tirsdag den 1. december 2009

Vi udsætter lige lidt!

I dag har vi simpelthen ligget og snuet lidt for længe til rigtigt at kunne nå alting. Derfor bliver det her en ren nødudgave selv om årsagen er ganske overordentlig glædelig. Vi har nemlig fået nye højttalere, jubii! Eller nye og nye er måske så meget sagt, det drejer sig nemlig om et par ikke alene kommodestore (det er de fleste af vores højttalere allerede) men også direkte KOMMODELIGNENDE. De ser faktisk ret ømme ud som de står der på deres latterligt lave sokkel med deres grinagtige trægitter foran. Som om de havde noget at skamme sig over.

Det har de nu ikke, disse herlige gamle JBL Olympus S8R fra 1970, slet ikke endda. Sammenlignet med vores ligeså gamle JBL 4320 Studio Monitor (det står der på dem, så det må vel passe) ja, der er der bare ingen sammenligning. De nye spiller nemlig skidegodt, det gør de gamle ikke og det endda overhovedet ikke bare det mindste. Denne gang var fruen med på hifibesøg i kongernes Jelling og selv hun kunne på stedet høre, at de lød bedre. Ikke godt, blot bedre end dem vi havde, så ind i Opel Omegaen med dem! 

Som i de fleste af fruens domme var denne også korrekt. hvor godt de i virkeligheden lød fik vi dog først øre for i går, hvor vi havde forbandet travlt. Derfor blev det noget sent og denne forsinkelse kører så videre her i dag. Jeg mener dog aldrig nogensinde at have hørt den seneste plade med Alison Krauss og Robert Plant lyde helt så RIGTIGT som på vores nye Olympus. Det lyder simpelthen uhyre eminent fremragende på sådan en helt autentisk ubehagelig måde. Og HØJT, HØJT, HØJT! heldigvis meget højere end mere ubehageligt, undskyld den noget alternative sætningskonstruktion. Al den gamle "hype" om den forlængst udgåede 2-tommers gamle JBL driver Model 375 var altså fuldstændigt korrekt. Denne pragtfulde gamle ingeniørsag af en højttalerenhed, som allerede dengang i 1970 nærmede sig 25-årsalderen i produktion, demonstrerer vel bedre end alt andet, hvad der er sket siden. Svaret er det samme, som dengang Anders Ands nevø Rup i en skoletime blev spurgt om navnet på et stort ocean. Rup svarede korrekt ved ikke at sige nogenting, det korrekte svar var STILLE-havet...

Hvilket i al skyndsomhed bringer os over til det århusianske skolevæsen, som jo som det øvrige samfund har sine problemer. Nu havde vi egentlig tænkt at lave en dybsindig analyse af det stigende fravær i visse århusianske skoler, men det kommer måske en anden dag. Dog vil vi lige berøre et par ting, som de seneste dages dækning i JP ikke lige har bemærket. 

Baggrunden er ellers ganske alarmerende. Eller også er den ikke, det er faktisk svært at vide. Avisen ved det ihvertfald ikke. Alting burde jo ellers være ganske klart, når man opererer med et begreb, der hedder noget så tilsyneladende uanfægteligt objektivt som "kritisk fravær" Man kommer jo straks til at tænke på den i de spæde atombombe-dage med Uran-isotopen Uran-235 at tænke på begrebet "kritisk masse" Lige dengang betød det det nu ganske objektive, at når den kritiske masse, dvs en vis størrelse af uran-klumpen så var der, så sprang bomben og det lige med det vuns! Nu er det ikke fordi vi vil anfægte de statistiske reultater, mest fordi vi ikke kender dem og vi gider for den sags skyld heller ikke forske synderligt i det. 

De er jo under alle omstændigheder ligeså ligegyldige for konklusionerne her, som alle statistikker altid er. Det såkaldte "kritiske fravær" er nemlig en FULDSTÆNDIGT VILKÅRLIGT fastsat størrelse, vistnok 18.7 fraværsdage pr. år. Eller osse noget andet, det er faktisk fuldstændigt ligemeget, størrelsen er ganske "arbitrær" som vi gamle matematikere ynder at sige det. Den ville have haft en vis objektiv mening, hvis det var grænsen for, hvornår man smed snøblerne ud af skolen, men det gør man jo alligevel ikke.

Og så tilbage til den egentlige historie, som burde være en skrækhistorie. JP beretter nemlig med store bogstaver, at det sjove begreb "kritisk fravær" er FORDOBLET på visse århusianske skoler i løbet af de seneste 2 år. Det fortolkes naturligvis som om fraværet er fordoblet, men er det nu det. Selvfølgelig er det ikke det.

Denne syge sproglige abstraktion "kritisk fravær" betyder naturligvis blot, at FRAVÆRET ER FORØGET UDOVER EN VILKÅRLIGT FASTSAT GRÆNSE, intet andet! Det betyder i al sin sørgelige enkelthed, at et øget fravær på måske 0.42% vil tippe balancen på skoler med allerede meget fravær fra det temmeligt "ukritiske" til det uhyre KRITISKE. Giver det her mening? Naturligvis ikke, man kan KUN operere med ABSOLUT FRAVÆR, ikke med "kritisk fravær" Hvad man til enhver tid regner for kritisk er altid tilfældigt og kan ikke underkastes nogen statistisk beregning. Vi er vist tilbage i skoletidens uforståelige forskel på "procent" og "procent-point", ganske svært at huske, ikke? Og så langt sværere at forstå...

Nå, derudover refererer avisen nu en fornøjelig kommentar fra en vis Poul Lundgaard Bak, som er såkaldt Sundheds- og Trivselschef i Århus Kommune. Det må det egentligt være et fedt job, sikke en masse glade mennesker han dog må have omkring sig hver eneste dag, som han kommer dér som selveste Julemanden med de glade tidender. Om mere sundhed og trivsel! Han mener, at social ulighed bærer ansvaret for det store fravær på indvandrerskolerne, måske ikke fuldstændigt overraskende og han fortsætter: "Det er et udtryk for det samme, som man kan se på mange andre parametre, nemlig forskel i menneskers grundlæggende livsvilkår" 

Nu ved vi ikke, om han selv lavede denne finurlige grammatiske fejl "grundlæggende" men analytisk er det her vel ikke akkurat i "sværvægts-klassen" Hvis man som denne chef accepterer en fordobling af "problem-børnene" så burde man vel også som minimum kunne fastslå en fordobling af PROBLEMERNE derude i ghettoerne. Hvor lige præcis denne numerisk katastrofale stigning i andelen af "kritisk fravær" har sin sociale rod er interessant, for havde er det da lige , der er sket derude? Ikke noget videre er vel det sandsynligste svar, ikke ret meget positivt og næppe meget mere negativt.
Det mest alarmerende er vel egentligt, at når man råber vagt i gevær over noget der ellers er ganske alvorligt på en så grinagtig måde, så afskærer man sig selv for at forstå nogetsomhelst. Simpelthen fordi de analytiske værktøjer er helt ude i Hampen (midtjydsk landsby red.) Så meget for den objektive statistik, ak ja!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start