torsdag den 7. januar 2010

Det store mandlige selvbedrag

Nu er der vel næppe statistisk belæg for, at flertallet af gifte mænd ligefrem mener, at deres egen kone er ret meget pænere end gennemsnittet, det har ihvertfald ikke været muligt at bekræfte. Til gengæld er det jo en kendt sag, at langt flertallet af mænd direkte adspurgt vil svare, at deres lem er lige en lillebitte smule større end gennemsnittet. Den sidste observation er til gengæld interessant, for de samme mænd vil nok nævne "erfaringer fra sammenlignende tests i gymnastiksalen" som den tilstrækkelige statistiske baggrund. Sammenligninger med tidens fremmeste "porno-tyre" falder jo næppe ud til ret manges fordel, slet ikke for denne gifte mand. De få mænd, der måtte nævne den klassiske drenge-disciplin "højde-tisning op ad en væg" som den eneste baggrundsviden gør det på trods af den kendsgerning, at man jo som sikkert en del bekendt slet ikke rent fysiologisk kan tisse med et erigeret lem. I det hele taget er det måske (lidt for) spændende at forske for meget i, hvor mændene så ved det fra, de har vel næppe været spejdere allesammen. Eller katolikker. Drenge ved godt nok meget!

Langt de fleste gifte mænd får osse lige lidt mere sex end gennemsnittet, som gennem årtier er temmeligt uændret, omkring 2 gange om ugen. Om det passer er sikkert mindst ligeså tvivlsomt som dagens øvrige statistisk/metodiske problemer, da folk jo svarer som de nu mener de skal snarere end hvordan tingene er. Det gør de jo bevisligt med lem-størrelsen, så hvad skulle forskellen så være her? Ingenting, og da især fordi man jo skulle tro, at den gennemgribende "sex-fixering" af samfundet skulle give MERE sex. Eller måske mindre, uændret ville vel være det mindst sandsynlige grænsende til det absolut usandsynligste. 

Hvorfor denne lange indledning om tilsyneladende slet ingenting? Fordi det åbenbart indenfor visse hobbyer er en kendsgerning, at dumme uselvstændige drenge vokser op til at være dumme uselvstændige mænd, der hele tiden skal "stives af" (nej, IKKE af deres koner!) for at forblive mænd. Og så endelig tilbage til forlængelsen af gårsdagens tekst om hifientusiasten, der fandt lykken og selve meningen med tilværelsen påny. Vi skal lige for de enkelte ikke 100% kontinuerligt-læsende folk derude repetere, at det jo selvfølgelig ikke drejede sig om musik. Sikke dog en latterlig tanke, som om det skulle have noget med hifi at gøre, nej naturligvis ikke. Der var i dette evindelige drenge-univers blot tale om, at vor ven Kim havde fået sig en ny "legekammerat" Hvilken leg de dog legede må forblive i gråzone-området men tilsyneladende var den personlige kemi helt i øjet og "sød hifi" opstod mirakuløst påny. Ikke "sød musik", det ville jo osse have været lige kvalmt nok mellem voksne ikke-katolske mænd.

Vi vender lige emnet igen i dag, fordi vi lidt i smug har funderet lidt over, om vi måske var lidt for hårde ved lille Kim/Jean Michel Jarre. Det er jo altid en smule unfair at drille de helt små når man nu er så fysisk stor som undertegnede i internettets "virtuelle skolegård", men synes nu faktisk ved nærmere eftertanke, at drillerierne var ganske berettigede. Et eller andet sted er det altså noget alternativt-logisk som (i egen selv-forståelse) rigtig MUSIK-entusiast at behøve finde på et eller andet at købe af sin nye "hifi-legekammerat" Som sikkert sælger fine ting ligesåvel som alle Kims tidligere legekammerater gennem adskillige årtier. Legekammerater, som så er blevet fortrængt af "den spændende nye dreng i klassen"

Problemet kan vel reduceres til dette: Hvem Fanden gider dog lege med sådan en troløs fætter, og hvad er det lige man kan sidde og snakke med ham om i det hele taget i timevis? Det sandsynligste og måske eneste gæt er vel, hvad Kim selv har og har haft derhjemme uden at det dog åbenbart gennem mere end 25 år er blevet til nogetsomhelst, som han tydeligvis overhovedet gider spille på uden fast "hifi-støttepædagog". Hvis han altså mister sin aktuelle "musikalske ven" hvem det så måtte være falder verden samme, som vi kender den for lille Kim. Man siger om Robert di Niro, at han som menneske blot er "en tom skal", der først fyldes op i film-rollen. Det er derfor han er sådan en fantastisk djævleblændt god skuespiller. Om vor ven Kim indeholder slige talenter ved vi ikke, men i det mindste har han da visse af forudsætningerne i orden.: Det "menneskelige vakuum", som kræver opfyldning gennem stadig bekræftelse. Mon det også gælder alle andre mænd, når de står og holder på deres lem som man(d) jo undertiden gør at de hele tiden skal bekræftes i, at det de allerede godt ved er sandt. Nemlig at deres eget lem er lidt større og deres eget hifi er MEGET BEDRE (ikke bare lidt, kom ikke her!) end gennemsnittet. Fordi det er ens eget og det siger ens bedste ven også. Ak ja,,,

Her i huset er min bedste ven heldigvis/tilfældigvis min smukke kone, som er ligeså meget smukkere end gennemsnittet som min, nå nej, vi stopper lige af diskretionsgrunde. her. Det er jo altid af sine (hifi)-venner, man skal høre lige netop den sandhed, man ønsker at høre. Det er jo derfor man normalt vælger sine hifi-venner. Man plejer derfor normalt at fravælge dem, der ikke er enige med en, de må jo nødvendigvis være dumme som indavlede kannibaler. Det var jo iøvrigt blandt indavlede kannibaler på Ny Guinea, at man naturligt fandt Creutzfeld-Jacob syndromet, senere bedre kendt som ko-galskab. Selv om det retteligt var tale om "kannibal-galskab" Nu var denne skribent som dreng en ret uselvstændig lille fyr i en alt for stor krop, altså det rene ideal for den senere udvikling til hifi-entusiast, sådan nærmest lidt et skvat. Ihverfald sådan lidt "light" Derfor er det ogfså stadigvæk lidt magtpåliggende af sin kone/hifiven at få bekræftet, at det aktuelle hifi-anlæg bare er skidegodt og det bedste i den kendte verden. 

Det siger hun bare, at det ikke er, hvad Fanden bilder hun sig ind? Godt nok taler vi om vores aktuelle kælder-anlæg med Altec-Lansing 816V-horn og en 288-driver ovenpå, som slet ikke er konciperet som hifi, men alligevel. Det andet er vist godt nok. Faktisk nægter hun kategorisk at lytte på det kælder-vidunder og siger, det giver øjeblikkelig kronisk hovedpine. Jeg må vist hellere ligesom lille Kim se at finde mig en ny hifi-ven, som kan give mig ret. Det behøver jeg jo som mand ligesom det naturligvis også er nødvendigt at konerne ikke også bliver spurgt om sex-hyppigheden i parfoldet, lemmets størrelse osv. Det ville nok statistisk ændre lidt på sagerne. Lyder det her ubeskriveligt jammerligt? Ja, det synes vi da selv og ikke mindst fordi der desværre også er en "smule Kim" i undertegnede. En lillebitte dum og bange dreng, der aldrig blev andet end en større udgave af det samme. Ak ja, det var dagens selverkendelse version "light" Meget, meget "light" vil jeg sandelig håbe!
Til sidst skal vi lige huske at videregive et brandvarmt købstip, som helt uforståeligt har været "på" et længere stykke tid. Det drejer sig om et sæt danske super-duper højttalere af mærket Raidho, som har en førpris på en bagatel af 500.000,- for et sæt. De må godt være gode og nu er disse fabriksnye højttalere så blevet noget mere konkurrencedygtige skulle man tro. Udsalgsprisen er nemlig nu sølle 25.000,-, altså en rabat på ikke mindre end 95% Hvem sagde det var en god investering at sætte sine penge i hifi? Tak Kim, for alt det du har gjort!
Og nej, Kim, vi skal ikke handle med dig, det har vi ligegodt aldrig gjort eller overvejet at gøre, om du så var den sidste kunde på Jorden. Så hellere præst eller pølsemand! Vi hverken køber eller sælger venskaber, selv om det måske i din verden lyder noget underligt...

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start