torsdag den 8. april 2010

Hjælp!

Nu er livet bestemt ikke lutter lagkage, som en kendt konditor engang udtrykte det, der er jo også tørkager. Er der forresten nogen, der længere kender denne delikateste af spiser fra min egen barndomstid. Mums, napoleonshatte og de brune plumpt søpølse-formede marcipan-sager, så passende benævnt os vittige hunde/drenge "hundelorte" Hm., de findes tydeligvis endnu, men herfra har vi ingen ide om, hvad de hedder længere. Tørkager vel næppe, det er ikke et ret spændende ord og da slet ikke for sådanne tænder-vædende lækkerbidskener.

Indtil for et par dage siden så denne skribent ellers ud til at være en mangeårig super-expert på netop lagkage-området, ja måske tenderende den egentlige "fromage-afdeling" Dette var en indlysende konklusion ved at betragte mit eget spejlbillede i husets utallige, ganske overflødige og ubestikkeligt ærlige spejle. Som alle som ét afslørede en noget fedladen ældre mand, som godt kunne bruge lidt motion. Langt om længe har vi så atter engang lyttet til dette "Call of the Wild" og er steget på den forstærkede cykel atter engang. Med 50 daglige kilometer regner vi med, at effekten vil vise sig i løbet af ikke forfærdeligt meget mere end en måneds tid, for inde bag alt flæsket sidder der heldigvis en rigtig jernmand, som blot venter på at springe ud. Ikke nødvendigvis i nogen særlig seksuel retning, mere bare sådan ud, ud af alt flæsket. I betragtning af, at han har siddet der et godt stykke tid, er det faktisk ret godt eller. Eller altså rettere cyklet!

Allerede efter blot 3 dage er skroget strammet nok op til at bukseknapperne er blevet afmonterede som potentielt dødbringende projektiler, så det går raskt den rigtige vej. Mærkeligt at tale om nogen rigtig vej, faktisk, når cykelturen altid fører ganske samme sted hen, nemlig tilbage til udgangspunktet og dermed vel i virkeligheden ikke rigtigt nogen steder. Nå, som vi fornyligt var inde på i omtalen af den polsk-engelske forfatter Joseph Conrad, så er det rejsen i sjælen, der er den egentlige rejse, ikke den fysiske netto-bevægelse. Heldigt, når der nu ikke rigtigt er nogen..

Ellers morer vi os lidt i nærmest-smug over de "nye" tiltag ovre på hifi4all. Som en bidragyder her så korrekt har påpeget, så har man ved hjælp af lidt kreativ, men desværre klart gennemskueligt lay-out forsøgt at få det til at se ud, som om der er kommet mere gang i sidens debat-forum. For astronomer ville det vel svare til, at man havde "ind-kig" i "The Big Bang" for længe siden uden at kunne ændre på tingene bagud-rettet alligevel.For folk som os er det noget komisk at lave rækken af de nyeste indlæg længere, da aktiviteten derovre aldrig har været lavere og dermed er de nederste bare blevet ældre. Næsten "Big Bang"-gamle! Det vil sige, denne situation varer heldigvis kun indtil i morgen, hvor nye rekorder vil blive sat. I nedadgående retning, desværre. Sådan nogen problemer kan man ikke "lay-oute" sig ud af. Eller få investeringer i, med mindre man har skillingerne selv.

For hvor er banner-annoncerne dog blevet af? De par forkølede gamle ophørsudsalgs-lignende stykker der er, lokker da vist ingenting til. Næsten ligeså lidt at gå på andejagt med gamle, forlængst sunkne gummi-lokkeænder, der selv i deres velmagtsdage ingenting ville have kunnet "lokke" Man skal dog være enestående motiveret til at opnå skatte-fradrag garanteret uden nogen øget indtægt for at betale bannerreklamer i de her omgivelser, og det er normal god økonomisk teori at antage, at kun et absolut mindretal af private erhvervsdrivende falder ind under denne kategori.

Allerede GRATIS bannerreklamer ville være lige i den høje ende prismæssigt, det koster jo typisk lidt hånd-ører at lave en annonce, som altså alligevel ville være spild af plads og ens egen tid. Uret tikker, d´Herrer, "få fingeren ud eller stik piben ind!", som den næsten-patologiske pibe-ryger, hvalrossen Skæg, ville have kunnet sige i tegneserien om "Rasmus Klump". Hvis det altså ikke havde været de elskelige børne-bøger, som de var, klinisk renset for uartige ord og alskens ondskab og andre kedelige økonomiske realiteter. Som bekendt begrænsede denne uhyre fåmælte plukfiske-kender sig ellers mest til udi fortællekunsten at berette om "..dengang i Biscayen, og det kulede og.." Vi taler om Verdens muligvis bedste ufortalte historie, et evigt trauma for nysgerrige lille Poul. Fordi den altid startede så lovende og spændende og så alligevel aldrig kom nogen steder.
Som hifi4all, som vist snart må skrive "forhenværende" på sit CV. Imponerende godt gået. Eller imponerende dårligt, det er vist bare det samme lige i dette tilfælde. Hjælp!

1 kommentarer:

Blogger mirland sagde ...

"brune plumpt søpølse-formede marcipan-sager" - jeg tror du tænker på "kartoffelkager"; et bæst af en lagkagebund med creme (og syltetøj?), dækket af marcipan og rullet i kakao. Ja, jeg elsker kage :)

9. april 2010 kl. 17.33  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside