fredag den 9. april 2010

Force Majeure

I dag tvinger presserende arbejds-opgaver atter engang denne skribent til ultra-korthed til glæde for nogen og forhåbentligt sorg for flere. Nå, vi må jo så på den i morgen i stedet for, ellers helliget en næsten ugelang "quest" med at få etableret et parallelt-spillende high-power lydsystem her i vores kælderhule. Det er ellers i kosmisk perspektiv en overordentligt enkel opgave, da der blot skal flyttes et par EAR 549-effektforstærkere ned under vores JBL Olympus S8R og trækkes et par signalkabler til den alternative udgang på vores ATC SCA2. At det ikke er lykkedes endnu vil vi vælge at tilskrive gentagne forstyrrende råb fra kommandocentralen ovenpå. Kommandoen lyder godt "Pou--e-él!" i stedet for "Askepot", men meningen er ligeså svær at misforstå.

Her i huset nyder vores kunder selvfølgelig absolut forret, så vores egne små ubetydelige behov undertrykkes rent rutinemæssigt. Det er vel en del af at være professionel eller bare åndelig dovenskab. Nu kunne man måske også godt argumentere for, at det måske også var lidt "pleonastisk dobbeltkonfekt" at rode med mere af disse list harskt-spillende systemer, når vi allerede kan sidde og lytte til de herlige Altec-Lansing truthorn med tilsvarende 15-tommer frontladet letvægts-bas med metal-centerdome. Især et live-nummer med australske Midnight Oil med den tårnhøje skaldede DAMP-spradebasse Peter Garrett er blevet en fast favorit. Det lyder helt ubeskriveligt skidegrimt! Om det ligefrem SKAL være sådan er uklart, men det er altså virkelig en oplevelse! Som tandlægescenen i den klassiske film "Drengene fra Brasilien" med Laurence Olivier som sadistisk "mengele´sk" nazi-læge i en herlig tandlægebor-torturscene ganske utvivlsomt uden bedøvelse. Whirrrr!

Denne scene sidder simpelthen lige i skabet for denne skribent, som ikke er blevet forhærdet af utallige psykopatiske "Saw 1-6..."-film and still counting! Uhygge findes tydeligvis også i andet end mørke slimede kældre og sommetider ligefrem i forretningsverdenen. Det er jo altid med en vis bæven, at firmaer som vores studerer situationen efter den vigtigste europæiske professionelle handels-messe, der hvert år afholdes i Frankfurt. Denne gang var det særligt uhyggeligt at tænke på, om et nyligt etableret firma, som vi helt udenom normal sædvane har bedt "fuck´e af" med deres reklamer og dermed (forhåbentligt) afskåret os fra nogensinde at handle med, måske fik "gaflet" sig nogen attraktive agenturer. det ville have været en bét!

Det tyder heldigvis ingenting på, måske den øvrige forretningsverden har et tilsvarende realistisk indtryk af konceptets levedygtighed. Eller blot nærer lignende ikke vanvittigt positive personlige følelser, hvem ved?
Nå, da vi helt undtagelsesvis er inden for vores egen branche træder vi naturligvis varsomt og nævner ingen navne. Ikke desto mindre er vores håb herfra om en succes som fortjent aldeles dyb-følte!

Etiketter:

5 kommentarer:

Blogger Svenne sagde ...

Det var nu Marathonmanden hvor Dustin H blev placeret i den frygtelige tandlægestol !

kh
Svenne

9. april 2010 kl. 11.24  
Blogger Poul M sagde ...

Hm. måske feber-fantasierne har spillet mig et pus, men tak for den korrekte korrektion. Derfor gør det nu lidt ondt i gebisset alligevel

9. april 2010 kl. 11.39  
Blogger Ruben sagde ...

og der er ingen der kan tage fra dig at Olivier spillede "The Weisse Engel" forrygende godt

9. april 2010 kl. 22.07  
Blogger Unknown sagde ...

Jeg kan til min glæde konstatere, at alt er som det plejer hos DAT. Der bliver snakket mere end arbejdet:-) Tak for et hyggeligt gensyn i hundeskoven!

10. april 2010 kl. 23.35  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen osse tak herfra da, Jørgen. Vi står meget tidligt op hjemme hos os for at opfylde vores oplysningspligter overfor det danske folk, så det går nok altsammen. Noget af det gamle var jo faktisk også godt nok.

11. april 2010 kl. 07.32  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside