søndag den 22. november 2009

De sande professionelle

I disse dage er der en forfærdeligt masse trælsomt manuelt arbejde i både hus, have og firma. Et ellers tilsyneladende ganske adræt og rimeligt sundt udseende birketræ så under den seneste storm med vindstød af moderat orkanstyrke sit snit til næsten at vælte. Det vil sige, det gjorde det heldigvis ikke helt, men stod dog drakonisk truende i en 30 graders vinkel i en ganske tydelig ikke-reversibel vinkel ind over vores garage og carport. Det ikke-reversible i denne process sås vel tydeligst i, at rødderne på den ene side af stammen havde dannet en ret høj vold, der med al overjordisk synlighed indikerede, at de ikke havde tænkt at trække træet på "ret køl" igen. For at citere den geniale svenske film "Picasso´s Äventyr" atter en gang: "Boom Krasch Bang!" truede, det blev i filmen forresten brugt til at signalere starten på "Den Store Krig", hvor et par senere statsmænd at forskellig kaliber blev født. En af dem omtalte vi i går.

At så en anden senere og endnu bedre kendt politiker faktisk overlevede politisk i samme "Store Krig" er en helt anden sag. Winston Churchill stod nemlig bag et den ganske usædvanligt forkludrede krigs mest håbløst forkludrede enkelt-projekter og han klarede sig alligevel. Det drejede sig om den såkaldte "Gallipoli-Expedition" mod den tyske allierede Tyrkiet, et helt usædvanligt håbløst projekt. Nå, nu var Winston godt nok noget bedre begavet end "Brutale Bondam" fra i går og det er nok endda noget mildt sagt. Alligevel var han ret hård, når det kom til stykket og alene det, at han tillige i den næste krig som flådeminister kunne overleve det ikke meget mindre håbløse britiske nederlag i forbindelse med den nazistiske invasion af Norge, taler vel også om en vis "resoluthed"

Vi tager lige lidt mere Churchill en anden dag, han var en formidabel person, igen i skrigende modsætning til Bondam. Hvis man skulle være i tvivl kan man såmænd blot se på et billede. At sammenligne de 2 mænds oratoriske begavelser er det gengæld ikke muligt med mindre man udstrækker sin skala til at omfatte lidt bedre begavede chimpanser og helt til skyerne. Lyt engang til Churchills taler fra krigens tid. De er så aldeles uovertruffent fremragende i indhold og med så fabelagtig tydelig diktion, at enkelte har ment, at de måtte være løgn. Nå, et billede af Churchill burde så rigeligt række ligeså vel som et af Bondam gør. Budskabet burde blot være det diametralt modsatte. Logik for chimpanser simpelthen!

Dér stod vores "skæve birketræ" så og ludede løs ind over huset, men "kavalleriets helte" var heldigvis på vej. I en absolut "hortonom stor-dåd" klatrede en uforfærdet skovhugger nemlig op i toppen af det ganske langsomt styrtende træ og inden det nåede jorden var det fordums så stolte birketræ reduceret til en bunke kommende kvalitets-pejsebrænde på jorden. Vi håber selv ind imellem at kunne være så overlegent professionelle som min gamle ven Lars her var, men vi skal da vist virkeligt tænke os om. Mod det sande suveræne håndværk kæmper alle forgæves. Bare det var os! Nå, det er det osse ind imellem..

For eksempel i den ganske vist ikke særligt glamorøse manuelle del af vores aktiviter. Multikabler og almindelige kabler og re-conede højttalerenheder flyder i en lind strøm i disse dage ud fra vores arbejdsborde. Det kan heldigvis suppleres med lidt høj musik i vores akustisk regulerede betonkælder. Nu lever vi faktisk professionelt bl. a. af at lave akustisk rigtige løsninger, og det morer os da en del at se de traditionelle noget "syge undskyldninger" fra mange af deltagerne på den netop overståede hifi-messe i København. Nemlig over at lyden var dårlig hos dem, der udstillede, og sådan har det vist altid været. Både at lyden næsten aldrig var særligt god og at det aldrig var udstillernes egen skyld, vi lever vel i Danmark, så det sidste er vel naturligt nok. Det er det første desværre osse.

Nu er hifi for os blot en hyggelig interesse, men det er altså ikke akkurat raketvidenskab at optimere et givent rum akustisk også uden astronomiske udgifter til skidegrimme materialer, som sender konen i kosmisk kredsløb af almindelig galskab. Hvis man derimod som udstiller ganske åbenlyst ikke har den aller-ringeste idé om, hvad Fanden man overhovedet laver og hvordan, er det naturligvis en helt anden sag. Ligegyldigt hvor meget man famler sig frem som begynder på et klaver kommer man næppe nogensinde frem til "Für Elise" Som alle med blot den ringeste færdighed ellers kan spille. Det burde ikke være særligt vanskeligt at forstå, at hvis man IKKE selv kan strikke, så burde man nok indhyre én, der kan. Problemet har sjovt nok eksisteret altid helt tilbage fra dengang denne skribent selv gik på udstilling. LIgegyldigt hvor mange gange en lallende amatør forsøger sig frem bliver han ikke professionel som min gamle ven, skovhugger Lars.

Det værste er så næsten, når folk simpelthen er så uvidende, at de ikke engang selv er klare over omfanget af deres totale uvidenhed. Næsten på chimpanse-niveau, hvor disse hyggelige men vanvittigt bomstærke primater jo heller ikke ved, hvor lidt de ved om grundlæggende akustik og hifi-teknik. De er nu undskyldt, det er udstillerne blot ikke, de er bare almindeligt ubehjælpeligt uvidende og det har de forunderligt nok altid været. I vores egen branche er der afregning (det vil sige: Manglende!) ved "Kasse 1" hvis tjenesteydelsen ikke virker, det strammer jo unægteligt noget op på kvaliteten af den gennemsnitlige præstation. Den ikke voldsomt udviklede selvkritik for udstillerne (de bliver jo aldrig bedre, så godt kan det jo ikke være, da!) afspejler sig naturligvis også andre steder. Kort sagt er det ved fornuftig placering i et aldeles vilkårligt akustisk helt UREGULERET rum potentiale for langt bedre lyd end i et optimalt REGULERET rum ved den MINDST optimale placering. Når man så slet ingenting ved er man jo noget ude at svømme. Det er der nu også andre, der er.

For eksempel har vi i et øjebliks pause mellem stablerne af kabler "spottet" en forunderlig anmeldelse på hifi4all. Det drejer sig nemlig om noget, som undertegnede ikke anede eksisterede længere. Produktet er nemlig døbt "C-60", i over 40 år aldeles synonymt med den korteste varietet af det såkaldt CompactCassette-bånd. Hvorfor skulle man dog nu lave en test kassettebånd? Det kunne man nu vist ligeså godt have gjort.

Anderledes i dag, hvor anmeldelsen af "C-60" viser sig at være om en fuldstændigt ligegyldig kinesisk CD-afspiller fra et firma, der kalder sig det ligeledes oprindelige vestlige "T.A.C." Dette var oprindeligt et hæderværdigt engelsk mixer-firma som vist oprindeligt hed "Total Audio Concept", men det var dengang. Nu har jeg ikke gidet læse anmeldelsen, for den er skrevet af en vis Mikkel Gige, hvis bidrag til hifi nok skal sammenlignes med Robert Mugabes positive bidrag til kampen for menneskerettighederne. Han medvirker vist mest til at skabe et "absolut vakuum for ligegyldighed" men det er han til gengæld rigtigt god til. Nu er Gige vistnok ubetalt amatør, amatør er han da bevisligt.

Om han så er fuldstændigt ubetalt er ikke helt så klart. Han må vel have fået andet end en kop kaffe for at teste denne helt igennem ubeskriveligt ligegyldige CD-afspiller, for hvorfor i Himlens navn dog vælge dette apparat til test. Det drejer sig om et nydeligt og sikkert rimeligt velspillende apparat til en bagatel af 28.999,- Vi sprang nemlig direkte til konklusionen, hvor anmelder Gige i sædvanlig højstemt superlativ-stil udnævner den til ny reference-superduperafspiller. Hvordan manden så har fundet på at teste det her helt igennem ganske usædvanligt ligegyldige kinesiske apparat skal vi vist ikke komme for meget ind på. Mandens hjemlige set-up præges ganske vist måske lidt rigeligt af produkter fra samme forretning/importør, men det er nok kun et tilfælde. Ja, det må det være, ellers ville det jo også være noget andet.

Hvor ligegyldigt det her produkt og anmeldelsen er ses vel allerbedst af, at der for allerførste gang er NUL KOMMENTARER til anmeldelsen. Der er angiveligt godt 31.000 "hoveder" derude, som kunne have skrevet et eller andet, men det har blot ingen gjort. Det er tydeligvis ikke kun os, der har bemærket, at der ABSOLUT INTET er at skrive hjem om her i denne latterlige amatørskildring af et fuldstændigt ultimativt ligegyldigt produkt, som henvender sig til et totalt ikke-eksisterende marked. Så ligegyldigt at slet ingen gider sige det. Det er ganske bemærkelsesværdigt selv i en verden, hvor lignende tests udført af andre totale lokale amatører dog normalt tiltrækker et par håndfulde kommentarer fra de nærmeste venner.
Synd for Gige? Næh, ikke særligt. Hvis han ikke selv i processen har bemærket absurditeten i anmeldelsen er det vist mest at sammenligne med den muntre chimpanse deroppe i træet. Den kan jo også uden større sorger klø sig i røven uden toiletpapir, da den jo har pels over det hele til at tørre hænderne i. Når man ikke ved det selv er det jo fuldstændigt ligemeget at være ukritisk med hygiejnen. 
Igen: Hvis der skal laves et professionelt arbejde, så få dog for Helvede fat i de rigtige professionelle. Alt andet er blot lallende amatørisme og så er det ligemeget om der er tale om akustik-regulering, anmelderi eller træ-fældning.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start