torsdag den 4. marts 2010

"Old Peculier"

I dag skal vi lige starte med det brede, øst-jydske grin. Som alle andre lokale variationer af det danske vid er dette altid allersjovest, når det omhandler alle andre end én selv. Lige i dette tilfælde er det helt ideelt, fordi det grinagtige er baseret i Ålborg (langt væk!), Esbjerg (heldigvis osse langt væk) og til allersidst København, som er om muligt endnu længere væk fra alting. Her refereres naturligvis især til dette herlige østjydske kraftcenter, som næsten har en midtby-lufthavn, tag bare den, alle I andre halv-abekatte, æv-bæv!

Tilbage til morsomhederne. Fornyligt omtalte vi de triste udsigter for en sympatisk esbjergenser med det uheldige navn Kaj. Tænk blot på fjollede frø-Kaj i "Kaj og Andrea" og grin dig halvt ihjel, skidedumt navn! Det var ikke det eneste uheld, som vi spåede for stakkels Kaj, for hans navn dukkede op i forbindelse med en planlagt demonstration af et uhyre begrænset hifi-produktprogram i en uhyre marginal københavnsk filial af en lillebitte ålborgensisk butik. Ret meget mindre bliver tingene ligesom ikke og så er det altså ligemeget hvor store planer man måtte have. Vores spådom dengang var, at ingen nogensinde gad komme og at man vist bare skulle have ladet være.

Nu viser det sig så, at allerede det var helt håbløst optimistisk. Man skulle nemlig i stedet HELT have ladet være i stedet for blot ja altså at blot "lade være" Kan man egentligt sprogligt tale om såkaldt komparativ i forbindelser udenfor adjektiver? Nå meningen er vel klar nok. En katastrofe kan altid afløses af en større, som altså blev tilfældet her. Det er heldigvis blot sjældent, at man på denne her helt håbløse måde forsøger at afhjælpe et håbløst problem. Derfor gør man alligevel et tappert og dødsdømt forsøg.

Tilsyneladende og ikke vældigt uventet har ingen gidet melde sig til, det ville vi heller ikke selv have gjort selv om man ville have serveret den fine engelske øl, som er med i dagens overskrift. Gratis forstås. At gå til en demo af sikkert fine økonomi-produkter i en helt håbløst købertomt mellempris-segment uden nogen muligheder for ægte fascination er altså helt hovedløst. Vis dog det rigtigt fede OSSE og så kan man efterfølgende sælge det billigere. Produkterne er helt sikkert fine nok TIL PRISEN men det er United fra Føtex også og det gælder vel i virkeligheden ret mange produkter. Sædvanligvis ikke hifi, men det gjorde det engang, dengang alting var bedre og pigerne havde masser af hår-duske under armene og hvor sådan noget ellers kunne gro.

Nå, at sige at det var naivt at forvente at nogen gad komme er nu blevet mere end bekræftet. Derfor skal vi for eventuelle interesserede bringe dette uhyre grinagtige "opråb" (oprop?) fra dagens hifi4all:
"Ekstraordinært vælger HIFI4ALL.DK at bringe dette arrangement i vores nyhedssektion, da der er masser af pladser tilbage til begge arrangementer."
Jamen det tror vi gerne på, faktisk har vi altså aldrig troet andet. At "heppe" på den her håbløse dødssejler-demo svarer altså meget godt til den gamle Dirch Passer-sketch om den detroniserede popsanger. Denne slutter med de bønfaldende ord: "Vil I ikke godt godt købe min plade, vil I ikke nok!" Det her er altså en fuldstændigt grinagtig kommunikations-form og noget af det allermest mod-produktive salgsarbejde, vi mindes at have set i nogen branche. "Vil I ikke godt komme, vil I ikke nok!" Nej, vi vil ej!

Ellers skal vi en af de kommende dage snakke lidt om anmeldelsens kunst. Nu er flere af vores venner erklærede øl-entusiaster og dermed i virkeligheden en slags mildt sagt certificerede fjolser. Nå, vi er vel selv delvist med på vognen og så alligevel slet ikke. Sande ølentusiaster kunne jo for eksempel aldrig blot stoppe op og sige, at deres yndlingsøl altså tilfældigvis nu er "Old Peculier" fra det engelske bryggeri Theakston. Hvis de sagde det, ville de jo ikke være sande entusiaster, for i den specielle danske "aftapning af arten" er det altid vitalt at SØGE, ikke at FINDE. Det betyder så, at disse ellers sympatiske mennesker indenfor en sympatisk syssel fuldstændigt "søger sig ihjel" med garanti aldrig nogensinde at finde deres yndlingsøl. Vé dog de bryggerier, der skal forsøge at at tækkes disse "evige vandrere" som aldrig finder nogetsomhelst. Og hvorfor dog søge, når man bare kunne stoppe op, for eksempel ved "Old Peculier", som et et seriøst bud på Englands bedste øl? Nej hvorfor dog ikke blot "date" videre gennem livet?
Som sagt, i den kommende tid vil vi "elaborere" lidt over dette emne, som præger mange brancher. Søgen efter noget, som ikke er der og som man aldrig ville kunne finde alligevel, selv om det var. Fordi man allerede selv om man fandt det uopnåelige altid ville søge videre. Vi vil muligvis lige komme lidt ind på hifi, hvor denne evige søgen antager grotest-grinagtige former, som får selv dette jammerligt orkestrerede københavnske dødssejler-projekt til at se helt rimeligt ud.Fortsættes.

1 kommentarer:

Blogger Niels sagde ...

Hov, hov, hvad er du nu i vejen med at være ølentusiast? Bare fordi jeg kan mindes, at en meget stor mand med skæg og cowboyhat har en ganske overdreven kærlighed til tynde australske øl, så gør det vel ikke os andre med hang til ordentlige øl til fjolser... Det er vel nærmest også et videnskabeligt dokumenteret faktum, at de fleste højtaler lyder MEGET bedre efter en 10-12 øl (ligesom pigerne også bliver væsentligt mere interessante). Så lad os lige frede øllerne!

5. marts 2010 kl. 00.05  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start