onsdag den 23. december 2009

Nestor

Begrebet "håb" på det helt personlige plan er noget, der ændres gennem livet eller rettere, sådan synes vi, det burde være. Barndommens drømme-håb om at vågne op og lige pludseligt ligne den flinke "Twilight"-vampyr Robert Pattinson er jo måske i eftertankens beskedne skær en smule naivt. Nu ser de dér semi-sammenvoksede sorte øjenbryn godt nok noget "dorske" ud, men tøserne, manner, tøserne! Tendensen er dog sandsynligvis i løbet af livet i generel retning af, at urealistisk jubeloptimistisk håb efterhånden erstattes af en vis realisme. Sådan lidt i retning af kun at vågne op og måske kunne spille lidt klaver eller lignende. Stadigvæk ikke videre sandsynligt selv om det måske forekommer sådan.
Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesker bliver klogere med alderen, mere sådan en slags "mere erfarne" er vel et rigtigere udtryk. Når man én gang har lagt labberne på en rødglødende kogeplade plejer det at virke præventivt livet ud. Som det jo også fra biologi-undervisningen kendes, at selv encellede tøffeldyr kan lære at svømme væk fra elektriske felter, helt dumme er de tydeligvis ikke. Det er således ikke forbundet med nogen synderlig visdom at blive ældre med større erfaring. De fleste voksne ender som sådan en slags "forvoksede tøffeldyr" uden nogensinde at blive ret meget om overhovedet spor klogere. En påstand? Ja, men vi synes det netop afholdte klima-topmøde er mere end en indikation.

Dér røg "mødommen" virkeligt for de danske landsdækkende nyhedsmedier, der som fnisende teenagere samledes i flokke for energisk at interviewe hinanden om hvordan det havde været. Uh, det var godt nok spændende og helt, helt anderledes i virkeligheden, hvis der altså have været fornemmelse for denne udenom ganske uforandrede virkelighed.Statsmændene og deres (for visse verdensdeles vedkommende) påfaldende trivelige koner i klædelige karnevalskostumer) kom de jo med få og små undtagelser ikke i nærheden af. Det undgik tydeligvis også de danske journalisters opmærksomhed i al denne selvsupplerende selvfedme over begivenhedens indbildte vigtighed, at vores nabolande var noget køligere i deres dækning. Selv var vi i England de første dage af topmødet, og der beskæftigede ingen af TV-kanalerne sig med FN-mødet et eneste sekund, heller ikke det ellers vistnok stadigvæk ret respekterede BBC. I Tyskland var det ikke meget anderledes på de største kanaler. Det var jo bare ét af utallige FN-møder om overhovedet ingenting. Og det viste det sig naturligvis også at være og hvordan kunne det have været anderledes.

DET HAR NEMLIG ALTID VÆRET SÅDAN! I hele sin eksistens fra den spæde start i 1945 har FN kun én eneste gang aktivt påvirket nogensomhelst social eller politisk eller iøvrigt anden begivenhed. Det skete, da USA med aktivt FN-mandat greb ind i Kores-krigen, efter et den senere i Vesten i 1970-erne så forgudede Kim Il-Sung og Nordkorea angreb Sydkorea. FN blev iøvrigt udelukkende indblandet, fordi Sovjetunionen kort forinden havde forladt FN. Klogeligt vendte de snart tilbage igen, for sådan noget ville man naturligvis gerne undgå, og det kom man så til. Ja, faktisk kom man ikke til andet, FN kom naturligvis aldrig senere til at spille nogensomhelst rolle. Fordi organisationens interesser var ligeså umulige at forene som det ville være at lave en fælles-organisation af arbejdere og arbejdsgivere. Eller måske snarere et fællesforbund af forbrydere og politi eller et jødisk-nazistisk fællesforbund. Ren volapyk og pis og papir!

Nu er det jo ikke ligefrem fordi, at sporene af FN´s virksomhed er til at misforstå. Trods utallige møder og resolutioner og kongresser og konferencer og beslutninger om alverdens ting er der nemlig ingen verdens ting! Forsøg på at afskaffe kvindeundertrykkelse og fattigdom og udbytning og imperialisme og sharia-stening af voldtagne mindreårige (nå nej, det sidste har man aldrig beskæftiget sig med, så det er nok helt fint) og folkemord og alt (U)muligt andet har været fiaskoer. Fordi FN igennem sin umulige struktur omfattende alt fra verdens værste folkemordere til de største ædle statsmænd jo naturligvis aldrig vil kunne blive enige om nogetsomhelst. Lød den sidste sætning lidt overdreven? Det kan den jo så principielt ikke være, da ALLE jo principielt er med, både de bedste og de værste. Hvis der altså er forskel, men det er der heldigvis. Eller desværre, alt efter hvor man bor naturligvis..

Det vil sige, de danske journalister glemte fuldstændigt alle forskelle på folk og folkemordere, men det er vel også både naturligt og forståeligt i den kollektive teenager-psykose. Hvor den mest kritiske journalistik vel var de håbløse forsøg på at finde hoved og hale i statsmændenes koners kjoler til galla-middagen. Uden at dog blev så meget som antydet, at det muligvis ikke var hende den noget malede og tank-lignende noget "firskårne" midaldrende kvindelige model på 130 kg., som den mørke dignitar nødvendigvis frekventerede seksuelt derhjemme. Anderledes er det jo ikke i Vesten, magt er jo altid det stærkeste seksuelle afrodisikum for kvinder, men konerne plejer blot at være slankere. Ikke at det ændrer noget naturligvis, ja næsten ligeså lidt, som altså FN har formået at ændre i sin levetid.

Derfor ville det naturligvis være og skulle vedblive med at være en våd teenage-drøm, at det i Danmark (men altså ikke i resten af den tydeligvis klogere verden) særdeles stort opstyltede FN-topmøde skulle resultere i nogetsomhelst reelt. Når noget aldrig nogensinde har været anderledes tidligere kan det det vel dårligt forblive en overraskelse, at FN heller ikke denne gang blev enige om nogenting. Og så er vi tilbage ved den ikke spor kloge encellede organisme, bjørnedyret igen. Selv et sådant minimalt kræ ville nemlig uden tvivl have gættet udfaldet af klima-topmødet. Når en organisation med over 50 år på bagen ikke har formået at ændre på krig eller fred eller andre ikke uvæsentlige ting, så er det noget naivt at håbe. Det er vel også et absolut dansk journalistisk lavpunkt at begynde at tage den sudanske præsident i ed for særligt bemærkelsesværdigt rimelige synspunkter. Manden er jo simpelthen tidens fremmeste folkemorder (blandt ganske mange på konferencen, ja, de var der jo alle!) og hvordan i alverden kan man så opportunt glemme den sudanske regerings-støttede udryddelseskampagne i Darfur? Ubegribeligt og vel også noget perspektivløst dumt.

Nu kan man så efterfølgende vurdere politisk, hvad der var, der gik galt. Det ligner i ren formålsløshed lidt en dyrlæge, der forsøger at efter-behandle "efterbyrden" efter en dødfødt kalv, men sådan er politik jo så mangfoldig. Det er den fortsatte debat om det kriseramte danske hifi-marked også og så kommer vi endelig til Nestor fra dagens overskrift. Nestor var en klassisk græsk helte-skikkelse, men da han så vidt vides ikke rigtigt slog nogen ihjel, var han nok i virkeligheden mest en slags "-skikkelse" uden "helte-" foran. Han blev umådeligt gammel og dermed erfaren og det var altid ham, man i mangel af bedre forespurgte om alting (Oraklet i Delfi, som ellers var datidens svar på analyse-instituttet Epinion, lå noget upraktisk langt væk under den Trojanske Krig).

Nu var Nestor så vidt denne skribent kan afgøre, i virkeligheden ikke nær så klog, som han var gammel. Hans erfaringer blev vist heller aldrig anvendt i praksis, men derfor fik beslutningerne altid en vis "tyngde" ved at være gennemdrøftet med Nestor. Og så tilbage til hifi-snakken. Der findes der nemlig osse en "Nestor" Han kalder sig ganske vist "Spencer" efter en kendt spaghetti-skuespiller (og tidligere elitesvømmer jamen det var han!) og erfaktisk den eneste, der er tilbage på forummet hifi4all fra dengang jeg selv startede med at kikke. Spencer har simpelthen lavet så mange tusind indlæg, at man burde kunne forvente et vist minumum af indsigt. Med p.t. principielt over 30000 brugere er der virkeligt gennemtræk og den rigtige gamle Nestor må vel have følt det samme som vores omkomling, efterhånden som hele verden døde omkring ham. Som de sande idealister oplevede, da FN voksede sig stor og aldeles impotent og alligevel skulle løse alle verdens problemer.

Hifi-nestor Spencer er desværre ikke helt i samme visdoms-kategori som den rigtige Nestor, som allerede ikke var alt for klog. Som sin replik i, hvorfor det er gået ad Helvede til for den danske hifi-branche i de senere år lyder hans teori: " De tider, hvor man kunne få hr. og fru brun sovs til at skifte hele anlægget, fordi det ikke længere skulle være sølvfarvet, men sort, er forbi." Nej, Spencer, du tager alvorligt fejl. Udover det vanvittigt nedladende i på denne årstid at nedgøre den til andestegen aldeles uundværlige brune sovs er ræsonnementet måsket det mest håbløse, vi nogensinde har hørt fra en mand, der burde besidde erfaringens visdom. Den almindelige dansker har nemlig aldrig nogensinde udskiftet nogetsomhelst hifi uanset farve, som har virket, aldrig!. Køkkener, det er en helt anden sag, men hifi, nej, ALDRIG. 
De eneste, der i stadigt stigende tempo har udskiftet glimrende apparater med (dyrere) sikkert også glimrende apparater er hjernelamme hifi-entusiaster. Dette voksende "opgraderings-raseri" indenfor hifi har garanteret medvirket til, at den almindelige fornuftige sovse-spisende dansker har droppet al hifi-interesse permanent. Han er muligvis dum nok til at købe et nyt køkken uden at have noget at bruge det til, men så dum som en hifi-entusiast, ALDRIG. Det er vist bare en "ommer", Nestor Spencer! På samme måde som det er for Verden og klimaet og den danske journaliststands almindelige selvkritik.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start