torsdag den 11. marts 2010

Anachro- og nekrofili

Som enkelte faste abonnenter på denne side muligvis vil vide, er denne skribent en såkaldt "anachrofil" hifientusiast. Roden i dette mærkelige ord er "-chro-", som betegner tiden (som i "syn-chron" og "fili" er jo god gammel-græsk for kærlighed og andre kedelige dagligdags ting, som alle vi nylige ægtemænd oplever til overflod hver eneste dag. Måske ikke altid helt i samme overvældende omfang, men ind imellem sker det dog stadigvæk. Tilbage til det anachrofile: I går hjembragte vores trofaste nysynede firmabil af mærket Opel Omega (tak, Adam Opel!) et par enormt store og tunge flightcases.

Så store var de muligvis heller ikke, da de jo altså kunne være i en stor stationcar som vores, men tunge var de dog som ind i Helvede. Inde i kasserne var der et sæt enorme Altec-Lansing mellemtonedrivere påmonteret et metal-truthorn, som ville have været passe til at lede ild-afgivningen fra 15 tommers hovedbatterierne fra det saligt sunkne engelske slagskib "Hood". Vi snakker om en næsten meter-lang metaltragt i støbegods med eksponential-udmunding som Onkel Joakims muskedonner. Vi taler om en voldsom og skræmmende sag her og så har den ikke engang givet sit første trut endnu. Eller rettere: "TRUT!" for det er altså hyper-effektive sager, det her. At tale om "høj musik" her er sørgeligt utilstrækkeligt. Musikken er allerede ganske høj med totalt nedskruet volumen.

Uha, det bliver vildt, det her og fruen har da også allerede frygtsomt skruet lidt ned for besøgene i kælderetagen i forventning om indledningen til Wagners "Götterdämmerung", kendt fra "Apocalypse Now" Herligt med lidt "napalmduft om morgenen" som det hed i filmen og altså også den salige anachrofile forventning.
Nu er det ikke alle ord, som ender på "-fil", som er lige respektable og agtværdige, og i forbindelse med kåringen af "Årets Danske Pressefoto" er det da bestemt også et andet ord, der dækker noget bedre. Vi har på denne side vaklet lidt mellem at forsøge aktivt at fortrænge dette forfærdeligt smagløst/rædselsfulde billede, men lige ordet "-fil" i dag fik det frem.

Billedet forestiller et døende barn i en hospitalsseng midt i et dansk samtalekøkken. Barnet ligger terminalt stille og sygt, mens familien sidder og spiser aftensmad ved siden af. Det skulle vist være åh så symbolsk og man kan naturligvis også lægge alt muligt i billedet. For eksempel , at livet og æderiet altid går videre for alle de mange, mens de få, der hele tiden skal dø altid dør uendeligt ensomme og jo også for det meste ret enkeltvist. På trods af al nærhed. Eller et eller andet andet pis.

Billedet fortæller for os en helt anden og langt mere forfærdelig historie. Den fotograf, der har taget billedet, har nemlig BOET hos det døende barns familie i længere tid for at lave en portrætserie. Nu er livet ikke længere reduceret til "X-Factor" eller "Stjerne for en Aften", der er deltagerne da i det mindste i live endnu. Nej, nu er det blevet til "Stjerne for en LIVS-aften", den aller-allersidste. Billedet her er simpelthen det allerværste døds-pornografiske billede, denne skribent nogensinde har set. Det ord, der hedder "nekrofili" og som ellers ikke figurerer højt i almindelig anseelse, er allerede i den blide ende her. Tænk at sælge sit barns langsomme kræft-død som føljeton til en snagende presse, der ligefrem er flyttet ind i sengen permanent. Vildt og helt, helt forfærdeligt!

Nu er livet ikke altsammen en ren jammerdal, og sommetider ser vi da osse morsomme tiltag. Denne side er jo en smule amatøragtig, det kan vi ikke nægte og det ville vel heller ikke hjælpe. I en branche nær os, nemlig i herlige hifi, ser vi nu også andre aktører, som benytter sig af noget "hjemmegjorte annoncer" I dag har vi været særligt underholdt en en importør/forhandler på Herning-kanten, som i forbindelse med Tape Connections konkurs indlagde sig så absolut "visnelig hæder" (er der noget, der hedder det?) ved at "fiske" lidt rigeligt aktivt i rørt vande. Syntes vi dengang og det gør vi bestemt også i dag. Lidt upassende nekro(hi-)filt ...

Denne gang drejer det sig om præsentationen af et nyt spændende højttalerprodukt. Nu er vi selv en smule immune overfor alle disse evindelige nyheds-annonceringer omkring dynamiske højttalere, som trods alt har været færdigudviklede de seneste 50 år. Det svarer altid til den tvivlsomme begejstring ved at læse begejstrede annoncer for en ny slags saks. Som kan klippe ligesom alle sakse altid har kunnet siden oldtiden.
Tilbage til denne herlige annonce om et produkt, som hvis det havde været tysk og desuden et såkaldt pronomen (forholdsord), ville have "kunnet taget dativ" Det gælder som grammatik-hajer allerede har bemærket for remsen "aus, bei, mit, nach, von og zu" Blot er det slet ikke tysk, meget mærkeligt med det navn..

Der er tydeligvis tale om et særdeles attråværdigt produkt, for som der står "Det er nu du har muligheden for at forudbestille dit sæt. Venter du kan der være tale om op til 3 - 5 måneders leveringstid på dem. Det er en bestillingsvare, da der er en stor variant at farver og de først bliver bygget efter bestillingen er lagt".

Nu kunne man måske tro, at der ALTID og til ALLE TIDER har været muligt at forudbestille ting, vi gætter her på at man også betaler lidt småmønter samtidigt. Derimod fatter vi altså ikke, hvad der lige er forskellen imellem at forudbestille noget nu og gøre det senere. Denne producent producerer som alle andre udelukkende når ordren er kommet, så hvad det lige præcist ændrer på leveringstiden fatter vi ikke. Lige meget hvornår man måtte bestille skal de altså lige laves først, hvor er det lige forskellen er...????
Vi sakser lige et par forrygende citater mere:
"Dette er simpelthen en verdens præmiere i Danmark........" (manner, manner, som Anders And ville have udbrudt), utroligt at det kan lade sig gøre. og
"Sidder du nu som forhandler og tripper og tænker ”det vil jeg sgu også have”, så er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte xxxx."

Nej, det vil vi altså ikke, ikke engang selv om de var gratis og vi gider ikke engang lytte (vi har allerede her hørt/læst nok) men nu er vi jo altså heller ikke hifi-forhandlere og det er vel heldigt for alle parter her. Selv om de altså findes i en farve som vi godt nok aldrig har hørt om, Google bliver nemlig ved med at påstå, stavemåden er forkert:
"MAZERATI BLUE - den er sindsyg lækker denne finish" En helt ny farve allerførst i Danmark? Måske en farve a la den så kendte "British Razing Green", den med barber-bladene?
Vi er tydeligvis ikke selv de eneste amatører, ja måske ikke engang længere de største....

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside