fredag den 19. marts 2010

Jeg har det selv!

Atter i dag bliver vi en smule kortfattede, da virkeligheden atter engang presser lidt rigeligt på. Til gengæld vil vi midt i vores midlertidige små-byggerod forsøge at udkomme med en særudgave i morgen engang. Dagens vigtigste projekt hedder montering af ny opvaskemaskine og for det må selv den højeste folkeoplysning midlertidigt vige. For en tid.

For grafisk at illustrere, HVOR travlt vi har, skal vi lige nævne, at der slet ikke er blevet tid til at montere vores nye Altec-Great Plains Audio 604-supercoaxiale højttalerenheder. Vi har ellers passende kasser og alting, (tak, Lockwood and Timms!) og i det mindste undertegnede glæder sig som det store barn i en lidt for gammel krop, som jeg ubetinget er. Begejstring er dog en herlig ting, og selv efter den nylige indtræden i denne skribents 55. år synes den ikke at aftage synligt.

Og så direkte over til dagens små "Philosofiske Smuler" og tak til Søren Kierkegaard for inspiration, man spildte jo trods alt ikke fuldstændigt sine bedste år på universitetet, men det var nu ganske tæt på! Allerede dengang denne skribent startede i elektronik-branchen var det autoriserede salgstrick par excellence at sige, at "man havde det selv" I en stor forretning, hvor jeg dengang lærte "the tools of the trade", som det hedder på anglo-saksisk, var denne bemærkning altid den, man trak frem, når tvivlen i kundens flakkende øjne kom til ubehagelig syne. Korrekt doseret med den passende selvhøjtidelige tone var det en ren "kommerciel killer" Tak til min gamle mentor, mesteren over dem alle, Claus Bülow!

Som sagt, udvalget i Radiohuset Expert dengang var kolossalt og enhver torsk kunne vel sige sig selv, at det naturligvis ikke passede, for hvem gad dog have det dér usigeligt platte Bose-lort derhjemme, som dengang solgte i tusindvis. Ja, firmaets gård var ofte fuldstændigt fyldt af papkasser med et indhold, som typisk var endnu billigere at fremstille. End papkassen altså, sikke dog noget bras. Som om NOGEN udover de allerdummeste kunder gad have sådan noget derhjemme. Som at stjæle slik fra små børn, måske ikke den hæderværdigste beskæftigelse.

Ret hurtigt skiftede denne skribent permanent bane fra disse evindelige hifi-løgnehistorier til en branche, hvor jeg altid ganske trygt kunne sige, at det her produkt havde jeg altså IKKE selv derhjemme. Og det passede, for hvem gad dog have et sæt aktive prut-PA højttalere selv når man kunne vælge det helt fede frit fra alle hylder. Nå, det gjorde jeg så og det har jeg gjort siden og vidt forskellige lydidealer har i flere årtier trivedes fint side om side derhjemme, hvor hjem så ellers end var.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor ikke flere mennesker som jeg valgte at have flere musikalske valgmuligheder, men sådan var det næsten aldrig. Underligt, at mange godt gifte mænd uden skrupler dater løs på nettet ud fra den rimelige og oftest sandsynlige betragtning, at der derude et sted findes en kvinde, som er smukkere og mere villig ens ens egen "brugte model" DEt er helt legalt, men fuldstændigt synkront kan denne mand sagtens hårdnakket påstå, at hans nuværende hifi-anlæg er blandt verdens allerbedste. Fordi han jo altså HAR DET SELV, det gør det særligt godt. Indtil han så ikke har hverken det eller konen mere.

Her i huset har vi som sagt slet ikke selv noget af det, som vi sælger. Næsten ikke da. Til gengæld har vi en HEL MASSE ting, som vi hverken KAN eller VIL sælge. De ting, vi ikke kan sælge, er dem, andre handler med,, og dem vi ikke VIL sælge er rene museumsgenstande. Vi er herligt frigjort fra alle kommercielle hensyn og vælger blot frit fra alle hylder. Sådan er det selvfølgelig ikke ellers i branchen, hvor ens egne eksklusive produkter tit kravler ind. Måske fordi man ikke lige har fået dem solgt endnu (meget sandsynligt), måske fordi man ikke rigtig gider høre musik alligevel (helt vildt meget sandsynligt)

Vi ser således sjældent en så total dedikation, at en forhandler UDELUKKENDE spiller på et system af de HELT KURANTE komponenter, som han sælger. Det skyldes jo logisk nok, at ingen importør eller forhandler selv sælger de allerbedste komponenter indenfor alle kategorier, så hvis han VIRKELIGT ville have det bedste, så blev han som os selv nødt til at shoppe lidt "uden-firma´s " Eller direkte som alle andre kan hos Great Plains Audio. Hvis det altså havde været hans mål.

Og så er vi tilbage ved vores fine ven, hifi-importøren i Herning, som i beskrivelsen af sit hjemmeanlæg UDELUKKENDE opremser helt gængse apparater fra sit eget firmas beskedne portefølje, allesammen eksklusive i den betydning, at kun han selv handler med dem. Se, DET synes vi er en lille smule utroværdigt, for hvorfor i Himlens navn da ikke supplere bare en lillebitte smule med ting, som ikke lige ligger i eget firma. Vi er vist tilbage ved den gamle traver fra starten af min egen (tvivlsomme) karriere, som allerede der i midt-firserne var ved at blive lidt luvslidt.

Hvis man VIRKELIGT ønskede at fremstå troværdigt som en rigtig søgende og ihærdig entusiast, så skal der altså mere til end at pakke en bunke nye komponenter ud blot udvalgt fra den stabel papkasser, som man i forvejen har købt hjem. Og som med nutidens ubarmhjertige kommercielle klima for småfirmaer som her UDELUKKENDE er valgt blandt de producenter, som de store operatører på markedet ikke gider røre ved. Som de grimme fede piger ved skolens afdansningsbal er det aldrig dem, der vælges først, så tilfældig er verden desværre ikke. Dette er ikke en kritik, det er blot et velment godt råd. Udover at det naturligvis er en helt uomgængelig kendsgerning.

Og så har vi endda et råd mere. Vi skal lige opfordre vores faste abonnenter til at hjælpe os lidt i at finde den logiske sammenhæng her i dagens sidste citater fra denne danske importør en de amerikanske ZU-højttalere. Udsagnene klinger lidt forskelligt synes vi:
"fuldtoneenheden er 100% lavet af ZU. Det er den og de garanterer, at der ikke findes dele i denne enhed der er magen til andre, af udseende, lignende produkter.
Magneten er deres egen, alle dele bliver samlet af dem selv, men de får selvfølglig nogle af delene lavet rundt omkring i USA. Alle dele er konstrueret efter nogle specielle krav og selve opbygningen af den er deres egen lille hemmelighed, som han ikke vil nærmere ind på."
og så til:
"Har du læst mit svar til det du spørger om længere oppe i tråden? ZU enheden har intet til fælles med Legend B-102 (en standard OEM-højttalerenhed fra Eminence red.), selvom det skrives på nettet og det ligner, men igen det er jo hvad man vælger at tro på og vil man tro det bare er en tilfældig hyldevare de har smidt i deres højtalere, så tror man jo det." (cit. Nerds. dk)

Vi tror måske selv som udenforstående erfarne iagttagere på det sidste, men det er ikke det vigtigste. Dagens simple råd herfra i dag skal være: Lad være med at tro på, at man længere kan sælge varer ved at sige, at man selv har dem derhjemme. Vi ved det, fordi vi selv har prøvet dengang man kunne. Og så også, da man ikke længere kunne, fordi det simpelthen var blevet en for gammel og forloren traver. Den virker ikke længere, fordi Claus Bülow og jeg og masser af andre selv simpelthen har slidt den op. Undskyld!
Udover at det osse dengang var løgn, men det er så en helt anden sag.

7 kommentarer:

Blogger levesen sagde ...

Vi noterer os at du hører en del musik på højttalere (sådan synes jeg man staver det) hvis lyd du egentlig ikke synes er særlig god. Det giver os herude på heden mod til at indrømme at vi (også) lytter til en masse musik dagen lang - på noget nærmest anti-hifi. Der str godt nok JBL på som på dit, men her snakker vi altså om PC/Mac sættet "Creature"! Det er altså et sæt til lige omkring 1.200,- kr med egen forstærker, støbt i hvid PVC, en flot gopleformet basting og to små gopler til diskant. Det spiller jo så bare og det rykker altså lidt her ved den store 30" mac-skærm jeg har. Det er jo nok så ringe at jeg slet ikke tænker på hvor ringe det er, men bruger al krudtet på at høre den musik der er på itunes. Og sås har jeg en Pure DAB-radio, en dejlig ting, som på det seneste har udvidet min musiksamling en del. Man kan jo akkurat lige nå at læse navnene på de mange fede bands som spiller på ROCK og så kan jeg lige med det samme købe CD en på nettet. Fikst! Faktisk har jeg en slem indrømelse mere; jeg køber nu næsten udelukkende al musik på iTunes eller på Amazon.uk.com. Det er let og det er billigere end i Århus, hvor der iøvrigt tit er udsolgt når man endelig kommer derind og siger hvilken CD man vil købe.
Det er dermed sluttelig indrømmet at jeg sjældent sidder andægtigt i stuen ovenpå og finlytter. Jeg har jo lissom hørt nok gennem dagen og er mæt. Så jo oftere dette sker, jo oftere synes jeg hifisnakken på de to ulideligt dårlige fora er total tomgang. Hvad har de mennesker gang i? Det kan ikke være fordi de holder af musik, for de omtaler altid de samme 10 testplader som IMO er rimeligt stillestående rent musikalsk. Så det må jo så være teknikken og det fede ved at købe nye ting og måske især det at ophøje sig selv til dommer over den og den mærkevare. Man er jo noget af en kal´om man kan dizze 5 producenter; "har haft det, men det duede ikke".
I relation til debatten om Zu trækker vi en del på skulderen her. Vi er lidt mere oppe og køre over distributøren ikke kan eller ikke gider stave rigtigt i pressemeddelelser og i de ulidelige autounderskrifter der postes ved hvert indlæg i forum på Nerds. Gider man ikke gøre sig den anstrengelse gider man nok heller ikke tjekke hvorvidt Zu virkelig er lavet af tophemmelige ting og sager udviklet på NASA, eller om det faktisk bare er OEM sager fra første skuffe...

19. marts 2010 kl. 14.13  
Blogger Poul M sagde ...

Det priviligerede i vores tilfælde er, at vi kan spille den musik vi synes på det system, vi måtte foretrække. Og jo, samtlige vores anlæg gør naturligvis et eller andet helt forkert. Og et eller andet andet igen HELT rigtigt, som alle organiske ikke-perfekte ting. Mærkeligt at så mange mennesker hævder at de helt tilfældigt er i besiddelse af det allerbedste, når det altid alligevel kun er et kortvarigt øjebliksbillede.
Jeg håber da faktisk at ZU-importøren ser vores "små-pip", de er helt sikkert velmente, for hvis hans ganske hjemmelavede salgsteknik (for én gangs skyld vil vi ubetinget sige den er ENDNU mere amatøragtig end selv vores egen her i prof.-branchen) lykkes, så er branchen eddermaeme i fremgang og eksplosiv vækst!

19. marts 2010 kl. 14.40  
Blogger Steen Stuhr sagde ...

Ja for pokker, den har jeg også selv der hjemme.....Den løgn var faktisk endnu sværer at slippe af sted med, som lærling i RH. Da de fleste mennesker godt hviste at en lærlingeløn sjællent oversteg 7000 kr. før skat. Og så kan det jo godt være svært at tro, at denne her gavflab med usansynlig tynd hårdvækst i ansigtet, måtte eje noget som helst selv. Specielt i en tid hvor selv den mest slappe videomaskine kostede 8-9000 kr.
Dog tænker jeg en gang imellem på hvordan, lige præcis den slat penge man nu engang tjente, blev formøblet. Jeg er i dag (20 år senere) stadigvæk den stolte ejer af et sæt DT-990pro og må nok sige at, udover bajere og sprut, er det nok de bedste penge jeg har givet ud, under min læretid i RH.
Hvilket brinher mig til en tilsåelse: jeg læser aldrig anmeldelser af Hi-FI dels fordi, at det som regl er de samme mennesker som anmelder, som også fodre deres børn for penge de tjener ved at sælge det samme produkt (det er gået halt galt efter, det der internet er dukket op (døgnflue).
Men også fordi jeg er godt tilfreds med det jeg har, og det er lavet på et tidspunkt, hvor "tingeltangel" ikke var opfundet, så det værste der kan ske er en løs stelforbindelse i min quad 405 eller mørt gummiophæng i min MC15....OG jeg giver ikke en skid for mennesker der fortæller mig hvordan det musik jeg godt kan lide, skal lyde, det skal jeg sgu nok selv bestemme.

19. marts 2010 kl. 17.24  
Blogger bralk sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

20. marts 2010 kl. 11.43  
Blogger bralk sagde ...

Til Steen

Jeg var også ansat i RH (indtil københavnerne = Fredgaard "renoverede" firmaet. "den har jeg også selv" virke for mig et par gange, hvor jeg inviterede kunder hjem for at høre mit anlæg, som Claud Bülow havde solgt mig. Og det har spillet i 26 år frem til nu, hvor der er skiftet til ATC højttalere. Der var dengang dog en vis hæderlighed i branchen. Jeg deler ganske dit syn på "anmeldelser".

vh

Tom

20. marts 2010 kl. 11.44  
Blogger bralk sagde ...

Til Steen

Jeg var også ansat i RH (indtil københavnerne = Fredgaard "renoverede" firmaet. "den har jeg også selv" virkede for mig et par gange, hvor jeg inviterede kunder hjem for at høre mit anlæg, som Claud Bülow havde solgt mig. Og det har spillet i 26 år frem til nu, hvor der er skiftet til ATC højttalere. Der var dengang dog en vis hæderlighed i branchen. Jeg deler ganske dit syn på "anmeldelser".

vh

Tom

20. marts 2010 kl. 11.46  
Blogger Poul M sagde ...

Kære Steen og Tom
Jeg vil bare lige sige, at lige den dag jeg vælger at "kloge mig" på min gamle arbejdsplads, så sidder I to derude samtidigt og kikker med. Det er næsten ligeså utroligt som den nylige opringning fra den herlige skipper på Livø-færgen dengang jeg klogede mig på isbrydning og befolknings-sammensætning på øen.
Derudover er I osse begge to det bedste eksempel på, at det ikke er de dårligste, der forlader en synkende branche først. Hov, hvad laver jeg så selv da....?

20. marts 2010 kl. 12.22  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start