“Go, Move, Shift!”

Dagens overskrift er “sakset” fra den humanistiske amerikanske folkesanger og -skriver Woody Guthrie. Woody var desuden kommunist uden at denne inderligt anti-humanistiske “religion” skinnede særligt igennem. Han forblev lettere forhutlet hele sit ikke ret lange liv og efterlod en formidabel sangskat a la “americana”. Mest gode gammeldags protestsange, som der altid vil være et vist “salg” i. Selv om ellers indlysende “protest-områder” i dag er noget ugleset…I den retning blev det noget lettere for hans søn Arlo Guthrie og dennes familie, som ganske vist ikke arvede Woodys talenter. En af alle tiders mest latterlige sange, nemlig Arlos vistnok eneste hit “Alice´s Restaurant”, turde være det bedste bevis. Dens eneste særkende er vist dens absurde længde. Resten er fuldstændigt ligemeget og så har vi endda rundet op.

Nå, Arlo og de andre Guthrier klarer sig nu nok alligevel, da de stadigvæk sidder på alle rettighederne for den “rigtige” Guthries musik. I modsætning til Mærsk McKinney Møller, der jo ellers også arvede en god skilling fra Arnold Peter, har Arlo altså ikke leveret varen, men har da vist ellers haft det ganske fedt. På billeder af ham ser han da vældigt veltilfreds ud, nærmest lidt som en marcipangris, der har rullet sig i Valrhona-chokolade. Det er tydeligvis ganske fedt at være en Guthrie. Nu i modsætning til dengang familien var talentfuld. Sådan er det vist tit. Særligt begavede mennesker får altid færre børn end de særligt ubegavede og særligt smukke kvinder får færre end hende den fede og grimme henne fra “diner´- en”. Der til gengæld var noget mere villig end hende den smarte, tydeligvis et dilemma selv for Woody Guthrie.

Hele denne omstændelige indledning i dag er for at fejre en “bortgang”. Inden folk unødigt finder sørgebind og lommetørklæder frem, skal vi lige have med, at der slet ikke er tale om nogen sørgelig begivenhed.Til gengæld er det en begivenhed af den slags, der givetvis kun vil berøre eller overhovedet interessere et absolut minimum af vores læsere. Det er naturligvis derfor, vi har valgt at bringe den, for hvor i alverden skulle den slags ellers kunne foregå. Det drejer sig om en herre med pseudonymet “Krenzler” som har lukket sin profil på et hifi-netforum nær os. Han er vistnok ikke død, for så ville han vel reelt osse have haft lidt svært ved at lukke den. Det er jo trods alt ikke en indlysende “sidste livsøjebliks-reflekshandling” at trykke på “Ophæv profil”-tasten. Nej, han har det sikkert fint nok derude eller måske rettere derovre, han er nemlig københavner. Og en helt forfærdeligt flink en af slagsen.

Det er naturligvis derfor, han er “gået bort” I denne verden i vores hobby hifi er den totale uvidenhed er blevet dagens orden. Måske man endda kan tale om egentlig “stupiditet”, men det kræver vel i virkeligheden, at folk er bevidste om deres uvidenhed, og så vidende er de desværre ikke. Desværre. Derfor er den vidende og venlige Krenzler blevet en total anakronisme, næsten ligeså meget som undertegnede. Han ved så ubegribeligt meget mere om tingene, end de folk, der ellers som en kæmpestime tobis-skidtfisk har oversvømmet ikke mindst hifi4all, at man må korse sig. I sådan et net omgivet af en uhellig blanding af inkompetente spørgsmål og om muligt mere inkompetente svar har egentlig viden ingen plads. Overhovedet og naturligvis ikke.

Hvornår bliver det så bedre? Det gør det naturligvis aldrig, ihvertfald ikke på hifi4all. Hele forummet er simpelthen blevet oversvømmet af spørgsmåls-(tobis)stimer som “Hvad er den værd?”, “Hvilket kabel til en bla bla højttaler”, “Hvilken standerhøjttaler til 1500,- ville i (sådan hedder det der) købe?” osv. osv. osv. til kvalmegrænsen. Viden indsamlet på denne fuldstændigt hovedløse måde blandt totalt uvidende fjolser er naturligvis fuldstændigt ligegyldig. I denne helt urimeligt ulige kamp har vores Krenzler som salig Holger Danske i Andalusien kæmpet en forgæves “arriere”-kamp. For soberhed og fornuft, for viden før snak. Mod en overmagt af total uvidenhed af den slags, som opsluger alt som en kæmpeflok vandregræshopper.

Krenzler vil givetvis blive savnet, men desværre kun af alt, alt for få. Han kan så glæde sig over, at han i dag nok trods vil blive savnet af flere end han ville være blevet i morgen. Om det så er nogen trøst er ikke til at vide, men det er sådan, det er. Heldigvis er Krenzler ikke helt tabt for “hifi-sagen”. På mere sobre og en hel del mere interessante fora på engelsk ser vi da stadigvæk dette herlige menneske folde sig ud. “Go, Move, Shift!”, Krenzler, du gamle “hifiens gentleman”!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *