onsdag den 20. januar 2010

"Pickelhauben"

Nu er det nok ikke ligefrem en gevaldig nyopdagelse, vi vil gøre i dag, men sommetider kan det åbenbart være nok at genopdagede forlængst glemte selvfølgeligheder. Når nu ingen andre gør det åbenbart, ja undertiden skulle man tro, den store offentlighed er kollektivt blind. Hypotesen i dag er slet ikke en hypotese, næppe engang en teori, nærmest bare en uofficiel naturlov, hvis vi selv skal tolke det. Det drejer i sin enkelthed om, at når en ting i tilstrækkeligt lang tid ikke bliver brugt, så "sander" organisationen omkring den til i en sådan grad, at den slet ikke kan levere ydelsen længere. Lediggang og ørkesløshed er ikke blot roden til alt ondt for disse strukturer, det afskaffer dem simpelthen, naturens gang så at sige. Ikke dårligt eller forkert, blot en naturlig tendens mod "manglende skarphed" og ultimativ organisations-død.

Overskriften i dag betegner en af krigshistoriens mere kuriøse hændelser og er nok det mildeste eksempel på total "tilsanding" i dagens eksempler, sådan nærmest lidt stupiditet i light-udgave. På dansk oversættes udtrykket traditionelt til det aldeles uforståelige "pikkelhue", og betegner en sælsom hovedprydelse, som det tyske militær benyttede i godt 50 år. Den bestod af en læderhjelm med en sælsom spydlignende dekoration ovenpå og må vel med datidens øjne have set mega-smart ud. Den eneste krigeriske begivenhed i større format, hvor den blev brugt, var i den korte fransk-tyske krig i 1870-71, som i virkeligheden blot varede et par uger i krigerisk form.

Det var den sidste krig, hvor soldaternes udrustning over en bred kam umiddelbart kunne bruges som veritable karnevalskostumer. Officererne bar storslåede fjer-prydelser, som Odysseus ville have misundt dem på sletten foran Troja. I en ny tid med riflede kanoner og geværer med træfsikkerhed på miles afstand gjorde det dem til oplagte mål. Som om det ikke var nok var de franske soldater allesammen iført knaldrøde bukser, som gjorde sigtet en hel del lettere. Og så var jo "pikkelhuerne" som det burde være en smal sag at bruge til at sigte efter.

Desværre havde franskmændene kun glatløbede geværer, hvor træfsikkerheden intet var bevendt mod selv oplagte mål som pikkelhuer og krigen varede derudover så kort tid, at denne helt igennem indlysende "lokkemad" for velrettet geværild, som pikkelhuen selvfølgelig var, aldrig blev testet for alvor. Nu var det ikke forbi det nyligt militariserede Tyskland egentligt burde være "sandet" helt til i buresukratisk selvtilstrækkelighed, og det var det faktisk heller ikke. Det var faktisk kun pikkelhuen, der var en kommende kapital-brøler. Det så man i den noget mere industriliserede massekrig, som den senere benævnte 1. Verdenskrig var. Snesevis af tusinde tyske soldater blev simpelthen pløkket af de nyere riflede geværer, fordi de var så enormt skidenemme at spotte som de lå der med "pikken" i vejret. Det blev hurtigt så galt, at man allerede fra foråret 1915 afskaffede disse sikkert oprindeligt potens-fremmende spidse læderhjelme og erstattede dem med stålhjelme uden "pik" på. Rigtigt hurtigt var det ikke, da krigen som visse bekendt startede i august 1914, men det skete dog.

Nu var selv gennem-militariserede prøjsiske Stortyskland ikke ufejlbarligt og det fører os over til næste punkt på dagsordenen over problemerne ved, at "freden" varer for længe. Oppe i Frederikshavn ligger der 3 danske isbrydere, som minutiøst holdes i permanent beredskab. Ja, der er endda faste besætninger på disse potente fartøjer, som så vidt vides ellers sidst har sejlet engang i 1994-95. Ja, det er næsten så længe siden, at det erfarne personale må være efterhånden afdødt af almindelig kedsomhed. Den intense spænding ved at oliere lejer og motorer, som aldrig skal bruges, er vel til at overse for anstændigt entreprenante mennesker, så de er nok "flaget ud" forlængst.

Nu er det jo ikke fordi man ikke kunne holde sig "skarp", for oppe i den Botniske Bugt og ud for Norsnorge er der masser af is hvert eneste år, men det er bare så forbandet langt væk med akut risiko for søsyge, det er nok grunden til man bliver liggende deroppe i ro og mags-vejr i Frederikshavn. Om vi tror, at isbryderne er noget værd, hvis der skulle opstå en isvinter? Selvfølgelig er de ikke det, materiellet har ikke været testet de seneste 15 år og det faste personnel er sikkert bedre bevandret i den nyeste udvikling indenfor erotiske film end isbrydningsteknik.

Nu skal det med, at isbrydernes besætning jo i en kommende istid regulært suppleres op med rigtige sømænd i stedet for disse "futmælksmatroser" uden at vi dog tror, at det kommer til at hjælpe ret meget. Disse har jo næppe heller synderlig erfaring med isbrydning og enkelte vil nok huske ved den sidste isvinter, hvor det forudsigelige motor-haveri på en af isbryderne indtraf. Når et arbejde bliver tilstrækkeligt mageligt og ørkesløst, så udvikler personalet sig ganske tilsvarende. Sådan lidt "lamarckistisk" udtryk (Lamarck var en forgænger for Darwin), så "får røven den form, som stoeln, hvis man sidder længe nok i den" Hvorefter man naturligvis ikke længere rigtigt kan gå, og DET kan ikke gå når det virkeligt gælder!

At det heller ikke kan gå i Haiti er vel efterhånden trivielt. Allerede i går forlød det fra Dansk Røde Kors, at hvis det var nødvendigt at arbejde under militær beskyttelse, så ville man omgående trække sig ud. Nu er det jo ikke ligefrem nogen aktuel trussel, da den første danske nødhjælp derfra slet ikke er nået frem endnu. Til gengæld er det uendeligt ildevarslende, for det er fuldstændigt indlysende, at al civil orden hovedstaden er helt ikke-eksisterende. Lokal politi og militær er fraværende i samme horrible omfang som præsident René Preval og DEN ENESTE lidt sølle opretholder an en smule lov og orden ER det amerikanske militær. Og det bliver de garanteret ved med, ikke at opretholde rigtig lov og orden, næh, med at være de ENESTE. Fordi der ikke andre er.

Man kan sagtens forstå, at forlængst "tilsandende" organisationer som Dansk Røde Kors vægrer sig ved at vove sig ud i dette veritable "Nødhjælpens Vietnam" At bruge indlysende nødvendig militær støtte som påskud til ingenting at gøre er dog ganske skræmmende, men så meget mere passende.
Meget bedre er det selvfølgelig heller ikke i FN-organisationen UNICEF. I den danske nyheds-hunger efter billeder besøgte DR TV i går et lager, hvor man pakkede nødhjælp. I forgrunden stod ja naturligvis IKKE en nødhjælpsarbejder, men naturligvis organisationens informationschef. I baggrunden stod der en række åbne papkasser, og en dame, der vist selv i sin pureste ungdom ikke havde været nogen særskilt lovende "sprinter-dronning" (og det var altså en del år siden), trissede rundt og lagde en enkelt ting i hver af de åbne kasser. Når hun så havde lagt tingen i trussede hun tilbage for at finde en ny ting at lægge i og så fremdeles, altsammen i adstadigt tempe, passende for motivation og alder og andre evner må man vel antage. Hu-hej hvor det gik hvis det altså først var om et par måneder forsyningerne skulle ud.
Nå, det kan så meget vel være, at det kommer til at passe så nogenlunde, den her situation er allerede så langt hinsides civil kontrol, at den her form for "futmælks-nødhjælp" forlængst er passé. "Pickelhauben" trives naturligvis ganske glimrende i dansk dødssyg nødhjælp, desværre og hurra for de peruanske brandmænd og alle andre levende organisationer!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start