fredag den 4. december 2009

Regnskabets time og jo, Jan Eskildsen, der er osse noget til dig i dag!

Så er der atter dukket et interessant regnskab op. Underligt tidspunkt, normalt offentliggøres regnskaberne jo først meget længe efter de er aflagt og sommetider en hel del senere end diverse love ellers tydeligt specificerer. Nå, det skyldes jo naturligvis altid og uden nogen undtagelse, at disse regnskaber ikke ligefrem er bemærkelsesværdigt gode grænsende til det egentligt katastrofale. Derfor kan vi da nu godt lige kaste et enkelt blik på det her...
Jamen hør-hov, der står jo "P. M. Audio" på det, og der er både overskud og dividende til ejerne og alting og egenkapitalen er særdeles positiv og voksende og hvad kan man næsten ellers ønske? Jo, muligheden for at sige tak til vores talrige kunder derude efter en november, som uden sammenligning har været den bedste i vores firmas efterhånden ganske lange historie og en december, som tegner om muligt endnu bedre. Nu synes vi ikke selv, at vi ligefrem kommer sovende til resultaterne, men uden alle vores trofaste gamle og nye kunder ville intet jo være muligt. Derfor skal der naturligvis herfra lyde en enorm tak til alle jer derude, som har muliggjort det her. I al beskedenhed håber vi så også, at vi derude har gjort en lille forskel for jer.

Nu er det jo begyndende juletid, og derfor kryber der undertiden en lille "drillenisse" ned i denne forfatter. Vi har jo en erkendt svaghed for hifi her i huset og dermed osse øje for alle de menneskelige dårskaber, som dens udøvere demonstrerer derude på de andre fora. Overfor denne sides mere normalt-begavede og almindeligt fornuftige læsere vil vi lige benytte lejligheden til at undskylde for de sommetider temmeligt indforståede skriverier i den anledning, men vi kan altså ikke lade være. Efter gårsdagens alenlange tema om indavl havde vi nemlig "plantet" en lille uskyldig bemærkning om ja altså hifi. Helt forventeligt blev den overbragt til hifi4all, det eneste rigtige danske hififorum (det siger så ikke alverden, DET skal siges!) af en vis Jan Eskildsen. Nu er det befriende at folk underskriver sig med rette navn, og Jan fortjener bestemt anerkendelse. Ikke fordi han citerede os, (det er nemlig aldeles ligemeget), men for sin enorme flid og fantasi. Vi sidder simpelthen og små-griner ved tanken om, hvordan vores gamle ven Jan i dag (altså i går og så mange andre dage) vil forsøge at formulere, at der OVERHOVEDET ingen grund er til at læse det pladder, som denne forfatter har skrevet. Hvorefter han naturligvis altid citerer vores side i ALENLANGE PASSAGER.

Alene tanken om, hvordan han møjsommeligt staver sig igennem vores hjemmelavede teorier om kvinder og køer på Fur og den mulige forveksling for særskilt indavlede mænd får det næsten til at krible i lilletåen. Skide drillenisse og stakkels Jan! Sikke dog meget han må stå igennem for at blive så ægte forarget og sikken fantasi han hver gang udfolder for at undferstrege, hvor ligegyldigt det vi skriver er! Imponerende flid, virkeligt. Nå, iøvrigt skal vi lige i al korthed i dag arbejde lidt videre med vores erfaringer med JBL og Crown. Ikke fordi det nødvendigvis er særligt interessant, det er nemlig ca. ligeså uspændende som at beskrive en industriproduktion af rugbrød eller remoulade. Eller altså lige spændende, ikke alverden forstås. Nu har denne skribent faktisk hørt ganske mange Crown-forstærkere på ganske mange højttalere, både MacroTech, PowerTech, D-serien og talrige andre serier uden at blive overrasket. Kun en enkelt gang er vi blevet en smule overraskede, nemlig over den Crown Studio Reference 1, som vi købte af interesse og forøvrigt uden at lytte til den. Vi checkede blot, at den kunne sige noget i begge kanaler.

Det kan den så stadigvæk og spiller faktisk rigtigt fint. Det er nu langtfra verdens bedste forstærker (selv om har både købt og betalt den og det plejer jo ellers at forøge lydkvaliteten en hel del) og her i huset har vi mindst en halv snes, der nok spiller bedre. Den spiller nu rigeligt godt nok til, at den p.t. står og "motionerer" vores nye JBL Olympus S8R. og det er vældigt fint. Faktisk overraskende godt. Alle de andre og da især de billigste Crown-forstærkerserier har altid mest brillieret ved at være robust konstruerede. Ellers har lyden været af fuldstændig normal professionel standard, det vil sige, at de i en snæver vending allesammen har kunnet bruges til at "skære i glas" , så fælt har det lydt. Det er der ikke det mindste overraskende i, sådan lyder alle konkurrenterne nemlig også. 

At noget er en såkaldt "industri-standard" som ikke mindst Crown MacroTech-serien var i Danmark for et godt årti tilbage fortæller ligeså lidt om den reelle lydkvalitet som det gør at rugbrødet er fra Kohberg. Nemlig at forstærkeren spiller konstant og at man ikke bliver syg af at æde brødet. Det betyder så ikke, at man IKKE bliver syg i hovedet at høre på forstærkeren eller bliver led og ked af ligegyldigt industri-rugbrød. 
Nu kunne man osse tro, at der i vores karakteristik af JBL 4412/4412A (især den sidste) som "pruthøjttaler" lå en afstandstagen, men det er slet ikke tilfældet. Produktet var nemlig ganske gennemsnitligt godt til en ganske overordentligt lav pris, blot omkring 3500,- incl moms i udsalg. Det er blot alt, alt for lidt at betale for sådan en relativt stor højttaler, hvor den eneste udvikling i teknologi har været produktions-teknologisk. Omsat til almindeligt dansk betyder det blot, at man for enhver pris har bestræbt sig på at lave produktionen billigere.

Det er der naturligvis ikke noget negativt i, sådan er tingene blot, og da særligt på et hastigt skrumpende marked, som markedet for studiomonitors allerede dengang i starten at 1990-erne var. Når et marked stagnerer eller "klapper sammen" må man sætte priserne op eller produktionsprisen ned, andre valg gives ikke hvis man vil forblive på markedet. JBL er der stadigvæk så svaret er ret entydigt. 
En helt anden diskussion er så omfanget af besparelser og de kedelige konsekvender. Lad os tage den døssyge men skidebillige skumkant. Selv dér kunne der spares og det blev der! Nu var JBL en af pionererne i at anvende skum til kantophæng på højttalerenheder, og dette skum har en desværre kedelig tendens til "rådne væk" til det rene pulver. Med 4412 og fremefter lykkedes det dog at gøre det endnu langt ringere. En hel af de gamle kasser fra 1960-erne virker stadigvæk fint med skumkanter, men det gør simpelthen INGEN af 4412-erne og frem. På ikke meget over 5 år falder det her forbandede lort simpelthen fuldstændigt fra hinanden og reparationen løber op langt over den oprindelige salgspris.
Udvikling? Overhovedet ikke, AFVIKLING er vist nærmere det rette ord. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start