onsdag den 25. november 2009

At blive voksen tidligt

Her i huset sidder vi denne mørke morgen og fremstiller de næsten obligatoriske multikabler til et større lokalt filmselskab. Ikke at dette filselskab er den obligatoriske i sætningen, kunderne varierer nemlig helt vanvittigt vildt. Næh, i steder "drysser" kabel-ordrerne som en veritabel meteorit-regn ned over os i disse dage. Man kan vel diskutere hvor særskilt udfordrende det er at sidde og lodde løs, men ganske hyggeligt er det dog. Ja, i det rette selskab kan det såmænd være rigtigt rart. Lige præcist dette selskab er vi jo sædvanligvis i, da vi bag denne udsøgte skribentstol (udvalgt som den allerbilligste i Metro, man skulle jo nødigt sidde for meget ned og blive for tung i røven) står et par sæt store gamle højttalere. Ja, i løbet af dagen kommer begrebet "et par" med en vis sandsynlighed op på 3, der vel er et "stort par"

Først og fremmest står der jo de fra Beatles-indspilningerne i Abbey Road-studierne så kendte Lockwood Major Monitors og det har der forresten altid gjort. De er nemlig de allerfedeste til det allermeste. Ovenpå står der så som en gang før nævnt vores nye "darlings", et sæt JBL af nogenlunde samme årgang. De er til gengæld de aller-allerfedeste til kun ganske lidt, ellers lyder de faktisk temmeligt grimt. Det sidste er i virkeligheden fantastisk overraskende, fordi netop denne årgang JBL-højttalere benyttede datidens allerbedste enheder. Eller måske rettere datidens allerdyreste og mest raffinerede. Som med de Tannoy-enheder, der sad og sidder i vores Lockwood-boxe fejrede disse højttalerenheder nemlig allerede næsten "sølvbryllup" lige der sidst i 1960-erne. Ganske identiske enheder havde nemlig siddet i de allerførste JBL-højttalere, der iøvrigt var et monster-stort skrummel kaldet "Hartsfield" og ganske det samme var tilfældet med Tannoy. 

Hvorfor denne kedelige historiske parantes? Jo, for det første for at sige, at vi i disse dage sidder spændt og venter på at sikre os endnu et sæt af de klassiske JBL-højttalere, denne gang i den egentlige sværvægtsafdeling. Ikke at vi forventer den lyder væsentligt bedre end dem, vi har, men mere af det samme er også lige i dette tilfælde rigeligt godt. Vi har som det måske er visse læsere bekendt fundet et par plader, der lyder suverænt på dem, og dem vil vi som alle andre rigtige entusiaster spille. Igen og igen og igen og aldrig nogensinde andet. For det andet er denne start-parentes i dag også for at minde om, at den dynamiske højttalerenhed i al væsentlighed var færdig-udviklet for over 50 år siden. Det, der er sket siden, er blot i langt det største omfang en billiggørelse, som desværre for det allermeste står i direkte proportionalitet med en tydelig forringelse af produktet. Eller alternativt i omvendt proportionalitet med forbedringen af samme.

Vi kommer til at tænke på disse egentligt uhyre banale kendsgerninger i dag, fordi vi har et seriøst bud på verdens hidtil mest latterligt udseende højttalerenhed fra et af de ovenfor omtalte mærker til reparation i dag. Nu er vi indenfor vores eget fag og træder derfor særdeles varsomt i denne "udleveringssag" Udlevering af noget, som er indlysende fuldstændigt grinagtigt men som vi altså faktisk selv sælger (ganske vist ikke fuldstændigt frivilligt, om det gør sagen bedre er nok mere tvivlsomt). Vi snakker om en 15-tommers basenhed til adskillige tusind kroner med en samlet vægt på noget under 1 kg. En hel del faktisk...Noget af det skyldes naturligvis anvendelsen af neodymium som magnetmateriale, men det meste skyldes nu en ekstremt økonomisk omgang med samtlige råvarer. Som altså på ingen måde står i nogen relation til produktets pris. Det her er simpelthen fuldstændigt latterligt ligesom det er at sammenligne pris og kvalitet på almindelig forbrugerelektronik. Der kan et ganske identisk OEM-produkt også sagtens sælges som for eksempel Acoustic Solutions, United og sågar Dantax. Prisen varierede blot med en faktor 4, markedsføringsmæssigt forklarligt, javel, men alligevel. Det var altså det samme produkt indeni 100%, intet mindre. Det er sådan noget naturligvis altid, fuldstændigt det samme som alt det billige, og så er det naturligvis ligemeget, om det bliver solgt som mellemklasse-hifi med en lidt anden forplade for 2-3000 kr. pr komponent. Nogen af dem med rundede hjørner

Tilbage til vores gamle højttalere og den søde ventetid på de "store nye JBL" med de helt rigtige klassiske enheder med den helt klassiske let ubehagelige JBL-"Sound". Baseret på bevidst design mod det ideal, som designerne mente var attråværdigt og al respekt for disse bevidste valg. Det sjove var og er, at mange af disse efterhånden meget gamle JBL-designere fra 1960-erne og 1970-erne stadigvæk er uhyre aktive i indsamlingen af dokumentation omkring klassisk JBL. De er tydeligvis ganske stolte af at have været med, dengang "alting var før" selv om de kun i detaljer faktisk var med til at lave de egentlige højttalerenheder ganske lidt om. De var jo nemlig færdiglavede allerede fra starten som ellers kun den senere tyske folke-forfører Dr. Oetker har kunnet lave tingene. Uhm, vi skal vist have budding i dag.

Disse gamle JBL-højttalere er simpelthen ligesom sex: Når det én gang er opfundet er alt efterfølgende blot variationer. Dert er blot så banalt, at de allerfærreste tror på det. Både at 50 år gamle enheder simpelthen er de bedste verden har set og at sex ikke har ændret sig siden stenalderen. Det første er en påstand, det er det sidste ikke, hvis man kan tro dagens sex-feature i JP. Pubertetsunger får STADIGVÆK overhovedet ingenting at vide om nogetsomhelst af deres forældre, men famler sig frem i halvmørket (underligt, der er ellers elektricitet i de fleste rum efterhånden i modsætning til stenalderen) De er fuldstændigt ligeså uforberedte på hormonernes ulidelige kløen som alle tidligere generationer har været og mindst ligeså usikre. Pubertetsdrengenes sikkert grundige studier af pornofilm gør dem nok heller ikke ligefrem erfarne eller særligt selvsikre. Det er lidt en kikser at sammenligne egen "udrustning" med den italienske barske "pornotyr" Rocco Siffredi og de jævnaldrende tøser siger antageligt "av for Helvede" hvis man forsøger at efterligne ham. Hvis pubertetsdrengen altså overhovedet kan...

Nej, sex er et færdig-udviklet produkt set fra det tidligste pubertetsperspektiv. Som de klassiske JBL 375, 075 og D130 højttalerenheder var og det endda fra 1945. Der er sket ganske små ændringer som for eksempel tidens rend mod totalt manglende kønsbehåring eller visse nye membranmaterialer, men ellers er det altså altsammen det samme. Det er nu også godt nok og da især mens vi sidder her og venter. På vores JBL altså, det andet er undertegnede heldigvis blevet for gammel til...

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start