onsdag den 28. april 2010

"The Birds"

I dag skal vi prøve os lidt frem i det "flyvske". Nej, det er ikke nødvendigvis en stavefejl for "flyv(ea)ske", men det kunne det naturligvis ligeså godt have været, bedre er stavekontrollen på denne computer trods alt heller ikke. I det hele taget truer dagens tekst allerede med at være uden egentligt (flyve)-kontrol, så hop af her, hvis nogen skulle lide af akrofobi. Eller for sags skyld af den såkaldte "agorafobi", som er angsten for store, åbne pladser, vel i virkeligheden en uundgåelig "passager" for alle allerede højdeforskrækkede rejsende i en lufthavn med de uendeligt store øde beton-baner.

Vi vil i dag i et forsøg på at forklare det ganske uforklarlige tage udgangspunkt i en klassiker af gyser-mesterinstruktøren Alfred Hitchcock, nemlig "The Birds" Den er med vældig god ret vældigt berømt, fordi Hitchcock i sin frustration over ikke at have haft held med sine kurtisering-bestræbelser overfor den unge stang-smarte kvindelige hovedrolleindehaver Tippi Hedren med det perfekt-permanent-bølgede hår udsatte hende for alskens filmiske chikanerier. Det lykkedes for Hitchcock at få Hedren til at agere skidebange for alle de flagrende fugle mest fordi hun var det. Som de fleste sikkert osse ville være hvis man blev lukket ind i et lillebitte rum med disse glubske næbdyr, som Hedren blev.

Nå, det blev der altså en helt vildt uhyggelig film ud af, som også i dag næsten 40 år efter virker skræmmende. Prøv at se den og så kik lige på dine forårs-blege arme næste gang et par flagrende solsorte-hanner pludseligt ryger ud af en busk lige foran dig. Det svigter aldrig, alle de små hår rejser sig. Tak, Hitchcock, fordi du var så lillebitte og grim på den særlige kiksede engelske måde, at Hedren aldrig ville have noget med dig at gøre, ellers ville filmen givetvis aldrig have virket så stærkt den dag i dag. Senere gik Hedren nu alligevel temmeligt meget i hundene efter at hun blev mor til Melanie Griffith, som heller ikke fik et ret let liv, det gjorde man vist bare ikke i den familie, men det er en helt anden sag. Eller måske bare Don Johnsons skyld?

"The Birds" er en fuldstændigt uforståelig og aldeles ulogisk (og derfor helt uforudsigeligt skide-uhyggelig) historie om hvordan vores sædvanlige fjedrede venner i alle størrelser (og osse i ditto grader af "nuttethed", forestil dig en morderisk kanariefugl!) udvikler sig til rene "dræbermaskiner" med en særlig appetit på humane øjne. Det mest suveræne ved denne "flyvske" film er, at der overhovedet ikke gøres blot det mindste forsøg på at forklare nogetsomhelst. Ingen fatter, hvor fuglene kom fra og færre hvorfor de forsvandt. De forsvandt blot ud i det imaginære univers, de var kommet fra, og det var så tilsyneladende det. Eller var det? Uhyggeligt?-åh jo!

Nu har vi tidligere på denne side været inde på noget, der faktisk ligner temmeligt meget. Vi kunne for eksempel nævne det pudsige biologiske "hjælpe-begreb", som man kaldte "prioner" Om man gør det mere aner vi ikke, vi har ligesom tabt interessen for at følge denne lidt kuriøse begrebsudvikling, som vi intet fatter af. En dybere snak med vores australske gæst, biologi-doktor Douglas om emnet har heller ikke klarlagt nogetsomhelst. Det var jo ellers disse fatale "prioner", som mentes at være den eneste og derfor nødvendige årsag til den engang så frygtede (og det med rette, man spøger vel nødigt med en dødelighed på præcist 100%) af den grimme "mad cow disease".

Denne fæle sygdom med hjerneskrump og alting skulle altså være spredt til mennesker gennem disse abstraktioner, som man kaldte "prioner" I middelalderen talte man om såkaldt "dårlig luft" som forklaring på pest-epidemier, og videnskaben var da det kom til stykket tydeligvis ikke kommet meget videre end dengang. Og så er vi tilbage ved "The Birds" igen. I starten mente man at kunne observere en voldsomt stigende dødelighed af den ellers uhyre sjældne menneskelige udgave af denne passende betitlede såkaldte "kogalskab" hos mennesker, som hedder "Creutzfeld-Jakob syndrom" Om det var reelt aner ingen vel noget om, sygdommen var først blevet opdaget i 1920 og var sindssygt sjælden og tæt ved at være helt nede på det statistisk vanskeligt behandl-bare. Som selve sygdommen, da den kun ramte omkring en person pr million, altså noget mindre end sandsynligheden for at blive angrebet af en flok måger. Som i "The Birds", som vist iøvrigt er det endeste kendte fatale tilfælde eller røg der faktisk et par stykker i den scene?

Nå, tilbage til "ko-galskaben" I starten observerede man adskillige tilfælde forårsaget af disse hidtil helt ukendte prioner, og menneskets fremtid så uendeligt sort ud. Problemet med prionerne var simpelthen, at ALLE MENNESKER med tæt ved 100% statistisk sandsynlighed allerede forlængst var blevet inficerede med disse forstadier til kogalskab, fordi man længe havde anvendt prion-inficeret benmel i mange hjælpestoffer i fødevareindustrien. Da man samtidigt regnede med en inkubationstid på ganske kort tid til adskillige årtier var klokken vist bare faldet i slag for menneskeheden.

Det var den så alligevel ikke helt, for lige pludseligt gik der åbenbart "The Birds" i det. Folk holdt fuldstændigt uforklarligt OP MED AT DØ af sygdommen. Der var helt tydeligvis et eller andet grundlæggende rivravruskende galt med hele denne syge sygdoms-abstraktion. Man kunne måske spagfærdigt sige, at når sygdomme er så sjældne som denne og dermed statistisk helt ukendte for de allerfleste medicinere (og dermed slet ikke diagnosticeres korrekt (ikke at det hjælper, folk dør jo alligevel) så vil en blot opmærksomhed på pproblemet få antallet af tilfælde til at stige eksplosivt.

Det gjorde det så og derefter holdt det så op med at stige. Fordi det tydeligvis slet ikke var på den måde sygdommen blev spredt. Som fuglene før den forsvandt den blot ud i det tanke-tomme rum. Fuldstændigt på samme måde som den islandske vulkan-aske, som truede med at lægge det meste af den vestlige civilisation øde fornyligt. Selv en god ingeniør-bekendt gengav pludseligt fremdragede videnskabelige historier om truende nærdøds-oplevelser for fly fanget i støvskyer, der gik i stå og næsten faldt ned. Ikke helt, kun halvt og så var det hele måske slet ikke så slemt endda.

Tydeligvis ikke, som vi osse selv causerede lidt over på denne side dengang, mest fordi når en forklaring er så omfattende, at den ikke fra starten tager nogetsomhelst hensyn til, at fly siden Bleriot fløj over Kanalen har pløjet sig igennem sandsstorme og andre langt værre støvskyer uden væsentlige skader udover lidt præventiv sandblæsning af lidt kiksede nitter på fuselagen, så taler vi altså om et problem, som ikke nødvendigvis er særligt reelt. Eller måske overhovedet eksisterende, som tidligere smitte med kogalskab.

Det var så den "flyvske" flyvetur, vi valgte at tage i dag. Som egentligt blot tjente til at vise, at der ikke altid nødvendigvis er hoved eller hale eller forsøg på forklaringer af nogetsomhelst, vel ikke nødvendigvis i sig selv synderligt interessant. Eller at den konventionelle aktuelle videnskab har ret meget at byde på.

Til allersidst i dag skal vi ile med en service-meddelelse. På hifi4all har en fyr en problem med en Technics-pladespiller, som pludseligt "bøvser", som vist skulle være det samme, som at den periodisk skifter hastighed. Denne pladespiller er direkte drevet og derfor mener adskillige, at det nok er motorstyrings IC-en (der er nu nogle stykker i den tudsegamle sag og de plejer at være ganske sindssygt robuste overfor alt andet end et rigtigt atomart "blast" af elektromagnetisme men...), som er periodisk defekt. Eller et eller andet andet, solpletter eller bare noget andet-andet.Det er muligt, men ganske usandsynligt, sådanne fejl er nærmest aldrig periodiske og ikke meget mere end en pickupnål, der er faldet "periodisk" af.. Udover at vi aldrig nogensinde her har set denne fejl.

Langt, langt den mest sandsynlige forklaring er givetvis, at cross-faderens overflade af ledende plast er forurenet af Cola-ikke-Light og dermed helt tilfældigt periodisk ændrer pladespillerens hastighed. Sådan virker cross-faderen simpelthen og den er IKKE bypasset i "klikket"
En for simpel forklaring? Tjah, måske, blot fordi man har set denne fejl et par hundrede gange tidligere kan det godt være forkert. Som al videnskab tydeligvis kan. Der er blot den forskel, at vores egen simple forklaring så rigeligt forklarer sammenhængen, mens diverse aske-og kogalskabs-sammenhænge ikke engang hænger sammen blot hypotetisk med den allermest let-konstaterbare virkelighed.

Iøvrigt har vi fået på puklen derovre for at være for "hovne" i dagens sidste afsnit. Det føler vi nu ikke er fuldstændigt korrekt. Vi opfordrer som altid blot folk til IKKE at forsøge at bidrage med noget, som de tydeligvis INTET ved om. Hvis DET er hovent, tjah så er vi vel hovne...?! Iøvrigt kan vi jo ikke andet end på denne måde hjælpe manden, da vi ikke kender hverken hans, navn, adresse eller email, fuck den anonymiserede verden, så nej, "Wymax" hvem du så er, vi gør det IKKE på vores måde. Vi gør det såmænd på den ENESTE måde!

Hvilket til allersidst i selvsamme sammenhæng bringer os over til en anden, endda lokal fyr, der kalder sig "Killingbeans", åbenbart en farlig men noget anonym lille spring-fyr. Han undrer sig såre over, hvorfor folk dog så ufravigeligt "linker" til vores side, som iøvrigt er ganske ikke-kommerciel, i det mindste i denne sammenhæng. Det simple og sørgelige og antageligt eneste teoretisk mulige svar er vel blot, at selv en "reptilhjerne" som undertegnede (cit. om undertegnede fra denne bredt belæste banan her) åbenbart hævder sig fint i sammenligning med 33.305 registrerede brugere på hifi4all. Ellers skete det vel ikke? Godt? Næh, det ville da være bedre hvis andre af de utallige brugere kunne svare fornuftigt, men det kan de åbenbart ikke. Eller gider blot ikke, måske forståeligt nok i lyset af dette "flak-fyrværkeri" af fjolser.
Hvis man ingenting selv kan kan man jo altid skælde ud på dem, der kan. Så er man jo da noget, om ikke andet til grin. Derudover har en ganske fornuftig fyr ved navn Eggers korrekt bemærket vores lille sproglige "fælde" med cross-fader i stedet for "pitch-kontrolfader" Alle disco-fyre ved den slags og det gør vi faktisk osse selv. Desværre skal det lige i disse link-tider med, at der faktisk findes 2 FORSKELLIGE ikke ombyttelige fadere for Technics SL-1200. Visuelt kan man sagtens se forskel, den ene er noget bredere end den anden. Det kan man så desværre først når man har skilt den temmeligt meget ad. Linket er muligvis korrekt, sådan omkring 50%, men derudover er en SL-1200/1210 nu ikke ren barnemad at skille ad for amatører, så ejeren bør nu til en start nok finde en prof. eller vidende amatør.
Og hvorfor er der dog ikke nogen, der hjælper en vis Aragon (Aragorn?) med at finde sine svenske drømme Renaissance-højttalere. For når man googler finder man ingenting. Måske fordi selv ikke Google gætter at man overhovedet ikke kan stave Renässans. Som disse højttalere i virkeligheden hed. Af 33.305 brugere, ak ja, hvad skal man dog næsten gøre når man ved noget, skrige det ud måske? Eller blot klappe kaj-kagen i...

Etiketter:

4 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Velkommen tilbage til overfladen.

vH pH

28. april 2010 kl. 13.33  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen tak selv da og tak for din fede kommentar til Simon Mastervols fjogede test af den herlige Tripath-forstærker med et par moduler til godt en tyver pr. stk. Godt gået af en officiel og kendt person som dig med foto og det hele

28. april 2010 kl. 13.36  
Blogger Ruben sagde ...

Birds er næsten 50 år gammel (runder de 47 i år)og ja velkommen tilbage - håber i har fået BBQ nogle gode kængurubøffer og fået knust nogle tomme øldåser mod panden i det gode australske selskab

28. april 2010 kl. 14.38  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen tak dog, havde lige som gamle mænd jo gør glemt det at det nuværende årtusind ikke hedder 00 længere. Ok jo, vi er flade og lidt federe end før og øller og vin og nærvær med dejlige mennesker rigere. Sopm jer!

28. april 2010 kl. 15.49  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start