mandag den 1. marts 2010

Lidt flov er man vel altid?

...og da ikke mindst, når man svigter lige når det gælder. For eksempel i dag, hvor bunker af arbejde som rovgriske pirat-fisk over en stakkels kapivar har kastet sig over vores lille virksomhed. Det er selvfølgelig vældigt fint og det kan vi naturligvis ikke klage over. På samme måde som min gamle kollega Claus Bech, naturligvis heller ikke kan. Claus Bech er formand for Århus Cityfoening, en sælsom sammenslutning af centrale butikker.

Det er ejendommeligt på den måde at lade centralt beliggende butikker have deres egen pressions-organ, og deres interesser er naturligvis også kun en uægte delmængde af samtlige butikkers ønsker. Derimod vil vi da mene, at Bech og Cityforeningens begejstring omkring det nye centrale lufthavnsprojekt i Århus er ganske ægte. I det hele taget ER min gamle kollega en ægte begejstret mand. For alt muligt, det ene efter det andet og tit både sælsomme og indbyrdes modstridende ting. Fornuftsstridig sympatisk/permanent begejstring er også altid sympatisk og denne gang naturligvis ingen undtagelse.

Bech kan naturligvis sagtens se forøgede shoppingmuligheder for de fly flyvende centrale by-turister uden at det dog for denne skribent på nogen måpde er indlysende, hvorfor disse skulle shoppe på Strøget i Århus. Denne fine og lange hovedgade har nemlig suk, dybt suk, på grund af vanvittige huslejer FULDSTÆNDIGT DE SAMME KÆDE-BUTIKKER som alle andre strøg overalt i verden. Ingen andre og måske mere interessante butikker har nemlig råd til at betale denne vanvittige husleje. Det kræver nogen fantasi at forestille sig fiktive kvindelige flyrejsende gå i "shopping frenzy" som hajer blandt butikker, som ser ens ud fra Anchorage i Alaska over Aachen og til Auckland i New Zealand. Claus kan og derfor er han direktør!

Og så lige for afdøde Arveprins Knud: Man kan jo sagtens som cityforeningsformand Bech falde i svime over mulighederne for mer-salg, når det nu altsammen er ganske gratis. Ingen har vist hidtil ment, at Århus City skulle være med til at betale de milliarder af kroner en lufthavn ville koste. En lillebitte én næsten uden fly og derfor minimale gener. Til absolut maximum-pris, både i anlæggelse og drift. Og derudover mere end rigeligt med gener til aldrig nogensinde at flyve højere end en smaskvåd avis. Hvad leger de her højtlønnede direktører og andre drenge egentligt, og mon de får penge for at fantasere og fabulere så totalt frit og helt igennem flyvsk?
Svaret er ja, det gør de og det med garanti. Masser af penge. Meget, meget mystisk!
Videre til de store bunker, der da forhåbentligt er væk i morgen tidlig.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start