mandag den 21. december 2009

Udkants-Danmark på bistand.

Som ganske mange vel har opdaget, har der været vedligeholdelses-arbejde på vores særtjeneste-server. Derfor kunne vi ikke komme i kontakt med den fredag og endnu mindre i weekenden (kan man egentligt sige det når man ingenting reelt kunne i forvejen?) Under alle omstændigheder er vi stærkt tilbage med en gentagelse af vores tilbud om det allerede stærkt efterspurgte kommende kult-hit "Absolute Poul 09" til manden m/k, som ellers har langt mere end alting allerede. Undertegnede er allerede blevet en hel del klogere af at læse den allerede, mest fordi jeg faktisk aldrig i virkeligheden har læst det. Eller desværre læst slåfejl/manglende ord-korrektur, suk!

Ellers så en artikel i JP i går, som er lidt på linie med noget, vi har gået og funderet lidt over. Naturligvis var artiklen ikke nær så intelligent eller blot rimeligt relevant grebet an som vi ellers her havde tænkt. Ideelt klarsyn er jo langtfra alle forundt, desværre..Alligevel var den da spændende og så heller ikke så forfærdeligt meget mere. I al korthed drejede det sig om, hvordan den aktuelle krise påvirker forskellige befolkningsgrupper. Dertil havde journalisten så passende valgt et ufaglært ægtepar i Ikast kontra et offentligt ansat ditto i Århus-forstaden Risskov. Det sidste var jo osse en del nemmere rent praktisk end igen at fjolle ud på landet og måske drejede det sig ligefrem om bekendte fra børnenes skoleklasse. Begge boede i eget hus selv om det for det ene par nu nok ikke var af ubegrænset varighed. Ja, faktisk kunne man godt begynde at indstille stopuret på en forestående tvangsauktion når understøttelsen slap op, da de begge var blevet arbejdsløse. Der var ikke meget jul over deres situation, mens det stod ganske anderledes til i Risskov. Den totale jobsikkerhed sikrede ro og rådighedsbeløb, som kun voksede og voksede. Uligheden var til at tage og føle på. Og så var det alligevel slet ikke hele sandheden om en situation under hurtig udvikling.

Problematikken er nemlig for os at se en ganske anden og mere mere grundliggende. Det drejer sig om den tiltagende "offentlige regionalisering" På godt dansk betyder det, et nyt veritabelt "aristokrati" af offentligt ansatte uundgåeligt vil komme til at dominere alle danske udkantsområder. Sådan har det allerede længe været i de traditionelle rigtige dødssyge udkantsområder som Læsø og Endelave, hvor den private andel af arbejdsstyrken allerede længe har været nede på 5-10% med pil nedad. Det nye er så, at alle områder af Jylland udenfor umiddelbar pendler-afstand til de større jydske byer nu er blevet nødlidende udkantsområder. Alle de her traditionelle talrige ufaglærte jobs indenfor forskellige fremstillingsindustrier flytter uundgåeligt østpå, og tilbage er der absolut ingenting. Selv Vestas flyttede fra Ringkøbing-kanten og efterlod INTET. Sådan gik det også for vores ægtepar i Ikast.

Alt det her er naturligvis ganske banalt, men det er implikationerne bare ikke. Der er nemlig tale om intet mindre end en lokal revolution, hvor i praksis alle kommer på offentlig forsørgelse. Der bliver blot en forskel på standarden af denne forsørgelse og at sige, at der bliver en større forskel på rig og fattig derude på landet end i dag er sådan en sørgelig underdrivelse. Lige der faldt "kæden af" for JP, for sammenligningen mellem forstadslivet i Ikast og Risskov giver slet ikke mening i den her sammenhæng. Hvor sammenligningen naturligvis skulle have været lavet lokalt i Ikast. Altså mellem de ufaglærte marginaliserede og nu arbejdsløse ægtefæller og altså deres (teoretiske) naboer, kommunelærerinden og den kommunale topembedsmand. Som for de sidste vedkommende kunne imødese fremtiden med total tryghed ja faktisk meget mere end det. De er nemlig det kommende nye adelsskab, intet mindre!

Tallene taler jo så meget for sig selv, at det er ret ubegribeligt, at JP-journalisten slet ikke har fanget dem. Nok har de offentligt ansatte i Risskov flere penge til sig selv, end de nogensinde har haft før, men ikke så forfærdeligt mange. Især da ikke nær så mange, som de ville have haft i alle danske udkantsområder og det er allerede langt mindre end de vil få i fremtiden! Huse i Risskov er nemlig stadigvæk skidedyre, og det vil de vedblive med at være. Det er huse i Ikast bare ikke længere og lidt længere ude i tidligere industrielle væksområder som på Als er situationen fuldstændigt ude i Hampen (kendt midtjydsk referende-by, red.) Til gengæld er de offentligt ansattes løn ganske den samme med undtagelse af minimale lokale små-tillæg overalt i landet.

Det betyder for eksempel i Nordborg på Als, at en nyansat skolelærer sagtens kan købe et pænt parcelhus. Ja, han kan faktisk for tiden købe ET OM ÅRET og betale det kontant for sin løn. Kort sagt, huspriserne er faldet så katastrofalt meget i mange områder, at huslejen simpelthen ikke KOMMER TIL AT BETYDE NOGETSOMHELST for de få, der har pengene. Vi er simpelthen tilbage i 1930-ernes værste år, hvor 20 dollars kunne købe datidens amerikanske superluksusbil, den såkaldte "Duesenberg" 
I en del ikke særskilt attraktive jydske områder med basale fremstillingsindustrier kan man simpelthen købe et glimrende hus for 250.000,- Det kan man naturligvis kun fordi ingen lokale har nogen penge med mindre man altså tilfældigvis er offentligt ansat. Det må simpelthen være fantastisk for en århusiansk nyuddannet degn (ikke særligt godt dannet, men det er det bedste de kan få i udkanterne, de dummeste af de ikke altfor kloge) at komme til Als og være en ren Kong Krøsus af Lydien. Som i en landsby i Kenya er hele forskellen, at man har penge, det har de andre ikke. Der er simpelthen ikke noget forhold mellem indkomsterne længere. Dog har de lokale stadigvæk endnu flere, end de har udsigt til at få i fremtiden. Når understøttelsen ersattes af bistandshjælp. SÅ falder priserne fra det allerede latterligt lave niveau...

Prøv for sjovs skyld at kikke på din egen økonomi og tag så det beløb, der nu bruges på bolig, ud af budgettet. Forestil dig, hvor vild sådan en situation egentlig er. Her i huset vil vi for eksempel kunne "knalde" 20.000,- ekstra af om måneden på spøg og skæmt og frækt undertøj til fruen (beklager ordvalget, det var lidt for fristende..) Eksemplet er så ikke engang spor "søgt", for hvor meget er det lige man betaler i termin med et afdragsfrit huslån på 250.000,-, Mindre end unge betaler for et århusiansk kollegieværelse med lokum på gangen, det er garanteret, 1500,- md eller deromkring IKKE EN SKID for nu at blive i "lokums-snakken" vil vi gætte på Mange af disse områder bliver reduceret til en slags "naturalie-økonomi" med udbredt momsfrihed i praksis og det medvirker blot yderligere til, at de mennesker, som har rigtige (offentlige) pengeindtægter naturligvis blot vil kunne øge deres allerede fra starten ganske kolossale købekraft. 

Et nyt aristokrati er allerede forlængst født. I lighed med parlamentarikere og ansatte ved EU-organisationer er de simpelthen mindst en faktor 2 rigere end alle andre. EU-ansatte betaler ikke skat, de offentligt ansatte i udkantsområderne betaler ikke husleje (som jo typisk er MINDST halvdelen af den normale bruttoindkomst) 
Set i det her lys er det kuldsejlede projekt fra den lokale plat-kunstner Jan Morell og den latterlige laserstråle mellem de lokale forstæder (rige) Risskov og (fattige) Gellerup en endnu større vits, end det allerede var fra starten af. Alle bistandsklienterne i Gellerup skal nok få pristalsreguleret deres hjælp og få forøget boligstøtten. Helt anderledes derude i Ikast og endnu længere væk. DÈR er situationen helt anderledes desperat. Her ryger hele ufaglærte tidligere ganske velhavende befolkningsgrupper i titusindvis simpelthen på håbløs bistandshjælp. Håbløs, fordi de job, der endnu er tilbage, blot er dem, der endnu ikke er flyttet. Nok en bedre sag end en latterlig laserstråle værd...

Som med det danske landbrug kommer alting til at vende helt uholdbart "på hovedet" P. t. er vistnok 62 % af landbrugets bruttoindkomst rene EU-tilskud. Nok mindre end den offentlige forsørgelsesdel i mange udkantsområder allerede. For landbrugets vedkommende sidder "aristokratiet" blot i Bruxelles, for de kommende klienter kan det såmænd være den lokale skolelærer. Som altså har RIGTIGE penge nu og i al fremtid. Lidt vildt, det her og så er det slet ikke rigtigt kommet i gang endnu. Endnu et parallelsamfund under udvikling, denne gang blot leverpostej-farvet!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start