torsdag den 29. april 2010

Nuancer og nuancer er vel så meget sagt...

Nu er denne skribent jo oprindeligt en slags akademiker, ja det kan vel i virkeligheden ikke betvivles, for så vidt Århus Universitet stadigvæk måtte opbevare eksamens-beviser anno dazumal. Her i huset er alle gamle eksamensbeviser forlængst forsvundet i glemslens tåger, ihvertfald har jeg ikke set dem i flere årtier. Det er nu aldeles ligegyldigt, det er under alle omstændigheder udmærkelser og minder fra en forlængst forsvunden tid på samme måde som barndommens såkaldte "Idrætsmærker" i skoleidræt. Disse sidste er nu ikke blevet væk, jeg fik aldrig nogen, verden var tydeligvis allerede dengang rigeligt lille for store ranglede drenge som undertegnede. Kolossalt store og ranglede og med en motorik, som kunne være meget bedre. Til gengæld ikke meget værre.

Nå, senere gik det så fremad og til sidst blev jeg alligevel gift med verdens smukkeste kvinde, så helt kikset var det hele alligevel ikke. Ikke at det på nogen måde hjalp dengang, livets facitliste var i ungdommen ikke nær så indlysende som den senere skulle blive. På samme måde som guvernøren i den amerikanske delstat Alabama i dagens TV Update siger de bevingede ord i forbindelse med den truende oliekatastrofe i den Mexicanske Golf:" Tomorrow we will know more, and the day after tomorrow we will know even more"(!!!) og det er jo så sandt, så sandt, bestemt en sjælden tordenkile af politisk visdom. Eller måske blot en fortalelse eller et exceptionelt eksempel på politisk tomgangssnak af værste skuffe. Måske han tidligere har været i Senatet, der jo altid har været hærget af de lange "lovobstruktions-taler", de såkaldte "filibusters", hvor oplæsning fra telefonbøger var en fast bestanddel af repertoiret. Man mistede nemlig ordet når man ikke havde mere at sige..

Det var nu ikke fordi denne skribent som nyudklækket akademiker var blevet ret meget klogere, formelle akademiske uddannelser er jo i hovedsagen i uddannelse i "iagttagelse af akademiske formalia". Hvis man er dum til at starte med, bliver man aldrig klogere, og hvis man allerede er klog fra starten, bliver man sandsynligvis en lille smule dummere rent menneskeligt. Fordi man i sin akademiske træning glemmer de ting alle andre stadigvæk kan huske. Som for eksempel en smule om Danmarks besættelse.

I dagens JP omtales åbningne af et vest-jydsk besættelsesmueum, som skal kaste nyt og mere nuanceret lys over de "5 forbandende år", som det hed engang og så vidste folk, at det IKKE drejede sig om venstremanden Erik Eriksens regering. Som da forresten også kun varede knapt 3 år. Kan nogen overhovedet huske ham i dag, han var ellers den absolutte hovedmand bag den største reform af grundloven. Næppe! Nu var den første historieskrivning omkring besættelsen måske heller ikke ligefrem vældigt nuanceret grænsende måske mest til det egentligt selvfedt-stupide. Jørgen Hæstrups og andres værker desangående er forhåbentligt forlængst blevet ædt af bog-orme.

Senere blev alting meget mere nuanceret uden at det dog blev ret meget bedre. Fra et absolut nulpunkt kan det jo også kun gå frem skulle man synes, og lidt hjalp det vel. Ikke meget, de danske frivillige på den tyske østfront, officielt og statsligt velsignet af den måske største danske landsforræder, som ikke blev skudt, den danske statsminister Vilhelm Buhl, er blevet omtalt, men det er vist aldrig blevet noget plus i nogen ansættelses-samtale at sige, at ens far hed Schalburg. Helt stuerene er efterkommerne af de frafaldne danskere aldrig blevet. Selv den nyuddannede akademiker Poul M. kunne se det, så det var i virkeligheden ganske nemt.

Helt anderledes er det så gået med både de aktive og deres efterkommere af en anden gruppe danskere, som vel i virkeligheden ikke meget mindre var landsforrædere. De er blot blevet aktivt glemt så meget, at historien åbenbart i dag er den officielle, at deres forræderi slet ikke fandt sted. Ikke hørt om dem? Vi taler ellers om et parti, der hedder og osse dengang hed DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, virkeligt en skamstøtte ellers og aldrig mere end fra 9. april 1940 til om morgenen den 22. juni 1941.

I denne periode var Sovjetunionen som bekendt Nazi-Tysklands mest aktive ikke-allierede samhandelspartner, selv om der vist i praksis ingen forskel var. De danske kommunister blev, fjernstyret af Komintern fra Moskva, sat til aktivt at sabotere al dansk støtte til de vestallierede og medvirkede aktivt i stikkeriet af de allerførste danske spæde modstandsforsøg. Hvem husker længere det, næppe nogen! Da så tyskerne angreb Sovjetunionen blev DKP straks af Komintern kommanderet til modstand, og det er så det, som alle husker dem for. Selv på denne nye udstilling siges det helt klart, at den første modstand mod den tyske besættelsesmagt kom fra kommunisterne. Underligt nok husker historikerne stadigvæk den mere borgerlige fraktion Dansk Samling, som sjovt nok altid kaldes "borgerlig" Nok mest fordi den ikke var fjernstyret? Lidt forkert var den tydeligvis og den er den stadigvæk. På samme måde som kommunisterne altid havde ret, selv dengang de var Tysklands allierede. Så meget for den objektive historieskrivning...

En anden historisk begivenhed vil vi godt gætte på fandt sted i England i går. Labours falmende stjerne, premierminister Gordon Brown, bevægede sig ud på den helt tynde is, da denne groft-grimasserende brutale politiker snakkede med en dame. Med et overbærende smil, der ikke lod den gamle kommunistiske folkemorder fra besættelsens tid, "Lune" Stalin meget efter, lyttede han tilsyneladende til hende. Desværre glemte han efterfølgende at aflevere og slukke for den trådløse mikrofon, og de afterfølgende bemærkninger om , hvorfor Helvede hans rådgivere have tilladt sådan en dum ko at komme tæt ham på burde sådan set bare sende ham ad Helvede til politisk. Det kan vi så håbe det gør, sikke dog et selv for politik helt ubegribeligt usympatisk dumt svin. I det mindste findes der ingen optagelser af Stalin i samme situation, nok ikke helt tilfældigt, han ville ellers have været den eneste seriøse kandidat til at klare sig værre end det usandsynligt usympatiske krampagtige magt-menneske Brown.

I mellemtiden kan vi opfordre alle i dag til at se Gordon Browns tale foran det hus, hvor den omtalte dame bor. Hun var så vidt vides indtil i går Labour-vælger. Angiveligt havde han været inde for at sige undskyld, men prøv lige at studere Brown og hans sprog, mimik og ikke mindst, SMIL! At sige, at hele dette kostelige indslag er ekstremt menneskeligt utroværdigt er sådan lidt mildt udtrykt. Se det og husk brækspanden! Og måske gerne lidt back-up for do.
Man sagde om Stalin, at når han smilede allermest oprigtigt, så var det det allersikreste tegn på det eneste kys, han rigtigt kendte til: Dødskysset! "Kiss your arse "Good-Bye", Gordon!"

Etiketter:

3 kommentarer:

Blogger Ruben sagde ...

Brown blev overgået af en endnu mere usympatisk Lykketoft der for et par år siden i et "doku program" knaldede ud på den pinligste tanteagtige måde ud over at han skulle vente på at komme live på TV2 mens den svenske statsminister hyggede sig med drømmekage og teboller indenfor i en børnehave .... ak ak

30. april 2010 kl. 15.49  
Blogger Swif Panchis sagde ...

Roller banners are banners that can be rolled up and down.
Designing your Roller banners, your own logo, your own t-shirts, own banner, own flag, logo, USB stick, banner,Door etc,
Visit our site today and see what we can do for your Idea's.
Check out please: design dine egne banner

19. januar 2016 kl. 11.35  
Blogger Gande Freiz sagde ...

If your message is particularly complicated then it may be best to step away now and consider an alternative method of reaching your target audience.Visit our site today and see what we can do for your business.design dine egne banner

17. april 2016 kl. 17.05  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start