søndag den 11. oktober 2009

Smagsdommere

Nu afslører vi vel næppe noget egentlig statshemmelighed ved at sige, at vi ikke er meget for såkaldte "smagsdommere" herhjemme. Ihvertfald hvis de ikke lige tilfældigvis er os selv eller helt tilfældigt har ganske korresponderende (allerhelst ganske sammenfaldende) synspunkter, ikke altid det sandsynligste scenario. Tidligere i denne uge har vi jo bl. a. causeret over de muligvis regionalt betingede sær-love for udskænkning af alkohol til børn med særligt henblik på syd-Jylland, men det er også så alvorligt et emne igen, så det lader vi lige ligge lidt her i den festlige start på en herlig ferietid. I stedet vil vi kikke lidt på, hvordan andre og ligefrem professionelle smagsdommere fortolker den synlige virkelighed. Denne gang skal vi lige se på en flok anmeldelser, og de er sandelig gode at blive kloge af. Eller også er de ren volapyk, døm selv. Om ikke andet kan man da altid blive lidt klogere på menneskelig åndelig indskrænkethed.

Allerførst har vi jo tidligere nævnt, at den tidligere både ganske velhavende og endnu langt mere nærige (og nej, ikke med komikken, der er "sparsommeligheden" helt udenfor kategori) komiker Finn Nørbygaard, underviste sagesløse forretningsfolk i, ja det fandt vi aldrig ud af. Nå, helt sagesløse var de slipseklædte publikummere jo næppe og mon ikke de betalte ganske mange penge for at se en ikke særligt sjov mand tale om noget, som vel i sin essens var endda langt mindre sjovt. Det skal squ nok have været sjovt at høre Finns selv-terapeutiske "katharsis"-foredrag med et låneord fra de klassiske græske tragedier. Hvor "renselsen" er en integreret del af tragediens lidelse. Heldigvis for slipsefyrene her kan man vel gå ud fra, at deres firmaer nok har betalt og dermed har kunnet trække bruttoudgifterne fra i skat på "den rigtige" side af beskatningen. Det var således så som så med det rigtigt tragiske.

Helt anderledes ægte tragisk har det tilsyneladende været at være publikummer til Finns nyligt lancerede show for den almindelige danske befolkning. Ingen skattefradrag her, billetterne har skullet betales med godt beskattede danske kroner, og de fleste har skullet arbejde adskillige timer for at finansiere dette show med den engang så "morsomme mand" Finn. Som efter denne ydmyge smagsdommer var lige knapt så sjov som sin makker Jacob Hausgaard. Ca. 10.000 gange mindre. Nå, men nu er Finn ude på (usjovt)"show" igen, og den første anmeldelse kan læses på Stiften dk. med de vel ikke vanvittigt flatterende ord: "Et sølle show" Og så er Jette Torp endda ikke engang med! Ellers fyger det med ord som "indholdsfattig", "selvsmagende", "bundskrabershow" og "bevæger sig ikke en tøddel" og så har vi udeladt de værste ukvemsord fra anmelderen. Vi står jo her på siden afgjort for "det sobre" 
Nu er det vel ikke det rigtige forum at sige det (vi vil jo så inderligt nødigt afsløre vores menneskelige smålighed), men vi kan dårligt lade være, for hvad var det lige vi sagde for en lille uge siden og vi havde endda ikke set showet. Helt supergodt er det åbenbart ikke og det kan jo basalt skyldes, at Finn faktisk ikke er så sjov igen. Hvorfor mon han ikke bare bliver lærer påny, det var han da ellers vist engang, og så kan han vel lave velfungerende parodier på sig selv til julefrokosterne. Det giver nok stadigvæk applaus ovre vestpå. Showet her kan åbenbart dårligt beskrives med andre ord. Man brugte vist engang udtrykket "musikomikalsk" om sammensmeltningen af musik og komik. Det er tydeligvis ikke et ord, der har blot den aller-ringeste relevans i det her show med Finn Nørbygaard og det gælder helt tydeligt hverken "musik" eller "komik" Måske man automatisk får 2 stjerner for modet det må kræve at stille sig op med et tilstrækkeligt dårligt materiale og alligevel gå løs på det uden nogen talenter. Overhovedet! Det burde det måske også, tappert er det da som når klassens tykke dreng absolut vil være centerforward på første-fodboldholdet. Eller Florence Foster-Jenkins operasangerinde.

Nå, showet får alligevel 2 stjerner af 6 mulige, og man kommer uvilkårligt til at spekulere over, hvad mon det lige er for. Og osse lige hvad der så mon skal til for IKKE at få nogen stjerner, så må det godt nok være katastrofalt ringe, det er det her jo tydeligvis allerede. Nå, men det skal blive bedre, dog ikke meget. Her i weekenden afholdtes en mini-musikfestival i Århus, hvor den temmeligt stang-smarte sangerinde Pernille Rosendahl optrådte med sin duo "The Storm", og "storm", det blev det. Med en ifølge den ellers ikke sarte lokale rockanmelder i JP "umenneskelig lydstyrke" druknede det hele simpelthen i "guitarlarm", og det er jo et problem, når det drejer sig om "føle-føle sange" Nå, de holdt heldigvis op på et tidspunkt, og koncerten fik såmænd 3 stjerner af de klassiske 6 mulige. Ganske godt og måske noget uforståeligt når de folk, som var kommet til koncert uden ørepropper (rock-anmelderen HAVDE sine med), fra starten stod med hænderne for ørerne og det blev de iøvrigt ved med. En forunderlig karakter til en vel i virkeligheden aldeles kikset koncert. Et "lucky punch"

Bagefter kom så et andet nyt, men knapt så dekorativt (som Pernille, mums!, de fleste mænd husker vel nærbillederne af hendes intim-barbering fra et TV-show engang mums-mums) "musisk håb", nemlig Troels Abrahamsen. Desværre fik han aldrig sin bærbare Mac til at virke, og det er jo noget af et problem, når nu al musikken nu tilfældigvis ligger på, ja altså lige netop en transportabel Mac-computer. Efter febrilsk at rodet med lortet i 20 minutter mens han sammenbidt (og alligevel en del morsommere end en Finn helt på toppen) fremsagde vittigheder som "Kan I ikke finde jer en øl eller en ny kæreste mens jeg fikser det her!", så opgav han alligevel. Nu kan man diskutere det lidt lamme i at medbringe HELE den såkaldte (og vel som sådan solgte) livekoncert på bånd hjemmefra, men Troels Abrahamsen fik sandelig også 3 stjerner af 6 mulige. Rockanmelder Schütt-Jensen er vist noget i det gavmilde hjørne her, for hvad skulle han da have haft, hvis teknikken havde virket bare en lille smule. Eller først var brudt sammen midt i koncerten, 20 stjerner måske af 5 mulige. Nå, de slap vist begge nådigt fra anmelderens dom. Godt gået på en så dårlig dag og tydeligvis ikke mindst for publikum.

Til allersidst i dag skal vi jo også lige referere lidt fra en absolut lørdags-favoritunderholdning. Nej, ikke lige dén, nej, vi taler om Explorer rejsetillægget i JP. Her sender man åbenbart fuldstændigt forudsætningsløse fjolser ud i stedet for egentlige rejsende, for denne skribent et afgjort systematisk problem. Ja, til tider bliver det fuldstændigt meningsløst. Tag for eksempel et af denne uges rejsemål, Taiwan. Her skal vi som altid koncentrere os om den faste rubrik, nemlig de såkaldt 3 dårlige ting ved rejsen. Vær forberedt på en "griner", for ham her Mogens Hansen er altså "dum-slem" For det første så "Regn med, at rejsens længde og tidsforskellen giver jetlag" og "Hvis man vil være en uge på Taiwan, skal man afsætte 9 dage..." Ak ja, hvor jammerligt kan det hele næsten blive. Ja, det TAGER ET DØGN at komme både frem og tilbage, det er fordi Taiwan ligger så SKIDELANGT VÆK, og ja, det er også på grund af den længdegradsmæssige afstand, at den giver jetlag. Det er nemlig også fordi det ligger så SKIDELANGT VÆK, Tumpe-Mogens!

Og så er vi ved rosinen i pølseenden: "Det fugtigvarme klima kan være generende" Jamen Mogens, så lad dog være med at tage anden end bybussen ud til zone 2, det andet her er altså ikke nogen dårlig ting. Det er simpelthen sådan det er på Taiwan og det ligger lige præcist der, hvor det faktisk har ligget et godt stykke tid. Alt, alt for langt væk for lille Mogens. Sikke dog en klovn at sende afsted! Meget anderledes er det ikke for en anden rejsende, Jacob Birklund i Panama. Her har en eller anden (tydeligvis ikke vores noget amatøragtige journalistiske "Robinson Crusoe" her) fundet "Uspoleret natur kun få timers rejse fra Panama City" med "Spændende indiansk kultur" Ja, helt usædvanligt nævner vi denne gang de 3 (2?) såkaldt "gode sider" først, men så kommer vi til de dårlige. Nemlig "Ensformig mad, der består af ris og fisk" og "Meget basale indkvarteringsforhold" Jamen for Helvede da, hvad forventer du dog, klaphat? Når man bevæger sig ud der, hvor der tydeligvis overhovedet ingen turister er, så må man vel være forberedt på at dele de lokales liv, og det gælder da både mad og bolig. DET ER SQU DA DET, DER GØR DET USPOLERET! Hvor dum har man lov at være? Vi kan da håbe, at disse journalister ikke får genvalg som rapportører ude fra den store verden. Som er så alt, alt, for stor til at de fatter noget af den eller menneskene derude. Og så er den alt, alt for langt væk. Og skide-ukomfortabel.

Nå, man kan også tage med avisens forbruger-radaktør til Hamburg til den store børnevenlige zoo Hagenbeck´s. Når man har børn lyder det jo som en oplagt ide, og så er der heller ikke alverdens jetlag ved at køre stik syd et par timer i familiebilen. Og så selvfølgelig alligevel, de "små sko" kan simpelthen ikke blive små nok for den udsendte Kirsten Elley: "Turen derned kan være præget af kø" Ak ja, det er vel ikke noget specifikt for rejsen, det er vist bare sådan det er når man kører bil i ferietiden og hvad betyder dog en ekstra måske halv time for en samlet rejsetid på et par timer? Ingenting er vel så mildt udtrykt. Nå, så bliver det til gengæld slemt: Der er nemlig "..præget af børnefamilier, hvorfor en del larm i restauranten kan forekomme" Nu må vel gå ud fra, at den berejste Elleys medbragte unger ikke siger noget (nok ikke videre sandsynligt med sådan en analytisk begavelse til mor) men ellers er det vel egentligt bare sådan børn er på en restaurant.Nå, det er de nu nok vant til dernede, det gamle "Herrenvolk" Er det ikke osse sådan i Legoland, Kirsten Elley, eller tager du bare sjældent så langt væk? Der er faktisk også tit kø lige før Vejle, og det kan godt give op mod 10 minutters ekstratid på vejen. Ubærligt!

Alle de her udsendte torskepander burde jo helt tydeligt være blevet hjemme til at starte med. Det må have været en skræmmende oplevelse at opleve noget, som var anderledes end man havde forventet og det er tydeligvis ikke slået de professionelle rejsende, at hvis de IKKE havde gjort det, havde rejsen jo ingen mening haft. Hvilket fører til spørgsmålet: Hvorfor sidder jeg dog selv uge efter uge og glæder mig til det her eksempel-løse journalistiske (bræk)makværk? Et forbandet godt spørgsmål, som der naturligvis ikke er noget rigtigt fornuftigt svar på. 
Avisen er vist bare blevet tyndere. Som disse brilliante eksempler på nutidens (mangel på enhver) journalistisk standard demonstrerer.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start