fredag den 8. januar 2010

Verner Panton

Som dreng i den mere semi-akvatiske og klima-truede lavt-liggende del af Danmark, på øen Endelave, var der altid plads til at drømme. Horisonterne var synlige til alle sider, og det eneste, der altid stod i vejen, var vandet. Selv om det jo blot var de indre danske farvande, kaldte vi det jo alligevel havet, fordi alting var så uoverstigeligt langt væk, derovre helt på den anden side. Som man gik dér og soppede rundt efter ålekvabber præcist på denne årstid, skidekoldt altid og uden undtagelse, så drømte man sig altid langt længere væk, end selv horisontens grænse. Det kunne sagtens være blevet temmeligt langt, da horisonten på en klar dag, som glimrende illustreret af "flad-marskens mester-maler" Emil Nolde kunne være mange kilometer væk.

Så langt kunne man naturligvis ikke ro som dreng, men det gjorde blot drømmene mere livlige og undertiden ligefrem livagtige. Til sidst blev denne kroniske drøm om udlængsel endda realiser-bar, da en den danske flådes vandfly, en såkaldt Consolidated Catalina, landede på vandet udenfor havnen. Det var for en lille dreng en gevaldigt stor flyvemaskine, mens den lå der lige i det bedste fladfiske-område (fiskene blev helt sikkert skræmt væk af denne forvoksede fiske-hejre) og flød rundt på sine pontoner. Roligt og majestætisk og pålidelig som den "luftens fiskekutter", som Catalinaen jo var. For ikke-flykendere taler vi om et vandfly først bygget i 1930-erne og så gammel var denne skribent ikke og da slet ikke dengang. Et herligt minde.

Og hvad har det så at gøre med dagens tekst? Ingenting, udover at lige ordet "ponton" jo springer i øjnene i dag og så er det ikke engang stavet rigtigt. Det skulle i virkeligheden have været "panton" eller måske retteligt "Panton", da der er tale om egennavn. På en kendt lampe-designer af hos modne kvinder ganske populære lamper til mindre formuer med fornavnet Verner. Nu er min kone lige knapt i den "modne" afdeling, men er ikke desto mindre faldet for et løg-lignende gespenst af en lampe, faktisk endda 2, gys! Derfor har hun satset hele vores rørlige formue (som er ganske begrænset og nu endnu langt mere så) på en auktion i det nordvestlige Jylland og har fået hammerslag. Derfor bliver vi i dag retmæssige ejere af rigtige designer-lamper for allerførste gang i vores parcelhus-liv. I den anledning vil vi fyre det overskydende nytårsfyrværkeri af altså hvis det ikke havde været ulovligt. "Ponton" eller "panton", bare de kan lyse og det burde de kunne til den pris. Skide-kraftigt, som en projektør på ja, altså en Consolidated Catalina! Det stærkeste lys i hele min barndom simpelthen.

Nu er det så ikke al lys, som ligefrem virker oplysende. For eksempel kan selv professionel TV-belysning ikke oplyse andet end komplet åndeligt tusmørke. Nu er det jo blevet Fimbul-vinter her i Østjylland, og i den anledning bragte den lokale TV2 et par historier så ubegribeligt bagatelagtige, at det næsten tangerede ren "minus-information" Ikke blot blev man aktivt DUMMERE af at se indslagene, men det er jo ikke nogen nyhed, sådan er det efterhånden temmeligt tit. Nej, der var simpelthen tale om skabelsen af en helt ny komisk genre i journalistikken uden at det vist overhovedet var tilsigtet. Det første alenlange indslag handlede om noget så (tanke) tomt som en skole, der var lukket på grund af snedriver. Hvis det lyder som et noget tyndt forlæg for et TV-indslag, så skulle det blive meget værre. I 10 ulidelige minutter næsten gik reporteren rundt på skolen, hvor der skulle have været terminsprøve. Dét blev simpelthen omdrejningspunktet om denne ikke-historie og reporteren gik sammen med skolelederen rundt og rundt som i en surrealistisk David Lynch-film og fortalte om fraværet af alle de sædvanlige lyde. Man skulle tro alle eleverne var døde, men de var de vist ikke. De var der vist ikke lige i dag.

De var nok nærmere ude at slås i sne, det burde der da have været nok af. Det var det bare ikke, selv om nyhedernes andet lange indslag forsøgte at sandsynliggøre dette på næsten absurd Monty Pyhonsk vis. En anden reporter stod med sin flot illuminerede røde tud foran Randers Rutebilstation og beskrev malerisk de kaotiske trafikale forhold, hvor selv bæltekøretøjer skulle være uanvendelige. Det skete på baggrund af massevis af busser, der i baggrunden fræsede frem og tilbage på de ellers ufremkommelige veje. præcist HVOR ufremkommelige vejene var, viste reporteren selv ved at vende sig om og i et dramatisk nærbillede uden sidestykke og med absolut døds-foragt stak han sine tennissko ned i det næsten gummisål-dybe snesjap dér. Man forventede naturligvis altopslugende snemasser af la 1. verdenskrigs mudder i Passchendaele, men fik i stedet det uden sammenligning mest komiske TV-indslag, jeg nogensinde har set. Dorske og dovne journalister, der havde besluttet sig for at forevige en katostrofe, som barfe ikke lige var der. Det var vist den egentlige katastrofe!

Til sidst i dag skal vi da lige bringe en kommentar til de nye nøgen-scannere, som er helt ubegribeligt racistiske. Hvordan det kan være, at vist ingen andre har bemærket det forstår vi slet ikke. Det burde ellers altsammen være ganske soleklart, for på en del af byens skoler her er det tilladt at tage brusebad i underbukser i gymnastiktimerne, da en en særdeles respekteret mellemøstligt funderet religion jo forbyder nøgenhed. Hvordan man så kan se disse scannere som andet end den ultimative religionskrænkelse går simpelthen langt over vores forstand. Måske man på den måde uhyre effektivt vil kunne afskære alle rettroende fly-kaprere fra at gå ombord, man skulle tro det. Nå, vi får vel se, hvordan det går, om ikke andet bliver det vel ikke så svært ar finde ansøgere til det attraktive arbejde det må være at se på afklædte kvinder hele dagen igennem. Av for Satan, hvorfor slår du, fru Mathiasen?

Ellers er denne skribent af en lille mand, der hedder Kim, i fuld offentlighed blevet kaldt "fej" og "uden normale sociale færdigheder". Hvordan han lige kan vide det ved vi så ikke, men det kan sagtens være tilfældet (jeg må nok hellere spørge min kone hvis jeg ellers tør), derom må andre vel i virkeligheden dømme. Det med de manglende sociale færdigheder kan til gengæld sagtens passe, jeg er jo trods alt selv en slags kronisk smittet hifi-entusiast, og lige der er denne egenskab nærmest i praksis ikke-eksisterende. Dog må vi sige, at Kims begrundelse måske ikke lige er den allerbedste, for han måler nemlig tydeligvis begrebet "sociale færdigheder" en smule alternativt. For at fungere normalt skal man ifølge lille Kim have "..skrevet på dette fora (skulle nok have været singularis-formen "forum") og ikke gemt sig" 

Ja, man må søreme beundre alle de mennesker derude på dette "fora", som modigt og mandhaftigt "med åben pande" skriver som moderne udgaver af gamle danske helte. Ganske vist uigennemtrængeligt "formummet som skælme" bag deres net-pseudonymer og uden adresse eller anden mulig positiv identifikation. Du er godt nok en modig mand, lille Kim, det må man lade dig. Respekt! Næsten ligeså modig som alle de ubesungne helte, der graver vejsidebomber ned. Nå, den var måske lidt billig...Mængden af mandsmod er vel ellers ikke så forfærdeligt forskelligt derude i internettets kroniske tusmørke. Til gengæld kunne man som en kunde netop i dag godt for sjov erstatte navnet på Kims nye hifi-guru med "Liderlige Linda" i Kims tekst. Som alle raske Foska-drenge husker det med drivende sentimentalitet (eller hvad det nu var der drev), så "testede" "Ugens Rapport" engang massage-klinikker. Tal igen om det ideelle job! Tak for alle minderne, Klaus!
Tiderne skifter, og "pontoner" bliver til "pantoner" og derudover er dumheden vist kommet for at blive.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start