torsdag den 26. november 2009

Lokal-nyheder

I dag vil vi starte med at tale lidt om begrebet "risiko" Nu er selve menneske-livet jo i sig selv en risikabel sag med garanti for ultimativ "afgang" fra samme. I sådan et tilfælde er det naturligvis meningsløst at tale om risiko, når der i stedet er tale om den totale vished. Det vil sige, i selve livs-processen er der jo så til enhver tid en vis risiko, nemlig for at afslutningen kommer noget før end beregnet. Det er så det alle må lære at leve med lige indtil denne lærdom bliver fuldstændigt irrelevant engang.

Hvorfor nu al denne filosofiske sniksnak? Jo, naturligvis fordi forretningsverdenen er et fuldstændigt spejlbillede af selve livet. Også der tror virksomheder og enkeltpersoner sig på trods af alle sikre odds sig ganske "udødelige" som alle teenagere til alle tider. Det skal man selvfølgelig, men efter et vist punkt på "nedgangs-stigen" er passeret, hvor trinene opefter forsvinder netop som man er trådt af dem som i en Anders And-tegnefilm, så forsvinder enhver risiko. Ihvertfald for nogensinde at kunne kravle op igen. Til gengæld stiger sandsynligheden for den fortsatte tvungne "nedstigning" til absolut vished.
Det er ikke fuldstændigt tilfældigt, at vi i dag anvender dette aeronautiske udtryk, for vi vil i dag lige runde en tidligere historie lidt af. Det drejer sig om det akut kriseramte luftfartsselskab Cimber Sterling. I går aftes var der et interessant interview med direktøren for dette nylige lidt tilfældige flyimperie-konglomerat, som blev til på stumperne af konkursramte Sterling. Det var på toppen dengang islandske penge var gangbar mønt overalt i forretningsverdenen og vel især bemærkelsesværdigt derved, at deres håndtering af presse-relationen dengang blev varetaget af en så fantastisk farverig type, at den største gåde dengang var, hvorfor i alverden firmaet ikke gik konkurs tidligere. Lige præcis troværdighed var nemlig ikke den fremmeste det af denne farve-rigdom.

Nå, nu er vi ikke særligt ihærdige TV-kikkere her i huset. Det skyldes ikke særlige fordomme, mest at man som temmelig voksen må konstatere, at det altid er sværere at slukke end at tænde. I går var dog en undtagelse, da vores nye Philips digitale stueantenne skulle stå sin prøve. I stedet for de lokale TV 2-nyheder dukkede dog TV 2 Syds ditto op. Nå, det ene ligegyldige program kan vel i virkeligheden være ligeså godt som det andet og en feature-artikel om en flok midaldrende og temmeligt korpulente mænd i Rask Mølle, der ud fra sikre kriterier havde etableret en madklub for ja altså midaldrende korpulente mænd. Det vil sige, kriteriet var godt nok, at man skulle eller skulle have boet på en bestemt vej for at blive medlem. Medlemmer var der nu nok af, og de morede sig kongeligt allesammen, nu de endelig kunne slippe fra hende "harpyen" derhjemme. 

Det var faktisk en lille journalistisk knald-perle det her, virkeligt fremragende fjernsyn med en kærlig og humoristisk vinkel og så var der endda mere endnu på denne pakkede lokal-kanal. Der var nemlig et interview med bossen for Cimber Sterling i anledning af, at der i JP var kommet oplysninger om, at visse billet-bureauer havde indstillet salget af Cimber Sterling-billetter. Dette var sket, fordi de ikke længere åbenbart kunne få dem "forsikret" som det hed. Se, det er i sig selv interessant, for det har man da vist aldrig kunnet få, tydeligvis ikke almen journalistisk viden. Da Sterling krakkede første gang var der da så vidt vides ikke rigtigt nogen af dem der havde forudbetalt billetter, som kom andet end ud "at svømme". Man kan så blot for de uheldige købere håbe, at de alligevel skulle ud og svømme der, hvor de nu så ikke kom til at flyve hen..En billet uden samkøbt anden tjenesteydelse er nemlig ikke dækket af hverken Rejsegarantifonden eller noget som helst andet. Punktum fakta.

Direkte adspurgt, om folk, der købte en billet til Cimber overhovedet kom ud at flyve, svare manden nemlig ganske sensationelt IKKE det ellers ganske indlysende "ja!" Næh, han henholdt sig til, at man måtte afvente den planlagte aktie-emission på Børsen i morgen (i går var det så altså i overmorgen uden at det dog ændrer særligt meget) Og så i vi tilbage i vores bebudede "risiko-scenarie" Da der jo nemlig i børsprospektet var en kedeligt påtrængende revisorpåtregning om firmaets gigantiske forfaldne gældsposter, så styrtdykkede aktiekursen allerede længe inden introduktionen. Det var ikke ganske overraskende, da hovedparten eller måske endda hele brutto-provenuet fra børs-introduktionen allerede var forfaldet kortsigtet gæld til underleverandører.

Der er dog tilsyneladende visse ikke mindst lokale særdeles risikovillige investorer, som er hoppet med. Det samlede provenu på omkring 250 mill. dækker vist så nogenlunde den forfaldne gæld og det må jo siges at være godt. Om det er risikabelt for investorerne? Næppe, for så vidt vi anskuer situationen, så ændrer det overhovedet ingenting på nogetsomhelst. Langt større og langt mere effektivt drevne luftfartsselskaber med gigantisk kapital-baggrund kommer osse i denne ud med gigantiske underskud. Det sker endda med langt, langt bedre "opfyldningsgrad" i flyene end den absolutte bundskraber med omkring 70% solgte sæder pr. fly. Som tilfældigvis hedder Cimber-Sterling. 

Når man ikke kan sælge billetter til en for selskabel rentabel pris og så ydermere ikke kan sælge ret mange, så er der ikke tale om nogen investerings-risiko længere. Så ved man vist allerede på forhånd, hvilket negativt afkast man med sikkerhed kan forvente, nemlig lige præcist den investerede kapital med de renter og den mulige gevinst, man kunne have opnået andre steder. Som man sagde om den uheldige luftskipper Granberg, så "så går den her ikke"
Det sjove er så, at allerede finansguruen Warren Buffett i sin klassiske "Dommedagstale" lige inden det store "dot.com"-kollaps fremhævede netop luftfarten som et helt enestående dårligt investeringsobjekt, der ikke havde givet positivt afkast over de foregående 40 år. Det var derfor han aldrig selv investerede der. Man kan blot undre sig over, hvorfor der er andre, der gør det, men de må jo vide noget, som vi andre ikke ved. Eller osse spiller de blot golf sammen med nogen, der gør.
Eller osse bruger de bare alt for meget tid til at spille golf i det hele taget. Nej, der er ikke nogen risiko ved at købe Cimber-Sterling aktier i tiden. Ikke mere end risikoen for at skulle leve uendeligt og der holdt selv ikke Methusalem mere end lige præcist sin tid ud. Eller risikoen ved blot at kaste pengene ud af vinduet fra et passagerfly på vej mod afgrunden. Uden besætning, brændstof eller frelsende landingsbane. Blot uoverstigelige bjerge. Nul risiko, total vished!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start