfor er der nu alligevel stadigvæk og mere nødlidende end nogensinde før. At man ikke længere anvender et ord ændrer kun noget for den, der ikke siger det, alt andet er "business as usual"

Hvilket så tilfældigvis bringer os over til dagens egentlige tema, nemlig lige netop "business" Eller tydeligvis mangelen på samme, for det er traditionelt denne tid på året, der er den RIGTIGE ULVETID for mange brancher. Ikke mindst betragter vi inde i den trygge kamin-varme fra vores trygge og stabile professionelle branche vores kære hobby, hifi-branchen. Dert var jo en af alle tiders værste psykopatiske volds-tyranner, Vladimir Ilitj´Uljanov, bedre kendt som Lenin, der engang formulerede det store spørsmål. Det gjorde han naturligvis på russisk, på trods af langvarige ophold i vest-Europa, særligt længe i Zürich, lærte Lenin aldrig andre sprog. Han kan muligvis have været dum, men naturligvis ikke nær så dum som dem, der støttede etableringen af hans regime. Og nej, det var ikke først da Stalin kom til magten, at det for alvor udartede, det gjorde det fra dag 1. "Ulvetider" for det russiske folk de næste knapt 40 år. Tusmørketider, faktisk, hvor ulvene boltrede sig helt frit.

Nå, Lenin skrev alligevel noget fornuftigt engang, nemlig en pamflet-artikel med den sælsomme titel "Shto Delat`?" Heldigvis er dette sproggeni i stand til at uddrage essensen i dette udtryk, som på russisk såmænd blot betyder "Hvad skal der gøres?" Eller noget lignende, det russiske er næsten ligeså rusten som min egen erfaring fra hifibranchen i 1980-erne. Alligevel rammer Lenin her virkelig "hovedet på sømmet", for hvad er det lige den ulvetidsramte hifi-branche kan gøre. Bevæbne sig som børn og bedstemødrene tidlige gjorde er ikke farbart indenfor den restriktive danske våben-lovgivning. Man kunne måske prøve at annoncere?

Det gør man åbenbart ikke, vi spejder ellers dagligt efter blot ÉN ENESTE forkølet ny banner-reklame på den seriøse kandidat til verdens mest røvsyge hifi-netforum, hifi4all. Eller en gammel, for den sags skyld, blot NOGET! Det er givet, at de gunstige konjunktur-vinde har lagt sig efgørende, men det gør de på den anden side hvert år ved denne tid. Derfor burde man vel alligevel forsøge at padle lidt mod land med mindre man har uanede forsyninger af proviant. Med mindre afkræftelsen altså allerede er total. Det sidste er nok noget sandsynligere end det første.

Eller også har man blot resigneret overfor kundernes totale dumhed og absolutte mangel på loyalitet. I en tråd om det problematiske i at bruge lokale fysiske butikker som " fysisk erfaringsbank" inden varen til slut blot købes på nettet alligevel (farvel, hififorretning!) skal vi lige i dag citere en potentiel kunde. Herfra må vi vel sige, at hvis det er den slags "intellektuelt råstof", som Danmark skal bygge sin fremtid på, så er der eddermaeme meldt "ulvetider" i dagens vejrmelding. Fyren her mener ikke, at den butik, der lægger varer til test inden kunden køber tingene et andet sted overhovedet lider noget tab og så er det ligemeget:
"det syntes jeg ikke .. for den har jo kosted en del mindre en den pris de sælger den for og når den vare har været udlånt nok så bliver den solgt som demo mofel til i hvert fald indkøbs prisen så det er en gratis for butikken"
Vi beklager den møjsommelige forklaring, men da mandens indlæg er ligeså sprogligt ubehjælpsomt som hans synspunkt er epokegørende sygt for al forretning og almindelig samfundsmoral, er det desværre nødvendigt. Vi håber sandelig ikke der er alt for mange af hans slags, som skal betale undertegnedes pension, han har da vist allerede travlt med at bruge af sin egen.

Man siger at kunderne altid har ret. Sådan en idiot her burde den erfarne butiksmedarbejder nu kunne spotte på en mill. km.s afstand og smide ham ud, så nej, det har kunden ikke. Og hvis det så var det eneste indlæg i denne retning, men nej, nej, nej og NEJ! Det eneste positive ved denne "hifi-ulvetid" er vist, at det for mange nådigt bliver den sidste. Om ikke andet så fordi den næppe nogensinde hører op....

Etiketter:

3 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Det citerede om butiksudlån er så dumt, at jeg umiddelbart tænkte at det er løgn, men det er det nok ikke. Jeg ved ikke om jeg kan stikke den, men i dagens Jyllandspost skrives om en bogholder (eller noget i den stil) på Viby skole, der har bedraget skolen for omkring en million kroner. Det fantastiske er, at skolebestyrelsesformanden, der har været med til at ansætte ham, selv efter at bedraget er opdaget og tilstået ikke fortryder ansættelsen. Så er det jeg spørger mig selv, hvordan kan man diskvalificere sig selv i højere grad som bogholder - måske ved ikke at være en hyggelig fyr.

15. april 2010 kl. 09.56  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, vi er vist mht ham bogholderen som stadigvæk god ven lige i det, der engang hed "The Permissive Society" I sin mere groteske form forstås. Derudover kan man da se lignende "guldkorn" i tråden på hifi4all som det i dag citerede. Skræmmende for det danske skolesystem, virkeligt slemt!

15. april 2010 kl. 10.02  
Blogger Poul M sagde ...

Vi låner lige fra hifi4all dette helt igennem monumentalt stupide menneskes handelsform. Hvis det ikke var fordi det nok desværre er sandt og autentisk ville det være så langt ude, at man simpelthen ikke ville have kunnet finde på det.:
"jeg kunne aldrig finde på at købe noget hifi eller andre store ting over netted uden at have hørt og prøved det først . den risiko vil jeg ikke tage . kan lige passe at fordi at man ikke må spille tiden hos en forhandler så skulle jeg ende op med fx en højtaler jeg ikke er 100 % glad for .. nej da .
jeg kan godt se det fra butikkeres side osv men jeg vil ikke betale mere for en vare bare fordi at butikken syntes de skal tjene mere på vare så de har råd til at lave servis som er indbefatted i loven

de servis har net butikken også .

og det har ikke noget at gøre med mig have eller jeg er kongen , det har noget at gøre med at jeg som allle andre vil have mest ud af mine penge og sådan er det .

jeg har ikke noget i mod at betale i butikker en LILLE del mere for den fordell de har med at de er lokal og man i de fleste tilfælde kan få en vare med det sammen men jeg giver ikke mange kr for den fordel

jeg gjore det da jeg skulle have bag højtaler til min biff setop at jeg var rund og lytte på flere mærker . da jeg så hade fundet hvad jeg ville have gik jeg hjem fandt prisen på netted og sendt mail ud til alle de forretniingr og net butikker jeg kunne finde om at den billigeste pris på varen var x kr ink porto om de kunne lave den billiger ??

der var 3 butikker da kunne det den billigste med næsten 2000 kr

så sente jeg en ny mail rundt til alle sammen undtagen den der hade gived det billigste til bud .
og der kom 2 svar tilbage hvor prisen igen var faldet med 1800 kr .

og det sides bud var fra en butik med fysik butik .

så hvad der fra starten hade kosted mig 10000 kr (på netted butik pris var 12000 kr ) endt med at koste mig 6200 kr .

38% spared på 2 dage ."
Måske butikkerne blot skulle stille en intelligenstester af billigste model op udenfor? Den behøver vist ikke være særligt nøjagtigt for at "fange" ham her, der ellers efter sigende selv arbejder i butik. Nå, der skal vel fejes alle steder!

16. april 2010 kl. 12.14  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start