mandag den 19. april 2010

Præstationsangst

Vær ikke unødigt bekymret, denne skribent er ikke på nogen måde kommet til at lide af alle skribenters skræk, nemlig den fra den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald så kendte "skriveblokering" Nu var Fitzgeralds kone Zelda en noget barsk dame, der med hård hånd nedgjorde alting ved sin mand og det gik til offentligt at beskrive hans mandlige lems noget sølle størrelse til at gøre grin med hans iøvrigt indtil den endelige nedgørelse aldeles få og fremragende værker. Det var ikke få af værkerne, der var fremragende, det var de allesammen, der var blot ganske få ialt. Husk ved lejlighed at læse eller genlæse "Tender is the Night" og "The Great Gatsby"

Præstationsangsten skyldes heller ikke den mere end overfladiske lighed, der er mellem barske Zelda og ikke meget mindre hårdslående fru Dahl Vikkelsø Mathiasen, der dog hidtil har holdt visse hemmeligheder ja altså nærmest hemmelige. Det gør hende nu ikke mindre truende som hun troner der i sit berettigede furie-raseri over denne skribents til tider sørgelige huslige evner. Der er tydeligvis gået en rigtig autentisk "bushman" tabt i denne skribent, som ideelt set burde være på vej igennem outbacken i Australien med en "swag" over skulderen og hundene traskende foran og med en glad fløjten over, at der ikke er nær så mange fluer som der plejer. Næsten lige meget hvor mange der er har der jo rent statistisk mindst en gang tidligere været mange flere... Eller andre af livets små og om muligt endnu mindre glæder. En "skabs-bushman" i egen selvforstelse ihvertfald og så er man dog noget, tag den, "Zelda" Mathiasen!

Nå, helt så slem er hun (normalt) ikke, men det ændrer nu desværre ikke ved, at vi i den kommende uge aktivt må kæmpe mod en akut og umulig præstationsangst. Akut naturligvis fordi den er startet her til morgen og meget mere akut kan ting dårligt være. Desværre en den tillige umulig at bekæmpe eller komme over, da vi får besøg af Trevor og Julie fra Australien. Det er nu ikke fordi de er spor krævende, deres afgjorte og mangeårige yndlings-syssel har været at "rakke rundt" i det uvejsomme centrale Australien. Nej, det hele er langt, langt værre!

Vi har nemlig alt, alt for mange gange nydt godt af en gæstfrihed nede hos dem, som vi ALDRIG NOGENSINDE kommer til at kunne matche, så vild har den simpelthen været. ALT har stået åbent for os og selv de søvnige dødsensfarlige giftslanger, "King Browns" har de fået til at krybe kuldskært rundt på verandaerne. Efter en lang vintersøvn var slangerne noget gnavne og uvillige til at kravle væk igen og det gav Trevor mulighed for at vise sin (ganske vist modvillige, slanger er en del af enhver naturlig have-fauna) ekvilibrisme med en spade. Hak-hak og 2 slanger var blevet til 4. Stykker. At sige at vi er blevet fyrsteligt beværtet af familien Douglas er så sørgeligt utilstrækkeligt. Og det skal vi så give igen på med et udvalg af friske danske kvalitets-madvarer som mest minder om udvalget af frisk fisk i en flække midt i det knastørre australske kontinent.... Helt umuligt.

Nå, der er vist kun et at gøre, nemlig iføre sig sin australske Akubra-hat og trække den godt ned i panden og så blot gøre det så godt vi formår. Hey, den her hat hedder forøvrigt "CEO" som vist er en forkortelse for "Chief Executive Officer" Den ser nu slet ikke spor militaristisk ud, sådan nærmere lidt business-agtig ud og det er den naturligvis heller ikke, militær altså. Ikke spor mere end en "key account manager" har at gøre med en RIGTIG direktør. Sådan hedder det vist nærmest bare.
Vi kom lige i tanke om det i forbindelse med den forrige tekst om det geniale universal-geni Josh Heiner og firmaet SonicWeld. Som vi stadigvæk ikke aner hvad laver. Den danske importør beskriver nemlig en smule sprogligt ubehjælpsomt hans militære aktiviteter således på nerds.dk:
"Josh Heiner's hovedbeskæftigelse er højhatighedsdigitalteknik indenfor det militære område - rangerer som CEO (Chief Executive Officer)." Tjah, mere behøver vi vel ikke sige, engelsk er tydeligvis ikke meget nemmere at "nemme" end dansk. Nej, CEO har INTET med militær aller stræk-marcherende officerer at gøre, absolut intet, godt set, Otto!

Det er der så så meget andet, som heller ikke er på. Af engelsk, altså. Både i hifi-verdenen og vores egen pro-branche er det helt normalt at få andre til at lave de produkter, som man enten ikke selv kan (af og til, men sjældent) lave eller blot ikke gider lave (meget, meget hyppigere, det er skidebesværligt at drive en produktionsvirksomhed og aldrig sværere end nu). Det gælder så tydeligvis også for et engang særdeles hæderkronet firma ved navn Luxman. På handels-sprog hedder de produkter, som andre laver for en og man så blot selv klistrer sit firmanavn på for "OEM"-produkter. Som betyder det helt uforståelige "original equipment manufacturer"
Som altså blot betyder, at man sælger noget som sit eget, som man ikke rigtigt har gidet lave selv.

Der er altså intetsomhelst positivt ved begrebet OEM, som blot betyder det samme som "X-tra"-produkterne i Superbrugsen. Som altså blot er lavet (billigt) til Brugsen ellers ville de med statsgaranti ikke have stået der, no way! Billigere end billigt, altid og uden undtagelse, hvorfor ellers ikke bare "shoppe" en billigere OEM-producent, nej vel?. Derfor er det noget alternativt at se noget markedsført som "OEM Luxman" men det gør en anden hifi-forhandler, Flex Audio. Fornyligt blev kronisk underskudsplagede danske Raidho opkøbt (eller hvad de nu blev, mere herom senere) af firmaet Dantax. Lidt kynisk kan man vel sige, at når man dårligt har kunnet drive en fornuftig forretning i gode jubeloptimistiske tider, kan man vel endnu dårligere forvente at det bliver meget bedre i dårlige tider. Det har det så helt tydeligt heller ikke været, siden Luxman åbenbart ikke har accepteret og betalt de højttalere, som ellers blev fremstillet til dem, deraf OEM-navnet. Eller måske de bare ikke har kunnet, sådan er verden sommetider osse.

Nå, men nu har Flex altså sat dette reelle rest-parti af højttalere til salg og det er helt sikkert fint nok. Dog er der ikke meget "røverkøb" over disse Raidho til omkring 50.000,- og da slet i betragtning af, at man vist stadigvæk kan få spritnye sæt fra noget, sælgeren godt nok lidt forvirrende kalder et "konkurs-bo" af samme firmas absolutte topmodel, som havde en pris på det 10-DOBBELTE, en rund HALV MILLION. Til nu altså blot 35000,- Hård konkurrence skulle vi mene på produkter fra samme firma, som her helt tydeligt er deres egen største konkurrent.

Derudover er det ganske overordentligt bemærkelsesværdigt, at et sådant helt tydeligt specifikt produkt beregnet til en enkelt eksport-ordre sandelig har fået en dansk FØRPRIS. Som man altså nu kan få klækkelig rabat på. Det lyder måske en smule alternativt og hvordan det kan være tilfældet fatter vi faktisk ikke rigtigt.
Næsten ligeså lidt som vi fatter, hvordan man dog vil kunne konkurrere med Raidhos topmodeller til den ti-dobbelte pris solgt direkte fra Nordjylland til en ENDNU LAVERE PRIS end disse "Model OEM" Som altså blot er sat ned i forhold til en lidt pudsig "førpris" men måske man regner ud fra prisen i Japan, det har man vel gjort hvis man altså har gjort noget. Vi skal bestemt opfordre alle potentielle købere til disse produkter til i dette tilfælde at udvise at være ekstremt opmærksomme. At sige, at der er tale om lidt "pris-turbulens" er vist lige lidt af en underdrivelse.

Tjah, verden er fuld af sjove ting for tiden. Ikke mindst har det da været en afgjort intellektuel udfordring for denne skribent at forstå, og det endda helt fra starten af, at vulkan-støv i atmosfæren ikke tidligere har været et problem. Der er jo trods alt hver eneste dag vulkan-udbrud et eller andet sted på Jorden uden at det giver særlige problemer, så vidt vides da. Udover at man altså tilsyneladende baserer hele det her skræk-scenario på noget, ingen vist tidligere har hørt om, nemlig en del af det engelske Met Office, der registrerer ja, altså "volcanic dust" Hvad mon sådan en institution egentligt hidtil har lavet ville være et godt spørgsmål. Næsten ligeså godt som det ville være at undre sig over, hvor nogen ved nogetsomhelst fra nu, hvor ingen fly flyver. Trods alt er data-indsamlingen fra netop rutefly en helt vital statistisk kilde til AL NÆR-METEOROLOGI.
Svaret blæser i vinden. Eller rettere, i "jet-strømmen" som det hedder helt deroppe i stratosfæren. Disse luftstrømme i store højder blev forresten opdaget af amerikanske B-29 bombefly over Stillehavet på vej mod Luxmans oprindelige hjemland Japan. Luxman fandtes forresten allerede dengang men om de osse dengang "shoppede" højttalere i Nordjylland måske fordi de var blevet "bombet ud" af brandbomberne fra højtflyvende B-29 ved vi intet om. Uden fly ingen information og uden information ingen flyvning, at afgjort "Catch 22"-agtigt problem.
Vi fik så alligevel fløjet lidt rundt i dag på trods af flyve-forbuddet...

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside