onsdag den 18. november 2009

Vi beklager!

...nødudgaven i dag, som skyldes overdrevent "syvsoveri" i vores lille familie. Herligt når ungen er på efterskole, knapt så herligt når 2 store hunde med nogen ret og ved hjælp af noget våde snuder gennemtrumfer deres (set med våde hundeøjne) ganske berettigede krav om en tur ud i storm-regnen.
Nå, vi må se om vi kan finde tid i dagens løb til at skrive lidt om et mirakel, som vi har fået øje på.

Det drejer sig naturligvis om det mirakel, der vist skal til, for at luftfatsselskabel Cimber-Sterling kan beholde luften under vingerne. Det er ganske enkelt et af den seneste finanskrises mest bemærkelsesværdige historier. En ting er at lade sig forføre af (uvist hvordan og ikke mindst hvorfor) konstant stigense priser på ejendomme og håbløst drevne virksomheder. Det spil har alle jo allerede længe været med i.

Noget helt, helt andet er det at skulle investere rigtige sobre pengesedler i store bundter i en virksomhed, som styrtdykker i værdi og samtidigt eksploderer i kortsigtet gæld. Det ville ikke engang være det værste, men den langsigtede gældsætning i Cimber Sterling har det nu næppe spor bedre. Den snakker de blot ikke om, måske fordi "længere sigt" i et selskab som det her ligeså godt kunne ligge 10.000 år ude i fremtiden som 3 måneder. En fremtid, som den danske store komiker Dirch Passer jo vistnok i sin tandlæge-sketch bemærkede sikkert slet ikke kom.

Nu var begrebet "sterling" jo engang et reelt kvalitetsmærke og danner vist stadigvæk en eller anden renheds-standard inderfor sølv-væsenet. Dengang den så kendte præst i landsbyen Tjæreborg ved Esbjerg Eilif Krogager grundlagde Sterling Airways var det vel osse et både veldrevet og ganske profitabelt foretagende. Om præsten så ligefrem byggede til på præstegården derne og -ovre ved vi ikke, kun at han da havde haft rigeligt råd. Da der senere kom islandske penge i Sterling gik det som bekendt noget anderledes, og dengang koketterede denne ydmyge side med komikken i at give gavekort til Sterling som den ultimative dårskab. Godt 14 dage senere gik selskabet som bekendt konkurs, helt forkert var vi vel ikke på den.

Senere viste det sig måske ikke ganske overraskende, at de fly, der i forskellige lufthavne forsøgte at tanke op med den gamle Sterling-bemaling på stadigvæk, ikke kunne få kredit. Selskaberne havde jo brændt nallerne én gang og det var åbenbart nok. Dengang, som blot er et pat måneder siden, forklarede det nye videreførende selskab Cimber-Sterling (der jo altså var fremkommet da Cimber overtog konkursboet Sterling), at det blot var fordi man ikke havde haft tid til at male flyene om.

Efterfølgende har det så vist sig, at situationen i virkeligheden var en ganske anden.Man havde nemlig nok i virkeligheden ikke haft råd til at male flyene om og den boycot fra olieselskaberne, som der tydeligvis havde været, skyldtes overhovedet ikke uvidenhed eller andre forvekslinger. Nej, det var i bagklogskabens klare lys allerede dengang helt tydeligt, at den gjaldt Cimber-Sterling. Som ikke havde en rød reje at betale flybrændstoffet med.

Og så kommer vi til den gode historie. Cimber-Sterling går nemlig i disse dage på børsen for at rejse forhåbentligt for dem omkring 450 mill. kr. Til hvad kunne man spørge og det normale svar ville jo være udvikling, udvikling og mere udvikling. Af markeder og produkter, distribution, salg produktion eller andet produktivt. HSådan er det blot ikke her. Der findes nemlig en kedelig revisor-påtegning på dette bemærkelsesværdige børs-prospekt. Den siger uhyre kortfattet, at selskabet har en kortsigtet (i det her tilfælde betyder det en forlængst forfaldet gæld, se DET er kortfattet gæld!) på over 100 mill., mens der er forhandlet om den mere langsigtede gæld (som vistnok ligger i størrelsesordenen 50 mill.) Denne gæld forfalder til gengæld først i DECEMBER. Jamen hu-hej, er det da ikke allerede næsten jul og dermed december lige om lidt? For at det så yderligere ikke skal være løgn, har Cimber-Sterling så i sit billetsystem akkumuleret forudbetalinger af billetter for omkring 100 mill. kr, fordi man har afkrævet kunderne betaling allerede ved bestilling af billetten.

Man behøver ikke være nogen synderlig børsekspert for at regne alle disse poster sammen og til at kunne se et uhyre presserende problem. Nemlig hvorfor i alverden nogensomhelst dog skulle bruge så meget som en bøjet 5-øre for at investere i et firma, der som kommende konkursbo ville kunne købes for mindre end overhovedet ingenting.

Cimber-Sterling har ved optimal dårlig timing af fusionen og uden den nødvendige kapital spillet sig hen i et håbløst hjørne, hvorfra der ingen videre muligheder er for finansiering. Når det mulige provenu for en børs-introduktion allerede er dømt til at styrte ned i et stort sort hul skal man jo være mere end almindeligt eventyrlysten for at investere og da især i lyset af, at selskabet samtidigt opererer med branchens allerlaveste såkaldte "ratio" af solgte sæder. >Med for dem blot sølle 70 % solgte sæder pr. fly er de endnu dårligere end SAS og helt ubeskriveligt katastrofalt meget dårligere end alle andre lavprisselskaber, som de konkurrerer med. Som netop konkurrerer på lige netop denne parameter ud fra den simple devise"Fyld flyene HELT op eller forsvind"

Nå, vi får se hvordan det går. Ingen journalister undrede sig dengang over, at fly påmalet det gamle Sterling-logo ikke kunne få fyldt brændstof på. Det kunne jo teoretisk have været personalets uvidenhed derude ved hanerne, men det var det ikke. Heller ikke fly med blot "Cimber" malet på kunne få højoktan i tanken. Nå, det hørte vi sjovt nok ingenting om.
Nå, vi får se hvor mange af de forudbetalende, der kommer ud at rejse denne gang. Vores forsigtige gæt herfra er: Ikke dem allesammen, vores mere sandsynlige gæt vil nok være:Ikke ret mange.
Nu kan man naturligvis sige, at blot en ikke-begrundet mistro til et stort selskab og dets mulige overlevelse kan få selskabet til at kollapse. Det er nu blot ikke det, der er sagen her. Hert aler vi mest om et bevisligt ikke-levedygtigt selskab på det sværeste af alle markeder i øjeblikket, nemlig luftfarten, som vist blot "polstrer" sig med kundernes lånte penge. 
Og altså muligvis også med de kommende aktionærers, hvis der altså er nogen derude, der er rigtigt meget risikovillige. Eller rettere, risikovillig er vel i virkeligheden ikke det helt rigtige ord. Når noget er "tilstrækkeligt risikabelt" bliver det jo på forunderlig vis "ganske sikkert" igen...Et fuldendt fiasko-børsprospekt som vi ser det. Man kunne ligeså godt sælge aktier til det fra historien så kendte allerførste forlængst forgangne og krakkede "South Seas"-projekt. Det havde da den ellers relativt sunde fundering, at man bare lige skulle opdage et nyt kontinent syd for Sydamerika først. Det gjorde man som det vil være enkelte bekendt så desværre ikke.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start