torsdag den 18. marts 2010

Fødselsdag!

På grund af fødselsdags-festivitas og forskellig fjas må vi desværre udsætte vores daglige dosis af visdomsord til i morgen. Vi gik ellers og funderede over en finurlig én under morgen-hundeturen, men Kim Olsen og de andre må altså vente lidt endnu , vi tager dog måske en lille forsmag.
Hvis vi kan huske det, altså, ham der alzheimer kommer med en vis statistisk sandsynlighed krybende nærmere år for år, og 54 år er allerede en relativt høj alder. Frit efter den amerikanske humorist Tom Lehrer er det jo altid foruroligende-tankevækkende at erindre, at da Mozart var i min nuværende alder, havde han været død i 19 år.

I mellemtiden vil vi opfordre alle, der måtte kede sig tilstrækkeligt meget eller blot have abstinenser i dag over denne side og dens fórfald, til at læse den gode Kim Olsens anmeldelse på Nerds.dk af en højttaler fra danske Peak. Kim er en mægtig flink fyr og anmeldelsen er fuldstændigt, som man kunne forvente på sådan en "McDonald"-agtig måde. Man ved, hvad man får længe inden man har fået det, nemlig "fed input på den ufede måde" med garanreret nul mæthedsfornemmelse. Hvis man udelukkende skulle gå ud fra denne test, så ville INGEN garanteret NOGENSINDE købe disse højttalere til en ikke helt blot bagatel af 126.000,-

Det er selvfølgelig heller ikke sikkert, at nogen ville gøre alligevel, men alligevel er Kims test bemærkelsesværdig. Ikke teksten eller resultaterne, de er så aldeles forudsigelige, at det simpelthen gør ondt som en forspisning af McDonald. Flinke Kim foretrækker helt og holdent og aldeles kompromisløst højttalere fra JBL og forstærkerne SKAL være Crown og respekt for det. Det er bare bedst for Kim og det er fint nok hvis han så blot holdt sig for sig selv skribentmæssigt. Netop derfor forekommer det fuldstændigt fjollet at lade ham anmelde en højttaler som Peak, der er henvendt til et fuldstændigt anderledes publikum og til en helt anden musiksmag.

Resultatetet er så forudsigeligt og inderligt kedsommeligt, at simpelthen overhovedet INGEN har gidet kommentere testen. Som jo altså osse blot er en opremsning af forskelle på det testede produkt i forhold til Kims PA-lydideal. DET er eddermaeme kedeligt at læse og det har andre tydeligvis også syntes, siden de overhovedet ikke har givet "fingeren" hverken den ene eller anden vej. Nu er der ikke noget galt med JBL eller Crown, vi lytter trods alt her på vores værksted på Crown Studio Reference I og JBL Olympus S8R, og det lyder da mægtigt fint. Det lyder dog helt sindssygt meget anderledes end den oprindelige "akustiske begivenhed" og hvordan man end vender og drejer det, så er denne herlige kombination allerhøjest et "alternativt glimt" af noget, man alligevel aldrig kommer i nærheden af. Det, der i andre sammenhænge kendes under navnet "virkeligheden!"

Selv har vi ikke nogen faste lyd-idealer fordi det for os ingen mening giver. Det kan måske være, at mange JBL-ejere bare er sådan lidt underlige. I en anden tråd på hifi4all hævder en vis "Rainbow" i en ellers ret hjernelam diskussion af kablernes betydning et ret interessant synspunkt.
" Her sparer jeg så og køber lidt dyrere signalkabler for at høre om Jimmy Page sad og viftede skødesløst med en kop i studiet mens Robert Plant indspillede vokaler på Led Zeppelin 1."

Synspunktet i denne selv-udlevering på allerhøjeste plan af kronisk-ramte hifi-entusiasters grinagtige navle-pilleri er ikke det centrale. De fleste fornuftige ville vel bare høre musikken, men sådan er virkeligheden slet ikke i hifi-verdenen. Nej, det mest pudsige kendsgerning i dette synspunkt er, at denne fyr OSSE spiller på JBL, nemlig en af JBL-"brandets" for denne skribent absolutte "helkiksere", JBL 240Ti. På denne højttaler kan man simpelthen OVERHOVEDET INGENTING høre, heldigvis en relativ sjældenhed, ja man sidder hele tiden og undrer sig såre over, hvor simple ting som korrekt fase bliver af. Eller bare lidt eller blot noget der ligner, lydbilledet er fladere end en fladtrykt pandekage gentagne gange yderligere nivelleret af en gigantisk damptromle. Lige netop på denne højttaler kan man kun lige akkurat høre, hvis Jimmy Page havde tabt en fyldt kop sukker-holdig kaffe ned i en strøm-dåse i studiet. For så ville strømmen og lyden forsvinde, denne JBL er helt tydelig i stand til at afsløre denne sidste kendsgerning. Lige akkurat, marginen er ikke stor!.
Ak ja, indbildning er en herlig ting, tænk dog samtalemulighederne med disse glade dedikerede hifientusiaster ved en familie-sammenkomst, gys! Ikke underligt at landets forsamlingshuse har det svært. Næsten ligeså svært som hifi-branchen, men blot langt, langt mindre fortjent!

4 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Jamen så tillykke da. Det må man vel godt sige selv om du efterhånden har været igennem et par stykker.

vH pH

18. marts 2010 kl. 10.49  
Blogger Poul M sagde ...

Hej Peter
Jamen tak da. Ja, man nærmer sig vel i et vist omfang eftertænksomhedens "skelsår og alder", det må vist fejres med lidt urimeligt høj musik. Ærgerligt at kun under 50% af vores musik overhovedet lyder blot en smule anstændigt hernede i "Fars Hule". Tudsegamle JBL og Altec-Lansing i forskellige aftapninger er tydeligvis ikke svaret på alting, men hvor er de dog fede alligevel! Som gamle venner som dig og dagens andre Facebook-gratulanter, næsten!

18. marts 2010 kl. 12.15  
Blogger Unknown sagde ...

Hej Poul,
Og tillykke med dagen!(Samt alle de tidligere...)
- Hvor lyder et ord som humorist dog fattigt, når det skal beskrive en mand som min gamle helt, Tom Lehrer...
Mvh.

18. marts 2010 kl. 14.33  
Blogger Poul M sagde ...

Med iagttagere som jer og et par tusinde andre er dagene til at bære. Orv, og så er jeg også blevet gift forresten, ups!
Ak ja, gamle Tom, der bragte ord som "trans-substantiate" og "genuflect" og alskens andre aldrig siden hørte ord ind i den lille Pouls aktive ordforråd. Som 10-årig uden engelsk i skolen...Godt gået, Tom!

18. marts 2010 kl. 15.12  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start