søndag den 8. november 2009

Dumme spørgsmål, åh jo!

Sjovt nok er der i dagens JP en ikke mindre end 2-siders cover-artikel om den amerikanske folkesanger Woody Guthrie. Pudsigt tilfælde, at det skulle falde sammen med vores ydmyge omtale i forgårs. Tilsyneladende er der fundet nogle hidtil ukendte optagelser med Woody, som nu tydeligvis skal gøres til "økonomiske malkekøer" af den bjergsomme familie af fuldfede marcipangrise, som sønnen Arlo og de andre Guthier altid har været det. Ingen overvejer naturligvis nogensinde, om det ikke ville klæde mandens minde bedre ved IKKE at udgive disse fragmenter, dertil har griskheden alt for gode kår. Og kritikløsheden hos JP-journalisten eller hvad ham her "pressemeddelelses-radaktøren" nu er. Ret journalistisk er det her "penne-holderi" ihvertfald ikke.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi sommetider på denne side eksperimenterer lidt med både form og indhold. I den senere tid har vi til tider prøvet at "skjule budskabet" lidt inde i narrativet. Det har mest været for sjov for at se, om de ganske mange mennesker, som især læser denne side for at blive sure, stadigvæk "hænger på" På trods af periodisk ganske påfaldende mange "tekstlige omsvøb" fra denne skribent finder de alligevel frem til substansen. Altså forsåvidt der er en, det er der absolut ikke altid. Tag nu for eksempel gårsdagens tekst om ham dér Krenzler, som forsvandt fra hifi4all, et seriøst bud på "verdens allermindste nyhed" Og alligevel er denne sides ydmyge og ubetydelige mening så kommet på bordet derovre, ret interessant egentligt. Ikke vores meninger, sådan set, mere den ildhu, der lægges for dagen for at finde dem.

Nok snak. Vi ser nemlig ganske interessante synspunkter i debatten derovre. Desværre er det samtidigt synspunkter, som kommer til at betyde dødsstødet for kompetente og normalt middelintelligente menneskers interesse for hifi4all. Nu er det ganske vist en proces, der har været i gang i årevis med samme uundgåelighed og nødvendighed, som den accepterede økonomiske "grundlov", der siger, at "falske penge nødvendigvis fordriver de ægte" Ingen i denne tråd undrer sig tilsyneladende over, at hovedpersonen, Krenzler med en anden og rigtigt god amerikansk folkesanger, Tom Paxtons ord, er forsvundet "without a trace left behind" Det burde ellers give grund til en vis selvransagelse. For at forblive i Paxtons poesi, så tiltror vi hjertegode Krenzler at han "didn´t mean to be be unkind" Nå, det er der så heldigvis andre, der godt vil , udover os selv forstås. High Fidelity-anmelderen Jan Nielsen, for eksempel, der i ganske uhørt grad tager "bladet fra munden" (altså ikke papir-bladet, som han vist normalt ikke går rundt med foran munden, det ville jo osse se ret dumt ud) 

Han taler simpelthen om sin hyppige lyst til permanent at droppe dette forum, fordi der ikke længere findes interessante tråde. Lige dér kan vi jo dårligt være uenige, især fordi den gode Jan netop specifikt skriver, at han for en gangs skyld er enig med os. Iøvrigt en stor cadeau herfra til Jans fortsatte læsning af denne side efter den "tur i vridemaskinen" som vi gav ham for ikke ret længe siden. Det er vel i virkeligheden den måde man kommer videre på. Ikke at alt her på vores side er rene guldkorn, men det har da for det meste en vis mening og da især, når man IKKE er enig. 

Derefter er Fanden så løs for den arme Jan og de par andre, som er enige med ham. Nemlig i, at når inkompetencen blandt forum-deltagerne når et vist niveau, så fordriver det fuldstændigt kompetencen. Altså den smule, der nu måtte være tilbage. Som altså salig Krenzler og osse Jan Nielsen, som jo også her begår "forum-mæssigt selvmord" Nemlig ved at sige det indlysende rigtige og selvfølgelige, altid det allerfarligste.
Nemlig at de allerfleste bidrag på dette engang så store og stolte forum nu simpelthen er så skide-ligegyldige, at det næsten gør ondt. (red. vi har skærpet tonefaldet en smule her) Det ligegyldige består i, at man stiller så fuldstændigt ligegyldige og inkompetente spørgsmål, at der SIMPELTHEN IKKE FINDES NOGET MULIGT ELLER MENINGSFULDT SVAR. Det her er en udvikling, som er blevet voldsomt accelereret i løbet af de seneste 2 år og har ingenting med generationskløfter eller anden snak at gøre. Bidragyderne har simpelthen ændret sammensætning forrygende hurtigt og kompetencen er fordrevet i tilsvarende tempo. Som den ubønhørlige og konstante fysiske kraft "tyngdeaccelerationen" ellers kun kan gøre det, er der virkeligt kommet fart på ned af skråplanet. Vi snakker om god, gammeldags total mangel på viden og til stupiditet grænsende insisterende uvidenhed. Nemlig mange menneskers insisteren på, at der på et fuldstændigt tåbeligt spørgsmål naturligvis må kunne findes et fornuftigt svar. DET GØR DER IKKE!

Al den pladder-pædagogiske snak fra en særligt hjernelam (men tilsvarende flittig) bidragyder om, at der "ikke findes dumme spørgsmål, kun dumme svar" medvirker jo heller ikke ligefrem til synderlig respekt. Jo, det gør der, der findes MASSER af dumme spørgsmål. Enhver enfoldig idiot kan jo stille langt flere inkompetente spørgsmål, som selv ikke Verdens samlede population af Nobel-pristagere kan svare på. Det her ligner et klassisk klinisk tilfælde af den dødelige sygdom "skrumpelever" Så lang tid den resterende sunde lever kan klare at "afgifte" organismen, så går det på samme måde, når kompetencen på et forum stadigvæk lige akkurat er stor nok til at "isolere" de altid tilstedeværende totale dummernikker. Den dødelige del af sygdommen kommer til gengæld ganske pludseligt, nemlig når den stadige "afgiftning" pludselig forandres til "forgiftning" Nemlig når dumhed og kroppens affaldsstoffer overvælder "afgiftnings-kapaciteten" 

Derefter går det terminalt hurtigt mod den endelige død og lige er vi altså nu for hifi4all. Hvor de sidste "sunde celler" fuldstændigt kvæles af utallige fjolser, som allesammen på forunderlig fornuftsstridig vis mener sig værdige til "respekt" Som visse kriminelle elementer For det de kan og bidrager med vistnok, altså overhovedet ingenting. Som Jan Nielsen så rammende beskriver det, så har "Blå Stue" vist bare taget magten. Fordi mod tilstrækkeligt mange tåber kæmper den sparsomme tilbageværende fornuft naturligvis ganske forgæves. Hvor svært at det lige at forstå? Nå, men som med demens er det ikke et problem for de mange demente derude, kun for de efterladte. Når man alligevel ingen erindring har om noget langt bedre, der var engang, så er det jo naturligvis ikke noget problem længere. Alt er lige godt la-la, la-la!

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside