fredag den 23. oktober 2009

Tabte sager

Da en eskadrille engelske F2F Brewster Buffalo-jagere med gammeldags 2-bladet propel den 10. december 1941 lettere fra en flybase i Malaya, var missionen vigtig. Denne lille gruppe allerede fuldstændigt ud-klasserede antikverede fly skulle nemlig i kamp med det bedste, den japanske kejserlige flåde kunne diske op med. Nemlig toptrænede piloter i tidens bedste og mest manøvredygtige fly, den såkaldte "Zero" Ingen aner naturligvis, hvad disse unge og uerfarne piloter har tænkt, da de fløj ud over det sydkinesiske hav mod den sikre udslettelse. Derude lå den engelske flådes slagskibe "Prince of Wales" og "Repulse" under angreb fra japanske flåde-fly og var den sag, som eskadrillen skulle kæmpe for denne skæbnesvangre morgen.

Nu ville tilfældet, at de forældede Brewster Buffalo-fly faktisk var så langsomme i marchfart, at begge slagskibene allerede var sænket og japanerne forlængst væk, da de endelig nåede frem. De kunne blot kredse rundt over vragstumperne og derefter flyve den lange tur hjem igen uden at have løsnet et skud. Isoleret set var det selvfølgeligt heldigt for Brewster-besætningerne, at sagen allerede var tabt længe inden de nåede frem. ret mange chancer havde de jo ikke haft. De havde dog sikkert alligevel kunnet gøre den lille forskel, som måske havde været afgørende. I stedet var dette slag tabt og det varede længe, inden et nyt blev vundet. Dumhed, militær inkompetence og taktisk galimatias (nemlig at sejle slagskibe uden fly-støtte mod hangarskibe som jo lige i den retning er ret veludstyrede-med fly!) ) havde allerede inden starten afgjort det hele. sagen havde længe været tabt.

Nu kom Brewster-ne ikke i kamp lige den dag, men det gjorde de til gengæld den kommende tid, og blev som det øvrige engelske og imperiale luftvåben fuldstændigt tilintetgjort. Altsammen for en forlængst tabt sag. Og så alligevel. Næsten 4 år senere ringede de engelske kirkeklokker for kun 2. gang siden krigsudbruddet i 1939 for at fejre den endelige allierede sejr i 2. verdenskrig. Imellem de 2 tidspunkter var der masser af øjeblikke, hvor alting syntes ganske håbløst, men det havde det så altsammen ikke været alligevel. Den tabte sag var blevet vendt til sejr på samme måde som den 2. gang, kirkeklokkerne havde ringet, nemlig dengang Tobruk i Libyen var blevet erobret af briterne. Senere generobrede tyskerne den iøvrigt inden den endelige britiske offensiv. Det var så hvad kirkeklokkernes bimlen dengang i 1941 kunne bruges til. Til at fejre en sejr, som straks derefter blev forvandlet til atter et nederlag. Alligevel blev det samlet set til en sejr.

Denne lektion i historie har vi valgt at starte med i dag for at opmuntre os selv lidt. I aften står den store elevfest nemlig i udkanten af allerede fra starten her først på aftenen noget Guds-forladte Give. Tilstede med de feststemte unge vil der være en så betydelig flok forældre til almindelig "mandsopdækning", at man skulle tro, det her i Superliga-jargonen i fodbold var en egentlig "risiko-kamp". Som når FCK og Brøndby mødes. Det er slet ikke sagen. Forældrene er nemlig åbenbart næsten allesammen så uendeligt enige om, at denne "udliciterede fest" er en så enestående god idé, at ja man altså alligevel er nødt til at deltage selv. Sikkert mest for at nær-studere, hvor godt deres vel-overståede opdragelsesarbejde har fungeret.

Alternativt kan det jo være af samme grund som fruen herfra osse kommer. Nemlig at man rigtigt gerne vil have sit barn helskindet med hjem igen. Man kan vel ikke regne med, at alle disse forældre, hvis rolle er reduceret til de såkaldte "fejeblade", kendt fra Tour de France. "Fejebladene" er de biler, som opgivende ryttere slukørede kravler ind i for at køre hjem. Vi kan så håbe forældrene kan lide musikken, som det kom frem at en forælder havde gjort sidste gang. Hvordan børnene så har haft det sammen med den dansende mor ved vi heldigvis ingenting om. Nå, ikke ganske overraskende fik vi ikke nogen kontrakt at se, og slaget er dermed tabt lige i den retning. Krigen, det vil sige den fortsatte opdragelse, fortsætter nu alligevel, ihvertfald for os.

Mange andre mener så åbenbart, at opdragelsen af de unge er sluttet forlængst. Til dem kan vi sige: De "rovdyr" som I oplever nu, er ingenting i sammenligning med dem, som jeres børn bliver konfronteret med næste år. Dernede på fagskolerne lurer kemiske eksperimenter forklædt som små prikkede piller i et omfang, som I ingen ide har om. Fester, som I ikke overhovedet har mulighed for at komme til og udpumpninger, som aldrig nogensinde vil kunne ske i tide. Fristelser for de unge, som I ikke har forberedt ungerne til, fordi I alt for tidligt har "ladet stå til" og været tilfredse med at stå på sidelinien. Indtil skoleårets udgang. Forude venter de RIGTIGT grimme drenge. Nogle er hærdebrede, andre mere mørkhårede, men de er der til at konfrontere de børn, som I allerede nu åbenbart har opgivet at overvåge.

Nyd derfor øjeblikket og check gerne den korteste vej til Skadestuen i Vejle. Falck kører nemlig ikke med fulde børn, som det blev demonstreret ved sidste fest, hvor en af ungerne kom temmeligt galt afsted. Fortsæt blot med at stå demonstrativt sammen mod dem, som påpeger, at dette fest-concept måske ikke er det allerbedste til opdragelse til ansvarlig omfang med alkohol. For nu at sige det lidt mildt. Fortsæt blot med at glæde jer over, at vi ikke fik nogen kontrakt at se, hvad ligner det da også at spørge om sådanne ligegyldige ting. Hah, vi fik ingenting at se, hah!

En tabt sag som dengang eskadrillen af Brewster Buffaloes startede på deres togt? Nogen synderlig forskel har det da ikke gjort. Hele denne affære minder mest om en brand i en kostald. Dér render de allerede forbrændte køer jo altid tilbage ind i den flammende kostald ligeså hurtigt som Falck-redderne kan få dem ud. Den kendte tryghed er for mange mennesker alligevel altid bedre end den farlige virkelighed udenfor uanset hvor meget lokummet brænder. Desværre møder jeres unger virkeligheden ligeså uundgåeligt som alle generationer altid har gjort, jeres er bare lige en tand mere uforberedte, fordi I lige mister et år i ansvarlig opdragelse. Men igen, glæd jer til næste år, hvor alting bliver meget værre og vær stolte over jeres kloge og initiativrige unger, som så storslået har stablet denne fantastiske fest på benene. Eller hvem der nu har. 
Nå, jeg tror vi vil starte vores ældgamle Brewster Buffalo propel-jagermaskine og flyve op mod overmagten alligevel. En tur ind over den brændende kostald med alle køerne, som render i indbildt sikkerhed væk fra redderne. Sikke dumme køer dog er.

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside