fredag den 9. oktober 2009

Højkonjunktur?

Vi beklager gårsdagens tekniske problemer hos vores leverandør af særtjenester, men det er blot livets hårde vilkår.
I dag skal vi starte med at videregive et brandvarmt købs-tip. Om det medvirker til at sælge produkterne er næppe sandsynligt, men en tidligere populær fritidssyssel blandt danskere var jo ellers netop tilbudsjagt. Det er derfor noget bemærkelsesværdigt synes vi, hvor lidt forskellige benzinpriser tilsyneladende i tiden lokker kunder i butikken, for de kan da her i området variere indenfor få hundrede meter med op til krone. Det må jo ses i sammenhæng med, at blot ti øre tidligere var rigeligt til at skabe køer ved pumperne. Tilbud er åbenbart ikke det samme længere og det ikke udelukkende fordi ti-øren i mellemtiden er blevet afskaffet. Benzinen kostede nemlig dengang det samme og endda ret præcist. Dengang for 25 år siden.

Helt anderledes med det her tilbud. Et mindre nordjysk hifi-firma har nemlig et tilbud, der burde få mundvandet frem hos selv vildfarne -langtidsfodgængere midt i Sahara: Man kan nemlig købe et komplet prestige-hifisystem til en bagatel af 130.000,- Inden nu enkelte måtte småpippe noget forkølet sludder om, at det da vist stadigvæk er dyrt, skal det lige med, at det selvsamme isenkram altså indtil for ganske uhyre nyligt har været (forsøgt og måske endda også i enkeltstående tilfælde) solgt til ikke mindre end 342.000,- Det er da et tilbud, der vil noget, selv om det på den her baggrund er noget vanskeligt at argumentere for det egentligt fornuftige i fremover at betragte investeringer i eksotisk hifi som synderligt, ja altså gode investeringer. Det svarer næsten til i dag at købe aktier i forlængst kuldsejlede Roskilde Bank. Det må fandeme være en bét af de helt store for en mulig tidligere køber at se sit isenkram købt til altså teoretisk muligvis 342.000,- nu mindre end et halvt år efter have en brugtværdi som en bedre racercykel. Og så kan man ikke engang køre på det og hvis man skulle have lyst til at spille på det, så skriger det jo næsten "Idiot!" i hovedet på én! Vi skal vist over i markedet for såkaldte skæg-pantebreve for at se samme negative værditilvækst. Det var jo naturligvis også derfor vi i går kunne samle en ganske fremragende Crown-referenc eforstærker op for noget, der lignede "pebernødder" Og VAR det. Nå, markedet vil vel afgøre, om dette nordjyske supertilbud vil tiltrække nogen køber, vi ville nok ikke selv holde vejret. Når man så endegyldigt giver enhver rimelig eller sandsynlig pris et så hårdt "spark" er det jo nærliggende som kunde at overveje, hvad varen så OVERHOVEDET er værd. Hvis overhovedet noget, for hvis man kan nedsætte en pris med næsten 75% kan man jo næsten ligeså give varen væk. Godt vi ikke selv er i branchen for eksotisk hifi og herligt, at konjunkturerne sådan banker markedet i smadder. Når man nu som os i den kommende uge også får besøg en en 600 watts tidligere megamonsterdyr McIntosh-forstærker, som forhåbentligt også får et godt hjem her. Til en tilsvarende fornuftig pres på et presset marked. Som salig Gilbert Briggs, grundlæggeren af det engelske højttalerfirma Wharfedale sagde: "The public confused buys nothing", sande ord i denne fantastiske prisforvirring.

Helt anderledes godt går det tilsyneladende hos Bang&Olufsen, der har voldsom fremgang, som det nævnes i dag i JP erhverv. En division har nemlig en fremgang på næsten 10% i det seneste kvartal og det er jo glædeligt. Da det drejer sig om markedet for bilstereo til luksusbilerer det endnu mere overraskende, da det marked faktisk er blandt de hårdest ramte. Det gør jo blot ikke præstationen mindre. Desværre er den journalistiske præstation bag vurderingen af denne nyheds værdi nok knapt så god. Selv med den nylige fremgang på altså blot den eneste solstråle-division her er denne divisions omsætning altså stadigvæk under 49 mill. mod koncernens samlede ditto på knapt 500 mill.. Udover at en 10 procent fremgang af 10 % af en koncerns omsætning altså kun bliver til noget mere prosaiske 1% i det store spil, skal det med, at bilstereo-divisionens SAMLEDE BRUTTOOMSÆTNING ret præcist falder sammen med koncernens SAMLEDE NETTOUNDERSKUD i perioden. Det er måske derfor i virkeligheden heldigt, at begge ikke er større. Det er fint at ville øjne fremgang for enhver pris i et svært marked, men der her fremgang er vel ikke så forfærdeligt reel, når det kommer til stykket. På samme måde som det ganske usandsynlige prisfald ovenfor jo heller ikke ubetinget er noget egentligt sundhedstegn. Mest tyder det vel på, at patienten bare ikke er død endnu?

Ellers er den tidligere på ugen lidt krypteret-referede debat om den kommende alkohol-sponsorerede "elevfest" gået fuldstændigt i stå. Om det så betyder, at folk er blevet mere eftertænksomme eller blot dukker hovederne er ikke til at sige. Det første er næppe det sandsynligste, men man vinder jo heller ikke nødvendigvis nogen venner ved at sige indlysende sandheder højt. Ja, faktisk er det vel næsten værre jo mere indlysende sandherne er. Tag nu blot for eksempel almindelig gældende lov og beskyttelse af børn mod ubegrænset tilgang til ubegrænset spiritus. Ikke øl eller Somersby eller alt det tynde sprøjt. Man er vel trods alt fyldt 15 år..

Ellers kæmper vi os ufortrødent igennem en anden "Augias-stald", hvor der heller ikke har været "muget ud" et stykke tid og hvor heller ingen åbenbart har været villige til at kalde tingene ved deres rette navn. Nemlig LORT! Denne morgen var morgenavisen noget forsinket, og derfor brød jeg som mange voksne jo gør (ikke mindst i den ansvarlige opdragelse åbenbart som vi fornyligt har været inde på) et løfte. Nemlig om at huske at smide Stieg Larsson-bogen (trilogi-bog nr. 2) på natbordet i en papircontainer snarest. 
Således blev det desværre ikke, men til gengæld kan jeg så glæde mig over, at jeg ikke siden den allertidligste barndoms sort-hvidt illustrerede "Kampflyverserien" og "Commando" i pocket-hæfteform har læst mage til indædt bras. Især den skarpe skelnen mellem slemme skurke og rigtige helte og ingenting ind imellem er jo slående og karakteristisk for AL møg-litteratur. Især afsnittet om helten Kalle Blomquists besøg hos en en skurkene, en vis Björck, er godt nok mindeværdig. Lige pludselig ændres hele perspektivet i fortællestilen hos den pressede mand, som trues med ultimativ ruin og vanære af journalisten. I stedet bliver det side op og side ned på leksikalsk vis redegjort for alskens helt sindssygt trivielle og endnu mere ligegyldige sammenhænge for at hjælpe den håbløst fastkørte historie i gang igen. Tænk blot at lade en mand presset helt op i hjørnet konversere som læste han op af "Den Danske Encyklopædi", skidegod fortælleteknik. Ren "Kampflyverserien" eller i knapt så grelle tilfælde Koret i de græske tragedier, som også sommetider måtte hjælpe forståelsen "lidt på vej" Alle forfatterne dengang var heller ikke supergode, men de dårligste er nok næppe overleveret i større omfang. Nå, det bliver Larsson næppe heller, de gamle noget skematiske bøger af Sjöwall og Wahlø føles helt litterært "højpandede" i sammenligning.
Den forståelse er så endeligt også dæmret for denne skribent. Den hedder papircontaineren og det skal altså være lige nu! Heldigvis er der jo også gode forfattere og måske vi i morgen vil causere lidt over den bedste i denne genre. Han er til gengæld absurd fremragende. Det er nok derfor ingen kender ham længere. Mere senere. Måske. Han hedder Raymond til fornavn. Alle kender ham formodentlig af navn, men næppe mange har læst hans bøger. Trist, det havde været bedre omvendt. I stedet spilder vi altså tiden med Larsson, ak ja, hvem sagde de andre var dumme(re)?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start