mandag den 1. februar 2010

Eksotiske forstærkere og anden antiskating

I dag er det så tid til at levere den største og tungeste forstærker, vores lille firma endnu har leveret. Den er tillige enormt dyr og kan garanteret alene spille et lokale på 800 m2 op og det fuldstændig uanset de akustiske forhold. Selv i et såkaldt "lyddødt" rum ville alle kunne høre fuldstændigt den samme "akustiske begivenhed" fra denne monster-forstærker.Hvis dette lyder underligt eller fornuftsstridigt, så er det ganske tilsigtet udover at det heller ikke er fuldstændigt korrekt.

For det første ville selv en aldeles perfekt gengivelse af den oprindelige akustiske "begivenhed" alligevel ikke kunne opfattes af blot én eneste af lytterne til denne forstærker. Inden man nu måske ville komme til at tro, at vi var tilbage i vores stadige ekskurser udi "hifi-entusiastisk dumhed" (hvor ingen naturlove alligevel har nogen mening) så må man tro om. Denne forstærker er konstrueret efter jernhårde og videnskabeligt ganske uomgængelige og helt stringente videnskabelige retningslinier. Det er som i sammenhængen med hifi udelukkende publikum, der er noget galt med. Lytterne er nemlig allesammen i det allermindste halvdøve. Ikke hel-dumme og -døve som altså langt hovedparten af de rigtige entusiaster, nej de er for de flestes vedkommende kloge nok omend oftest noget gamle og dermed hyppigt noget svagthørende.

Vi taler om det klassiske princip for lyd-transmission, som hedder "teleslynge", hvor et traditionelt høreapparat simpelthen opfanger variationerne i det magnetfelt, som den tilsluttede forstærker genererer i det stykke ledning, som erstatter den traditionelle lavimpedante højttaler. Disse forstærkere er uden nogen sammenligning de allerbedste til hård vedvarende belastning i ultralave impedanser på under 2 ohm, som vi nogensinde har set. Eller rettere en god tilnærmelse til en ren ohmsk modstand, da der jo ikke er tale om ret meget såkaldt "reaktans" Blot perfekt vellyd hvis ellers nogen havde kunnet høre det men det kan de så ikke. Interessant paradoks.

På den anden side er lyden i form af æterbårne bølger og lydopfattelsen alligevel fuldstændigt adskilte størrelsen. tit og ofte, som vi mange gange har været inde på, så er den indbildte vellyds-opfattelse temmeligt meget anderledes end den reelle lyd, og folk hører forskelle, hvor der ingen forskelle ville have været i statistisk kontrollerbare forsøg. Nå, den dobbelte blindtest af kabler blandt troende entusioaster kommer naturligvis aldrig, den er ellers ganske overordentligt let at udføre og ressourcen af "dobbelt uvidenhed" i branchen er allerede formidabel.

Nu er hel eller delvis døvhed jo normalt ikke den ramtes egen skyld, men det er noget andet med de mennesker, som lytter og lytter og hører og hører ting, som aldrig har været der. I en fornøjelig tråd i disse dage beskrives dette glimrende. Det drejer sig om et velkendt fysisk fænomen, der hedder "antiskating" og beskriver en beskeden mekanisk kompensation af et tilsvarende ganske enkelt fysisk fænomen af ganske beskeden størrelse. Hurra, vi skal lige berøre en gammel kærlighed i dag, som man sagtens kan finde bedre beskrevet andre steder. Nemlig hurra på vores egen gamle uge-emneside til højre herfor.

Ikke fuldstændigt semantisk overraskende er dem såkaldte "antiskating" det modsatte ef "skating", et navn for en kraft, der presser spidsen af en pickupnål ganske let mod den ene side af rillen. Det er IKKE TEORETISK MULIGT at mod-kompensere denne kraft blot nogenlunde tilnærmet korrekt, da den kraft, der skal kompenseres, er en funktion af FRIKTIONEN mellem nål og plade. Denne er ganske vist delvist i sig selv en funktion af nåleslibning (kendt hvis nålen ellers havde været monteret 100% korrekt og den lodrette sproringsvinkel konstant (det første usandsynligt, det sidste blot plat umuligt)) og nåletryk (mere eller mindre kendt, da den varierer en del med systemresonans anslået af ujævne plader). Desværre er den vigtigste komponent, som man ønsker at kompensere for, FULDSTÆNDIGT UKENDT, da det er rillens modulation på pladen. Som både er frekvensafhængig og niveau-afhængig og derudover en ganske uliniær funktion, som man naturligvis ikke lineært kan kompensere for.

Det gør nu heller ikke så meget, da der er tale om en som sagt ikke videre betydningsfuld del af pickupnålens samlede bevægelse. Derfor kan man sagtens med spille sine plader UDEN ANTISKATING fuldstændigt uden nogen sporingsproblemer og ligeledes kan man spille dem med ALT FOR MEGET ANTISKATING som principielt er det samme. Uden andet end mikrobittesmå ændringer pickuppens sporingsevne, som normalt er langt større end rillens modulation. Lidt som en bil, hvis topfart reduceres fra 200 km./t. til 190, stadig rigeligt til 130 på selv den mest lige motorvej. Sådanne er størrelsesforholdene ret præcist.

Og så kører rouletten selvfølgelig, for en stakkel kan ikke få sin pickup til at spore i sin nye picuparm, og det må jo så være antiskatingen lyder ræsonnementet. Adskillige ikke videre skarpe analytikere kommer på banen med f. eks den ældgamle traver om, at pickuppen da vist skal stå stille på en blank plade for at være justeret korrekt. Nej, det skal den ikke og idiotiske kommentarer om, at så plejer detr at være i orden giver ingen mening. Udover at de fleste glimrende kan høre det, som IKKE overhovedet er der og slet ikke det mere prosaiske, som der ER. Og så fortsætter det endda: En vis Ulrik fortæller nemlig et teoretisk fuldstændigt urimeligt lam historie om, at ligegyldigt om der er for lidt eller for meget antiskating på, så "forskubbes lydbilledet til højre" Godt hørt, Ulrik! At høre græsset gro må være ganske let i forhold til at høre plastic-græs gøre det samme, og det er herudeomkring vi er i dag.

Nu må vi her huske, at vinylafspilning ikke ligefrem er okkult videnskab eller raket-teknologi. Derudover ligger højre kanals information IKKE i højre side af riller eller i venstre for den sags skyld. Begge kanaler ligger som 90 graders vinkler på hinanden i en kombination af rillens nålens bevægelse horisontalt og vertikalt. Derfor kan man heller ikke som nævnt i tråden skære ny information udelukkende i den ene rille ved forkert antiskating. Det kan man kun i begge riller samtidigt men det kræver ukontrollerede kraftige nåle-RESONANSER, og det er noget andet.

Som sagt, hele det her oplæg er helt håbløst og det er svarene, som der er mange af, naturligvis også. Fordi problemet simpelthen er forkert formuleret og under ingen omstændigheder kan give den beskrevne fejl. Uundgåelig teknisk logik dikterer det simpelthen, underligt at ingen er klar over selv ret simple teoretiske sammenhænge omkring mekanisk aftastning af plader. Man gruer over, hvad de så heller ikke ved eller kan høre, men måske de blot skulle anskaffe sig et høreapparat og lytte til vores nymonterede fede teleslynge-forstærker?

Vi bruger kun tid i dag på denne aldeles ligegyldige bagatelagtige "hifi-blindtarm" fordi vi tit bliver spurgt om noget, som vi slet ikke gider svare på. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er særskilt uhøflige eller ikke kan svare, blot at spørgsmålene ikke fortjener et svar. I dag er der for eksempel et spørgsmål i "boxen" om kvaliteten af gamle PA-forstærkere og mulig anvendelse i forskellige impedanser. Det er vel kun for de allerfærreste ligefrem en "lækkerbidsken", for når man er dum nok til at bebyrde en professionel virksomhed med mage til ligegyldige anmodninger, hvad skulle man dog så bruge svarene til? Og man kan frit gætte med på, hvornår de ville stoppe, spørgsmålene-det korrekte svar er aldrig!
Nok ca. det samme som ham her "antiskating-fyren" Overhovedet slet ingenting og det sidder vi her og bruger vores kostbare tid på? Hvem sagde vi var særligt meget klogere...Det gør vi undertiden selv, men tager tydeligvis grundigt fejl.
Det eneste mulige svar på sporingsproblemerne under forudsætning af nogenlunde korrekt nåletryk i en blot nogenlunde korrekt et-punktsophængt pickuparm er iøvrigt at kablerne er kommet i klemme et sted og sidder som en uliniær fjedrende belastning. Blot langtfra givet, at forudsætningerne er opfyldt.

Alligevel er der derude noget, som er endnu dummere. En af de mere obskure forhandlere af eksotisk hifi derude solgte fornyligt produkter UDEN GARANTI, som der ordret stod i annoncerne. Det blev så til en tråd, som administrativt helt uforståeligt blev lukket. Hvis man efterfølgende tror på, at der er viden eller blot vilje bag vores hjemlige hifi-fyrtårn hifi4all stopper det da vist her. Ifølge lov om private forbrugerkøb ER DER lovpligtig sædvanlig reklamationsret og det gælder uanset om den forretningsdrivende har angivet nogetsomhelst andet.
Hvordan man så får lovhjemlet ret overfor en erhvervsdrivende, som overhovedet ikke kender de allermest grundliggende spilleregler omkring private forbrugerkøb, ja det er til gengæld en noget anden og sikkert ikke bedre sag! Nok ligeså let som at få hjælp fra et forstenet net-organ uden redaktion, hvis eneste indhold OVERHOVEDET er brugernes eget forum. Skidegodt, Bjarne Ejer og I andre Brok-hoveder, I æder vist bare for meget Mastervol (en slags kosttilskud vist, red.)

Etiketter:

2 kommentarer:

Blogger Kristian sagde ...

Du er skarp som altid :)
Du slår hifi folket med pisken.
Hvorfor ikke at deltage på hifimusik og hjælpe på venlig måde :)

Hilsen
Kristian

1. februar 2010 kl. 11.57  
Blogger Poul M sagde ...

Hej Kristian
Tak for de pæne ord. Principielt er jeg af den mening, at forhandlere bør holde sig væk fra forbruger-fora så det gør vi ubetinget. Bare ærgerligt, at heller ikke andre, heriblandt de, der kører sitet, bidrager med nogetsomhelst men mon ikke hifibranchen har nok at se til internt i disse tider! Regnskaberne tyder på det!
Iøvrigt ville vi nu til enhver tid af gammel entusiasme have hjulpet denne her antiskating-fyr, men det er en helt anden sag.

1. februar 2010 kl. 13.03  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start