lørdag den 16. januar 2010

Bravo, Bjerager!

Allerførst skal vi beklage vores gamle hjemmesides noget "afpillede" karakter i den seneste uges tid. Det skyldes IKKE krise, i det mindste ikke her (æv, hva Kenneth?). Vores særtjenesteleverandør har dog været så "erratisk", som englænderne kalder det, i den senere tid, at vi lidt før planen har været nødsaget til at skifte til vores nye hjemmeside. I den anledning skal vi så beklage det ligeledes noget ufærdige look på den nye side, men det andet var utåleligt meget værre. Vi skal især gøre opmærksom på muligheden for at "poste" intelligente kommentarer lige her nedenunder hvis man skulle mene, at dagens tekst ikke allerede var lynende intelligent. Det er den vel ikke helt altid, men konkurrencen derude er nu ikke altfor overvældende imponerende.

I de seneste dage har denne skribent på grund af ikke-skribentvirksomheden haft uvant god tid til at se de danske TV-morgennyheder, og det har da godt nok medført en vis brat morgen-opvågning. Ikke at billederne fra den fortvivlede situation på Haiti på nogen måde adskilte sig fra alle de andre billeder fra ganske tilsvarende fortvivlede situationer, der har TV jo allerede forlængst "skrabet bunden" i elementær døds-pornografi. Alligevel så vi en nyskabelse i disse morgen-nyheder, som var forrygende foruroligende. Som altid i sand uhygge er det aldrig det, der bliver sagt, som for alvor er uhyggeligt, det er det, der IKKE bliver sagt, der er det allermest uhyggelige. Eller journalistisk set, de ellers uhyggeligt indlysende sammenhænge, som alle disse selvfede afdankede "linselus" fra diverse nedlagte sports-afdelinger derinde IKKE nævner. Sikkert fordi det ikke står på deres "teleprompter", som de læser op fra med pseudo-salvelsesfuld diktion, hvis overbevisende kvalitet stemmer glimrende overens med det latterlige journalistiske indhold. Det gør det blot ikke bedre, at andre journalister heller ikke fatter nogetsomhelst og de er vel ikke afdankede sportsjournalister allesammen? Resultatet er vist bare det samme.

Tilbage til Haiti eller måske rettere forestillinger om samme. Den eneste dansker, som vist hidtil i går var nået frem til Haiti var TV-reporter Steffen Gram. Det mest presserende journalistiske spørgsmål burde naturligvis have været fra ham selv til ham selv, hvad Fanden han egentligt kunne bidrage med i det ellers ret indlysende nødhjælpsarbejde i dette tropiske område. Et førstehjælpskursus måske, det var vel det mindste man kunne forlange når nu han selv og hans kamerahold optog den plads, som kunne være brugt af RIGTIGE nødhjælpsarbejdere. For hvad er det lige, der er brug for efter et jordskælv? Ikke Steffen Grammer, det er garanteret!

Ja, der er da heller ikke brug for det, min gamle studiekammerat Anders Ladekarl med de strålende øjne og den fuldstændigt "tilsandede" bureaukratiske afdeling af Røde Kors stiller op med. Kendsgerningerne ved et vilkårligt jordskælv er ganske simple som alle andre brande: Send da for Helvede en brandbil og det bare i en helvedes fart og husk at tage vand og en lang slange og pulverslukkere og en skærebrænder og en donkraft og så er vi "i business" Meget mere kompliceret er nødhjælpsarbejde efter et jordskælv selvfølgelig heller ikke. Hvis man skal redde folk under ruinerne skal det være lige NU! Og så falder kæden fuldstændigt af, for sidder laskede Anders Ladekarl da ikke der i TV-studiet flere dage efter katestrofen og fortæller om vigtigheden af at "danne sig et overblik" over, hvad der er nødvendigt dernede på Haiti? Jo, det gør han som om det skulle være alt andet end aldeles indlysende og det værste er, at han slipper journalistisk ganske helskindet fra det. Det er fandeme godt, at Århus Brandvæsen ikke styres af Røde Kors, for så ville der eddermaeme være langt mellem indsatslederens bil og den første brandbil, mange og lange dage! Sådan slukker man hverken brande eller afhjælper følger af andre katastrofer. Man HANDLER i stedet for at "fede den"

Det har Anders Nødhjælps-pamper deroppe fra sit hjem i single malt whisky-bæltet i Klampenborg så også gjort. Ikke handlet, det siger vel sig selv når man ser manden, der virker som en komplet statisk udstilling. I et hidtil uset dramatisk interview i afgangshallen i Kastrup interviewede man denne "nødhjælpens "dødis-klump" mens han var på vej til Haiti, hvor han måske er ankommet omkring denne tid. For at danne sig et indtryk af situationen, som man sagde hvad det så lige skulle hjælpe. Det samme indtryk naturligvis som alle andre har kunnet danne sig forlængst. Nemlig at der er brug for læger, medicin og militære graveredskaber og ikke en skid andet. Folk dør altså hverken af sult eller tørst i løbet af 3-4 dage med mindre de altså ligger under ruinerne og kulde er der heller ikke alt for meget af dernede på Haiti. Faktisk ligeså lidt som der er hjælp at hente fra "Karlen" og hans tunge "Kors".

Der er naturligvis masser af opgaver i det ødelagte land derefter, men effektiv nødhjælp til døende mennesker under ruinerne eller i det brændende hus er ikke åben for egentlig debat eller anden mødeaktivitet, der skal man bare i gang, så kommer ALT ANDET efterfølgende. Det er der heldigvis nogen, der har fattet, for allerede dagen efter jordskælvet havde man et interview med en flok brandmænd derovre i Haiti. Det var måske i virkeligheden at større dåd af disse mænd at være aktive, for en hovednyhed samme dag var, at den haitianske præsident "havde været rundt" i hovedstaden for at ak ja, "danne sig et indtryk af ødelæggelserne" Jamen huhej, sikke da godt klaret især i betragtning af, at præsident-paladset faktisk ligger i hovedstaden, en næsten overmenneskelig præstation synes det...Helt udenfor sin egen dør, det var godt gået, præsident René!

Og så tilbage til de hårdtarbejdende brandmænd. Som slet ikke var haitianere, men PERUANERE. Et godt journalistisk spørgsmål ville måske have været, hvordan i alverden det var lykkedes Peru, som logistisk/trafikalt ligger mindst ligeså skide-langt væk Haiti som Ladekarls egen kystbane-Klampenborg, at få ekspederet disse helt rigtige mænd til det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Derfor blev det selvfølgelig ikke stillet ligeså lidt som hvad det lige var kvabsede Ladekarl havde at byde på udover at han optog plads for ja, altså RIGTIGE brandmænd. Som altså heldigvis kom frem men tydeligvis mest på trods!

Til gengæld blev udsendte reporter Steffen Gram stillet et spørgsmål, som nok må gå over i den journalistiske historie som starten på noget, som heldigvis ikke er helt almindeligt endnu. Den afdankede sportsjournalist i studiet spurgte nemlig Gram om, "hvordan han (altså Gram!) havde FORBEREDT sig (altså Gram!) på den forfærdelige situation i Haiti" Så kunne jeg altså ikke klare mere, for når det eneste journalistiske indhold drejer sig om selve journalisterne og deres fuckin føleri med sig selv i denne katastrofe, så er vi så langt væk fra de peruanske brandmænd, som vi overhovedet kan komme. Bundskraber-journalistik, simpelthen, stakkels haitianere, hvis de skulle være afhængige af dansk nødhjælp. Nå, hvis de er det er de alligevel forlængst døde dernede under murbrokkerne, og det er vel på sin vis nådigt nok. Når man ingen tanker tænker selv selv når man ser de mest indlysende modsætninger mellem reel handling fra rigtige nødhjælpsarbejdere og almindeligt "ordskvalder" fra Ladekarl og de andre dåd-løse dorske-pander så er man tydeligvis "type castet" perfekt til morgennyhederne. Vildt!

Nu er det desværre ikke kun morgennyhederne, hvor den totale mangel på proportioner er på vej frem. I går var der for eksempel en bredt publiceret nyhed om et knivstikkeri i skolegården på århusianske Samsøgades Skole. Det fik virkelig pressedækning så det "kiosk-baskede" men viste sig efterhånden at være noget ret banalt. En pige havde nemlig stikket en lille urtekniv fra husgerning i skulderen på en plageånd. Om hun så havde fået 50 forsøg som "amatør-knivstikker" ville hun næppe have haft held til at tilføje offeret sår, der ikke kunne akut-helbredes med det gammelkendte mirakel-præparat "tøse-jod" Det var måske i virekligheden ikke så galt altsammen, ingen skadestue eller traumebehandling eller nogetsomhelst andet. Slet ingenting og sikkert derfor uhyre nødvendig journalistisk stof. Meget passende synes offeret at være uden for livsfare, som det oplyses og det er jo ganske heldigt.

Ellers har vi fra sidelinien fulgt en debat på hifi4all om en ny spændende 4-netstikdåse til en bagatel af 18.000,- At sige at vi som hifientusiaster synes der er tale om et absurd produkt er sådan lidt mildt udtryk. Især fordi et af "kernepunkterne" i dette produkt er, at man opererer med såkaldt "stjernejord" DET KAN BLOT IKKE VÆRE TILFÆLDET! Det er lidt underligt, at ingen tilsyneladende har spottet, at man simpelthen ikke kan etablere den symmetri, som er nødvendig for rigtig "stjernestel", når produktet er asymmetrisk opbygget, som en rektangulær box jo nødvendigvis må være. Selv om man ville forsøge at lave separate kabler eller skinner tilbage til et fælles punkt ville de nødvendigvis have forskellig længde og konstruktøren ville øjeblikkeligt dumpe i faget EMC-Teknik på selv en Røde Kors-dreven aftenskole i faget Elektronik for Begyndere. Sådan en dåse kan teoretisk KUN realiseres som en 3-dimensionel symmetrisk enhed kugle/dodokaeder/anden form for "mangekant" Ligegyldige fakta i en allerede forlængst fuldstændig ligegyldig markdesføring og et helt igennem latterligt produkt.

Og så endelig tilbage til dagens overskrift. Vi må nemlig huske at ære den, som æres bør, i dette tilfælde en vis "Bjerager" Det hedder han forøvrigt også i virkeligheden, en absolut sjælden undtagelse fra anonymitetens åndsformørkede verden på hifi4all. I ganske umisforståelige vendinger hidser Bjerager sig godt og grundigt op over de monumentale pap-hovedet, som kommer "til undsætning" for dette uforsvarlige produkt. At sælgeren ikke aner nogetsomhelst om nogenting er ikke unormalt,selv om det udstilles lidt rigeligt grafisk her, men det er jo ikke forbudt at sælge fuldstændigt uvirksom rynkemedicin og altså heller ikke endnu mere uvirksomme stikdåser. Det kræver blot tilstrækkeligt dumme købere, det er naturligvis helt legitimt og kommercielt ganske legalt.

Og alligevel bliver Bjerager skidegal næsten som en ren Anton Hund, og det kan vi sagtens forstå og så er vi tilbage i det "elementære nødhjælpsarbejde" for en akut livstruet interesse og branche. Nu skal det med, at de altid redebone forsvarere for alskens totalt grinagtige produkter helt forudsigeligt er fremme med deres evige "forsvar for det uforsvarlige" Man kan altid afvise andres erfaringer med, at enten er deres anlæg ikke godt nok (he, det er mit eget til gengæld, he!) eller også kan de ikke høre godt nok eller en kombination. Muligheden for at der intet er at høre falder aldrig nogensinde disse tåber ind men er de jo heller ikke selvbestaltede eksperter længere. Og så tilbage til Bjerager, der faktisk istemmer et af de gamle temaer, som vi selv så mange gange har slået til lyd for. Det må være derfor vi synes hans indlæg er så begavet? Muligvis, det skader vel aldrig.

Bjerager påpeger det helt indlysende problem, at disse produkter og deres dummernik-forsvarere simpelthen i afgørende grad marginaliserer de få resterende entusiaster til de rene "landsbytosser" Ikke at de nødvendigvis allesammen er lige tossede, men for hver eneste gang sådan et produkt og sådan noget ukritisk automatisk forsvars-pladder kommer frem, så mister man ikke blot en del af de få fornuftige entusiaster. Som naturligvis ikke ønsker at være i stue sammen med sådant skinbarligt idioti. Som det berømte ene "rådne æble" i den ellers friske æble-tønde kan en enkelt tilstrækkeligt stupid og ukritisk entusiast endegyldigt skræmme et forrygende antal fornuftige mennesker permanent væk. Fordi ingen gider snakke med "Pierre" og de andre paphoveder derinde om OVERHOVEDET INGENTING!

Desværre virker denne mekanisme kun den ene vej. Der skal kun få fjolser til at skræmme mange fornuftige mennesker væk, mens det desværre ikke virker modsat. Nok så mange fornuftige mennesker møder altid en overmagt i den rendyrkede kritikløse dumhed selv i små styk-tal, og opgiver kampen, det er vel nærmest det, der gjorde dem fornuftige fra starten af?
Måske den samme mekanisme er gældende indenfor TV-morgennyhederne, for hvad skal dog nok så mange ordentlige journalister i selskab med denne verdens Louise Bjerregaard-er? Ganske det samme som de peruanske brandmænd i deres gennemsvedte dragter skal med fede og fimsede Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors i sin personlige ganske sikkert airconditionerede helikopter på Haiti. Tage hjem, når pamperne kommer og sådan kommer det desværre altid til at gå. Både i hifi og på Haiti.

Etiketter:

2 kommentarer:

Blogger Lise sagde ...

Jeg hørte radioavis på DR i bilen, og de startede med at fortælle at der ville komme et indslag med en, der havde pårørende i Haiti, og de fortalte også at vedkommende ikke kunne komme i kontakt med nogensomhelst på Haiti og derfor intet vidste. Det lød for mig som om der var garanti for at nyhedsværdien ville blive nul.
Derefter kom Hillary Clinton med en udtalelse om, at det var en katastrofe af ukendt omfang, hvilket blev oversat til en katastrofe af hidtil ukendt omfang, altså en grov meningsforstyrrende fejl.
Endelig fortalte speakeren, at de pårørende i Danmark ventede i spænding på nyt - de mente sandsynligvis i ængstelse, da det jo ikke var resultatet af Vild med dans eller en fodboldkamp.
Da kunne jeg ikke klare mere jounalistik på børnehaveniveau og slukkede. At tænke sig at danskerne er tvangsindskrevet til at betale 3 milliarder om året for nyder på det niveau.

17. januar 2010 kl. 14.09  
Blogger Lise sagde ...

ovenstående kommentar er skrevet af mig
Lars Matthiessen

17. januar 2010 kl. 14.11  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start