tirsdag den 6. april 2010

Ikke så forfærdeligt dybe tanker

Inden vi i dag kaster os over en syndigt stor bunke akkumulerede opgaver spændende fra det udfordrende praktiske til det næsten umulige, skal vi lige tillade os at fundere over den nylige debat på vores yndlings-netsted, hifi4all. Det er en absolut topfavorit, ikke på grund af sit indhold, udelukkende på grund af sin administrative linie, og sådan må det naturligvis nødvendigvis være, når der intet indhold er. Enhver idiot kan jo da sige sig selv, at når der overhovedet ingen selvstændig og udfarende skribentvirksomhed er, så kommer HELE INDHOLDET til at bestå af det allermest flygtige af alt, nemlig læsernes eget forum.

Nu ser vi i denne akademiske rundgang i den danske hifiverden fuldstændigt bort fra site-ejer Mikkel Giges håbløse ekskursioner ud i anmeldelsens kunst. At kalde dem hjælpeløst grinagtige er sådan er sørgeligt utilstrækkeligt udtryk. Og nej, herfra giver vi altså ingenting for forklaringer med, at "det er da godt, at der er nogen tilbage" NEJ, det er aldeles ligemeget når det er Gige og hans crew. Det kan ikke engang redde sig selv helskindet i land og langt mindre fyre op under en hensygnende interesse.

Og så tilbage til den tidlige påske høj-komik, som for en sjælden gangs skyld faktisk ikke udelukkende drejer sig om Gige og hifi4all. Mange af de oprørte bruger-indlæg gjorde faktisk i deres mangel på klarsyn forfatterne til gode moderator-kandidater på hifi4all. Der var virkeligt tale om en noget "lam" udgave af et rigtigt oprør. De oprørske brugere gik simpelthen løs på moderatorerne, de ikke altfor brilliante små-drenge, som site-ejer Gige giver magt i stedet for betaling. Ikke overraskende giver det altid det samme resultat, nemlig vilkårlig moderation og magt-udøvelse. Og derudover overhovedet ingenting.

Nu skal vi bestemt ikke her forsvare det helt uforsvarlige, nemlig den helt håbløse moderator-politik på hifi4all, som fortjener al mulig kritik. Til gengæld så vi ikke i nogen af indlæggene nogensomhelst nødvendig fokus på de RIGTIGE problemer for det kriseramte site. Indtægter, masser af reklamekroner og osse en skærv fra brugerne. Situationen er fuldstændigt terminalt fastlåst i disse dage, hvor site-ejer og moderatorer har stoppet al diskussion om sitets retningslinier. Det er faktisk ligeså latterligt at tro at det hjælper noget som den farce-agtige håndtering af en feje-dreng i Hifi-Klubben, som præsenterede sit anlæg (iøvrigt ganske uden klub-islæt ak ja, sådan en medarbejder ville vi nok selv fyre...)

Vi kan så blot sidde og vente på, at administrator og crew får hugget denne veritable "gordiske knude" som helt basalt er den gammel-kendte. Man får naturligvis ikke nogen brugere til at betale EN SKID til et site, hvor de selv er de ENESTE BIDRAGYDERE. Ydermere får man selvfølgelig heller ikke branchen til at betale meget mere end absolut ingenting for at have et sted at bringe deres egne hjernelamme presse-meddelelser, som ingen gider læse. Fordi det jo ikke engang den mindste smule er andet end det, det er: PRESSEMEDDELELSER. Snork! Reel og upartisk forbrugeroplysning fra Arla om Arla-produkter..

Vi har sagt det før og måske vi kommer til at sige det igen, men i så fald bliver det nopk først i forbindelse med hifi4all´s død: Hvis man skal have indtægter, og det skal man jo, både fra brugere og fra branchen, så skal man først FORTJENE det. Hvis man ikke er villig til at investere i ordentlige skribenter for at opnå at være andet end at være en fuldstændigt "tom skal" uden indhold, styret af tilfældige (få) brugere på stadig gennemrejse, så kan man altså ligeså godt lukke ned. Jo før jo bedre!

En total re-lancering af hifi4all er absolut nødvendig. At tro, at man internt i sin moderator-børnehave nogensinde vil kunne afstikke retningslinier til at føre dette grinagtige forum nogen steder hen er optimistisk på samme måde som den mand, der ude midt på det stille og spejlblanke Stillehav forsøger at få sin robåd i gang ved at puste løs på sejlet. Det kommer til at koste penge og hvis man ikke har dem eller er villig til at satse "hele butikken" så ER DER snart ikke længere nogen butik. Ja, det er der måske allerede ikke.

Fokus i enhver virksomhed skal altid være FORTSÆTTELSEN og normalt skal man i gængs økonomisk teori tage udgangspunkt i firmaets styrker og kompetencer. DEM ER DER BLOT INGEN AF HER, et afgjort problem og selvfølgelig også derfor, der ikke er nogen let, gratis eller kortsigtet løsning. Det eneste aktiv er BRUGERNE og trafikken på sitet og det er p. t. INGENTING VÆRD for annoncørerne, da sitets troværdighed er tæt ved 0.0.

Det gode ved denne situation er naturligvis, at det er ganske let at gøre det bedre. Det værste er så blot, at det fra det nuværende udgangspunkt kommer til at gå ganske overordentligt længe, inden resultaterne viser sig. Se dig omkring, Mikkel, på jeres cigar-kasser: Er der penge nok til at klare sig igennem til efteråret, for tidligere kommer der ingenting til at ske i retning af forøgede indtægter. Udover at det forudsætter en betydelig investering i TOTAL RELANCERING og RIGTIGE SKRIBENTER og det LIGE NU!
Indtægter og fremtid er ikke noget man snakker eller modererer sig til, det er desværre noget, man FORTJENER. Eller altså ikke gør, vi får vel bare vente og se..

9 kommentarer:

Blogger levesen sagde ...

Tror desværre du kan råbe længe om den stærkt tiltrængte forandring uden den kommer. De som styrer nu synes jo ikke noget skal ændres, de synes det kører fint. De laver jo osse selv så lidt som muligt, brugerne laver det hele og så er man jo noget når man er moderator og ejer. Ens venner kan jo ikke helt lure at det er et taberdomæne man er helt på.
HFA stopper først engang når annoncørerne ikke gider længere og de stopper når de ikke sælger noget længere - så det må være snart?

6. april 2010 kl. 11.32  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, hvis man skal tage temperaturen på sitet ud fra netop i dag så er det da vist ikke brug for moderatorer...
Mærkeligt at se den skin-forestilling af en minus-debat, der fandt sted lige inden påske som førte til nul og dut og en prut. Og nej, overraskende eller nyt er det da bestemt ikke, til gengæld er det skide-trist.

6. april 2010 kl. 11.59  
Blogger 27pH sagde ...

Ikke et ord om Cobra-rutsjebanen der ikke fungerer i regnvejr? Hvad er nu den af?

vH pH

6. april 2010 kl. 15.08  
Blogger Poul M sagde ...

Der er altid en dag i morgen og det regner heldigvis stadigvæk så det gør den forhåbentligt heller ikke i morgen

6. april 2010 kl. 15.32  
Blogger levesen sagde ...

Enten snyder min hukommelse mig, eller også har HFA lavet tricket; de har udvidet vinduet med forumtråde fra 10 til 15 styk overskrifter.
Hvis jeg har ret, er det jo en omkostningsfri måde at få det til at se ud af mere og som om der rent faktisk sker noget mere.
Hvad siger I - 10 eller 15, hvor mange var der "før"?

6. april 2010 kl. 17.14  
Blogger Ruben sagde ...

dybest set tror jeg de fleste er ret ligeglade med den redaktionelle linje på hifi4all og de flade gengivelser af pressebreve skrevet på ubehjælpeligt dansk - man bruger diverse fora til at søge eller sprede viden eller mangle på samme - man bruger KSB til at skaffe eller afskaffe grej - man bruge tilbudsavisen for at se om der er noget der er "up for grabs" - og så holder man sig orienteret om grej nyheder.
Sådan set tror jeg den almindelige bruger er ligeglad med og Gige kan stave til sit eget navn.
Forhandlerne er nok også ret ligeglade - de kan se der er en trafik på sitet - de kan se at noget af den trafik går videre til deres hjemmesider - hvor kvalitetsbevidste brugerne er de nok ligeglade med når blot de køber noget hos forhandleren -
Det de fleste brugere går død på er når de bliver modereret i div. fora - mest af alt fordi det bliver gjort på en relativ ubegavet måde med altid mistanke om urent mel i posen fra moderators side.
Jeg tror ikke der er særligt mange der gide læse lange grundige anmeldelser fra særligt kloge betalte skribenter på et net sted som hifi4all - det vil man læse i et tidsskrift med en vis pondus (findes sådanne tidsskrifter overhovedet mere)
Hifi er jo en biting i det at lytte til musik - når vi så alligevel er nogle der gider hifi4all er det måske fordi vi har fundet et sted at vende nogle problematikker med ligesindede som ikke nødvendigvis bor lige om hjørnet - og ja - jeg kunne da løfte røret og ringe til PQR i Viborg og fortælle ham at jeg havde fundet et minihorn, eller begræde at min EAR var brændt sammen på et postkort eller ved personligt fremmøde hos bjerager i Hillerød, men der komme ofte nogle sjove tråde ud af at vende det med flere på nettet.
Derfor er vi heller ikke oppe på barrikaderne og truer med boykot og hvad ved jeg - bliver de for trælse de moderatorer skrider vi bare og lave et eget fora et andet sted - der skal nok blive et par stykker tilbage som kan fortælle folk at de skal bruge en Riaa hvis de vil høre plader og ikke har en phono indgang på forstærkeren - og der kommer jo hele tiden nye til - for mange er det jo en hobby - tag de fleste hobby blade - de kører i cirkler - efter tre år skrive fotobladet igen om dybdeskarphed, pigefoto og digitalfotografi - sådan har de altid været og jeg ved ikke om man kan skabe et hifi sted hvor alt bliver mere og mere dybsindigt, grundigt og elitært hen ad vejen - så vil der til sidst være 5 hard core brugere tilbage og dem er annoncørerne sku nok heller ikke interesseret i

6. april 2010 kl. 18.45  
Blogger anders sagde ...

Hørt, Ruben, jeg ville bare ønske at de ville droppe at lade som om de var et tidsskrift. Det er sammenblandingen af tingene, som jeg finder ret uheldig - drop dog de nyheder og de anmeldelser - ligestil dog alle brugerne, sådan at alle anmeldelser er brugeranmeldelser. Og kald det dog "annoncer" i stedet for nyheder - det er jo det, det er.

Og så drop de moderatorer. Stil i stedet krav om at man ikke må optræde anonymt, men at man bruger og bruger imellem skal kunne se, hvem folk er og hvor de bor. Er der så nogen, som træder ved siden af, så kan man jo risikere, at folk kommer efter en - det skal nok dææmpe de værste tendenser til at svine hinanden til. Og så lad det være op til dem, som starter tråden at afgøre, om det er off-topic. Man kan så evt have nogen til at flytte trådene hen hvor de hører til, hvis nogen skulle komme til at starte en tråd i et forkert fora.

6. april 2010 kl. 19.22  
Blogger anders sagde ...

PS Ruben, jeg har fået et par b&w DM6 ind ad døren her i Hillerød - de er sgu ret festlige.

6. april 2010 kl. 19.23  
Blogger Poul M sagde ...

Misunde misunde vi er klar herovre til at lege med de herlige gamle æsker, pas godt på dem til vi får dem narret fra dig

6. april 2010 kl. 20.46  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start